Forebyggende ældreidræt

Side 42

Billede Side 43

Forebyggende arbejde blandt ældre er andet end forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år.

I sensommeren 1998 afholdt vi ­ tre forebyggelsessygeplejersker ­ i samarbejde med de ældre tre fælleskommunale arrangementer under overskriften: Ældresundhed og trivsel. Vi oplevede, at det var en god og anderledes måde at lave forebyggende arbejde på.

Fyns Amt og Kommunernes Landsforening indkalder fire gange årligt medarbejdere, der udfører forebyggende hjemmebesøg til alle over 75 år, til erfaringsudveksling. Ideen til vores fællesarrangementer udsprang af et sådant møde, hvor en vandreudstilling gennem foto og tekst og nogle enkle funktionsevnetest fortalte, hvad man som ældre kan gøre for at bevare sit funktionsniveau.

Udstillingen ''LivSnyder/LivsNyder'' var lavet i samarbejde med Institut for Idræt ved Odense Universitet som en del af en større indsats på forebyggelsesområdet. Udstillingen kunne bestilles, men et krav fra Fyns Amt var, at der skulle være frivillige ældre med i arrangementet, og at kommunen skulle sende et antal medarbejdere på kursus for at lære udstillingen at kende.

Vi tre forebyggelsesmedarbejdere fra hver sin nordfynske kommune så ideen i udstillingen og deltog i det første kursus. Vi synes, det kunne være spændende at arbejde videre med ideen om udstillingen som et midtpunkt for tværkommunale arrangementer med forebyggelse i fokus.

Hver kommune bestilte udstillingen i forlængelse af hinanden, og der blev nedsat lokale grupper, der arrangerede egen udstilling og lokale aktiviteter.

Fat i friske ældre

Gennem det tværkommunale samarbejde ville vi afprøve en ny indgangsvinkel til de mest friske borgere og styrke samarbejdet med de frivillige ældre i kommunerne.

Formålet med udstillingerne og fællesarrangementerne var at:

• få fat i de friske ældre,
• motivere de ældre til at forebygge tab af funktionsevne,
• give ideer til og viden om, hvordan man holder sig i form også højt oppe i alderen,
• sætte fokus på vigtigheden af at holde sig fysisk aktiv,
• sætte fokus på det forebyggende arbejde.

I marts 1998 indkaldte vi udstillergrupperne i Bogense, Søndersø og Otterup kommuner til møde. Mødedeltagerne var bredt fordelt imellem personale og ældrerepræsentanter. De ældre kom fra de tre kommuners ældreråd og ældreidræt. Personalet bestod foruden os af fysioterapeuter, ergoterapeuter og aktivitetsmedarbejdere.

Resultatet blev tre fællesarrangementer, et i hver kommune:

1. Et foredrag om at bevare evnen til at overkomme aktiviteter i hverdagen ved at opretholde en god fysisk form.
2. Et fællestræf med ældregymnastik/idræt på tværs af kommunerne. Ideen var at vise mange forskellige former for aktiviteter og på den måde motivere de ældre til selv at deltage i ældreidræt.
3. Et foredrag om den normale aldring samt om fordomme og myter i forhold til de ældre.

Kommunernes Ældreråd søgte om privat og offentlig støtte til arrangementerne, og et PR-udvalg skulle forestå al annoncering i de lokale aviser og tage kontakt til lokalradio.

I august 1998 afholdtes det sidste møde, inden det hele skulle løbe af stabelen. De mange praktiske ting omkring billetsalg, tilmelding og kørsel blev aftalt, og PR-udvalget orienterede om deres arbejde. Der blev annonceret i de to lokale aviser og i Fyens Stiftstidende. I Radio Fyn blev den ene af os forebyggelsessygeplejersker interviewet om arrangementerne.

Økonomien hang ikke sammen, og der manglede stadig svar fra nogle sponsorer. Vi tre forebyggende medarbejdere lovede at føre det endelige regnskab.

I september 1998 blev det første foredrag holdt af lektor Lis Puggård, Institut for Idræt, Odense Universitet. Hun har forsket og lavet flere undersøgelser om, hvilken betydning det har for ældre og deres livskvalitet, at de regelmæssigt laver en eller anden form for aktivitet/idræt. Ordet idræt kan måske forskrække nogle, men Lis Puggård slog fast for de 40 tilhørere, at aktivitet også er den gratis træning, man får, ved selv at stå for de dagligdags gøremål som rengøring, madlavning, havearbejde og indkøb.

Hockey og seniordans

Det andet arrangement var det fælleskommunale Ældreidræts Træf. Dagens mange forskellige aktiviteter var arrangeret af ældreidræts-lederne fra de tre kommuner. 80 aktive personer deltog, og efter fælles opvarmning blev de inddelt i hold, der roterede til forskellige poster. Posterne bestod af prøvelser for både det intellektuelle og det fysiske. Vi spillede badminton, hockey og kurvebold. Vi lavede øvelser med faldskærm. Vi skulle huske navne og remser samtidig med, at vi kastede med en bold. Vi spillede pétanque udenfor og curling indenfor. Indimellem fik vi isvand og snakket om mangt og meget. Som afslutning dansede vi seniordans og tog derefter hjem med røde kinder og mange oplevelser rigere.

