Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vi skal diskutere fejl

Alle sygeplejersker har et ansvar for at skabe et miljø, hvor det er naturligt at tale om fejl i sundhedsvæsenet. Lederne har et særligt ansvar, for det er deres retningslinier, der forplanter sig nedad, mener Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe.

Sygeplejersken 1999 nr. 47, s. 13-14

Af:

Lotte Havemann, journalist

Side 13

Billede Side 14

Sundhedsvæsenet har brug for en atmosfære, hvor det er naturligt, at man diskuterer den pleje og behandling, der gives. Det mener Jette Søe, som mange gange i sin tid som formand for Dansk Sygeplejeråd har opfordret sygeplejersker til at reagere, hvis de oplever kritisable forhold på deres arbejdsplads.

''Det er et vigtigt udgangspunkt, at sygeplejersker er en professionel faggruppe. Når man er det, har man et ansvar for det, man gør, og det, man ser andre gøre. Man har et ansvar for at sige fra. Men jeg ved udmærket godt, at det er lettere sagt end gjort. Det kan være svært nok alene at skulle give en kollega kritik. Men når det er lederen af en afdeling eller et plejehjem, som bruger kritisable metoder over for patienterne, bliver det naturligvis endnu vanskeligere at sige fra,'' siger hun.

Ledernes store ansvar

''Der eksisterer et magtforhold mellem leder og ansatte, som man må forholde sig til. Her må den menige sygeplejerske vurdere, hvordan hun griber en sag an. Hvis hun kun er uenig i detaljer i den pleje, lederen udøver, kan de måske nøjes med en kollegial samtale, men hvis hun mener, at lederen grundlæggende træder patienternes rettigheder under fode, mener jeg, at man må sige fra på højere sted. Hos den øverste leder eller myndighederne,'' mener Jette Søe.

''Man kan næsten sige, at det er endnu vigtigere at sige fra, når det drejer sig om lederen, for hun lægger hele niveauet i afdelingen. Lederne skal være utroligt bevidste om, hvor meget de påvirker et personale, og det er også lederne, der er ansvarlige for, om man tør diskutere fejl på en arbejdsplads.''

Kend hierarkiet

I en leder i Sygeplejersken nr. 32 (1999) opfordrede formanden sygeplejersker til at sige fra, når det er nødvendigt.

''Jeg betonede med vilje, at man skal sige fra, når det er nødvendigt, så man ikke ender som den, der altid er negativ. Og hver gang skal man vurdere, om man kan ændre forholdene på en anden måde end ved at gå kommandovejen,'' siger formanden og uddyber:

''Det er vigtigt at kende organisationen og hierarkiet på sin arbejdsplads. At vide, hvilke personer der er placeret på de forskellige poster, er afgørende, når en eller flere sygeplejersker har bestemt sig for at prøve at lave noget om. Jeg tror ikke, at man nødvendigvis skal gå den lige kommandovej.''

''Da jeg selv arbejdede som sygeplejerske på en medicinsk afdeling, fik jeg og to andre sygeplejersker ændret en læges brutale facon over for patienterne. Gamle mænd græd, når han udførte tarmundersøgelser. Det var ikke til at holde ud. Vi sagde til ham, at vi var uenige i hans måde at behandle patienterne på, men han ændrede den ikke. Vi kunne være gået til overlægen, men det kunne have ødelagt lægens karrieremuligheder. I stedet overførte vi hver dag efter lægekonferencen de patienter, han skulle have haft, til næste dag. På den måde fik han ingen patienter, hvorimod de andre læger fik flere patienter end normalt. Da de fandt ud af, hvordan det hang sammen, tog de en snak med ham, og så ændrede han sin fremgangsmåde.''

Stille forandring

Med henvisning til den sygeplejerske, som står frem i artiklen på side 10, siger Jette Søe:

''Så vidt jeg kan se, erkender Ulla Dahlberg, at hun lettere kan forandre nogle forhold, når hun i det stille går og påvirker sine omgivelser i modsætning til, da hun var på sin tidligere arbejdsplads, hvor hun prøvede på en mere kontant måde og til sidst måtte give op. Det viser, at man virkelig skal vurdere, hvordan man prøver at forbedre forholdene. Man kan vælge at benytte den konfronterende måde, hvor man direkte henvender sig til sin leder eller kollega og siger: ''Det, du gjorde dér, var ikke godt nok.'' Men man kan også sige: ''Jeg er selv i tvivl om, hvordan vi skal behandle Hansen'' og så få en dialog, der på længere sigt kan ændre dårlige rutiner.''

Hun foreslår, at sager fra Patientklagenævnet tages op som et fast punkt på personalemøderne:

''På den måde taler man ikke nødvendigvis om egne fejl, men om man kan blive klogere af sagerne på sin egen lille afdeling. Sygeplejersker kan være med til at skabe en kultur, hvor det er i orden at tale om de fejl, der begås i sundhedsvæsenet. Det handler ikke om at finde syndebukke, men om at forbedre forholdene for patienterne.''

Nøgleord: Jette Søe, kritik, Patientklagenævnet.

Billedtekst
Sygeplejersker skal ikke nødvendigvis følge kommandovejen, når de vil påpege fejl eller dårlige rutiner på deres arbejdsplads, mener Jette Søe, formand for Dansk Sygeplejeråd. 

Kollegial kritik

Sygeplejersker vender ryggen til kritiske kolleger            

Vi svigter patienterne               

Vi skal diskutere fejl