Det sidste foredrag var af speciallæge i samfundsmedicin

Side 44

Henning Kirk. Foredraget tog udgangspunkt i hans bog ''Længst mulig i egen krop.'' Han siger, at ingen kan løbe fra sin alder, men ved at fortsætte med at gå, cykle, danse, elske, sove godt, drømme og dyrke gymnastik, hobbyer samt lave varieret mad, der smager, kan man i høj grad gøre noget, for at kroppen fungerer ­ hele livet. Man kan sagtens vedligeholde evnerne til at lære nyt, til at huske det, man ikke vil glemme, og til at glemme det, man ikke behøver at huske.

Vi kom omkring mange holdninger og spørgsmål fra et spørgelystent publikum. 150 personer havde fundet vej til dette foredrag.

Ved evalueringen var vi alle enige om, at det var et godt og vellykket forløb, som vi gerne ville gentage en anden gang blot med et andet tema.

Men vi har lært, at vi skal fordele aktiviteterne over længere tid, og vi skal mindske arbejdsbyrden for den enkelte frivillige ved at involvere flere. Vi skal også gøre mere for at få pressens opmærksomhed. Jo større avisomtale, jo flere deltagere kommer der.

Netværk styrket

Vi har givet de ældre nogle gode oplevelser sammen, noget der kan være med til at styrke deres netværk og deres sociale liv. Noget, de kan fortælle deres pårørende og hinanden om.

De ældre har fået en smagsprøve på, hvad ældreidræt kan være, så de hver især måske starter på noget. De ældre, der allerede var aktive, fik et skulderklap eller blev bekræftet i, at det er godt at fortsætte med at være aktiv.

Vi har ikke direkte i tal opgjort, hvor mange flere der er kommet i gang, men vi ved fra de ældre selv og fra idrætslederne, at der i alle tre kommuner er sket en øget tilgang. Bogense har en veletableret ældreidræt tre steder i kommunen med i alt cirka 120 deltagere. I Otterup er der efterfølgende startet et helt nyt ældreidrætshold med 40 deltagere og to nye hold er sat i gang. Og i Søndersø har der i sommer været stor tilslutning til sommeridræt, og omkring 40 af deltagerne er startet op indendørs, nu til vintersæsonen. I de øvrige foreninger har vi hørt om en lille tilgang til gymnastik, tennis, dans, badminton, bowling og styrketræning.

Vi har aldrig fået lavet så omfattende et forløb, hvis vi ikke havde samarbejdet tre kommuner om det og derved udnyttet vore fælles ressourcer, både faglige, kreative og økonomiske. Alle tre kommuner har trukket på konsulenthjælp fra Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Ved evalueringsmødet tilbød de aktive ældre inden for ældreidrætten i Bogense Kommune at stå for et lignende ældre-træf senere.

Som sygeplejersker, der arbejder med forebyggelse, fik vi meget ud af forløbet. Det har været meget givende at få mulighed for at arbejde forebyggende på flere måder. Det har taget meget af vores tid, men vi mener, at den tid har været brugt godt i forhold til de besøg, vi ellers kunne have nået. Undervejs oplevede vi, at ikke alle vores kolleger er lige interesserede i forebyggende arbejde, og her har vi fremover til opgave at åbne for en dialog.

Kendte ansigter

Og blandt de mange positive sider: Vi blev mere kendte ansigter. Fra på godt og ondt mest at være kendt som en af dem fra kommunen, blev vi nu også kendt som én, man kan have det sjovt med. En der gider gøre noget ud over det almindelige, og én der taler godt for de ældres sundhed uden at løfte pegefingeren. Hvad kan man selv, og hvad kan vi sammen gøre for at leve sundere og gladere?

Det betyder også noget ved de forebyggende besøg, at vi er kendt, inden vi kommer. Det øger tilliden, at vi har nogle fælles oplevelser, og nogle ældre har endog givet udtryk for, at de ikke vil melde afbud næste gang, de får tilbud om vores besøg.

Ved sådanne arrangementer møder vi også nogle af de mere friske ældre både over og under 75 år. Det kan være borgere, som ikke føler, at de har behov for en personlig samtale; men som gerne vil deltage i et foredrag for at høre noget mere generelt om sundhedsrelaterede emner. På den måde når vi ud til flere ældre end lige netop de 75-årige og opefter, der ønsker at modtage hjemmebesøg.

Samarbejdet med de aktive inden for ældreidrætten har gjort os mere opmærksomme på, hvad deres tilbud indeholder, og omvendt er de blevet opmærksomme på, at vi også ønsker at samarbejde fremover.

Derudover har vi fået en masse inspiration, vi kan bruge i de forebyggende besøg, og sidst, men ikke mindst: det gør vores arbejdsglæde meget større, at vi har mulighed for at spille på flere tangenter, end loven om forebyggende besøg lægger op til.

Forfatterne Hanne Bang Andersen, Inge-Lise Brønserud og Susanne Larsen var under de beskrevne arrangementer ansat som forebyggende sygeplejersker i henholdsvis Bogense Kommune, Søndersø Kommune og Otterup Kommune. I dag er Hanne Bang Andersen ansat på Odense Universitetshospital.

Nøgleord: Forebyggelse, sygepleje, ældrepleje.

Billedtekst

Øvelser med faldskærm var blot en af aktiviteterne på det fælleskommunale Ældreidræts Træf, som denne artikels tre forfattere var med til at få på benene. (Modelfoto)