Boganmeldelser

PROBLEMATISKE DRIKKEVANER

Birgit Trembacz, Lisbeth Juul Hansen
Alkohol & afhængighed
- ­ en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel
69 sider, 100 kr.  

Alkohol & afhængighed'' er et fremragende supplement til den sparsomme litteratur inden for specialet og behandlingsdelen. Den giver god forståelse for begreberne storforbrug, afhængighed og drikkemønstre, hvilket er meget problematisk for mange ansatte i sundhedssektoren.

Det, der gør denne bog interessant og giver den dybde, er koblingen mellem det psykosociale og neuropsykologiske. Begreber, symptomer og patologi er klart defineret og suppleres fra de to synsvinkler, så man får god forståelse for alkoholproblematikken. Som i al anden litteratur om afhængighed er der ikke evidensbaseret dokumentation for, at netop denne indfaldsvinkel og metode er den eneste ene.

Især anden del, der handler om afhængighed og årsagerne hertil, bliver rigtig godt belyst på en nem og let forståelig måde, selvom det er meget tungt stof.

Filosofien bag nogle af de psykoterapeutiske behandlingsideologier gennemgås i korte træk, hvoraf systemisk familiebehandling mere grundigt, så man får lyst til at indhente yderligere viden.

Behandlingen tager udgangspunkt i den mere generelle og stabile patient, og hvad der ligger bag patientens brug af alkohol. Forfatternes kliniske ekspertise viser sig i den meget systematiske måde, de beskriver den komplekse behandling af multifaktoriel alkoholafhængighed på.

Bogen henvender sig til fagfolk med nogen viden om specialet og til alle faggrupper i denne behandlingsdel.

Af Jesper Rud Weismann, ledende oversygeplejerske på Alkohol-enhederne, Hvidovre Hospital.

FORÆLDRE-BØRN TILKNYTNINGEN

Instruktion: Peter Bloch

Fokus på samspil

Video
Tidlig indsats i Københavns Amt for familier med for tidlig fødte eller syge nyfødte spædbørn, familier med småbørn med multiple funktionsnedsættelser og familier, der oplever problemer i samspil og kommunikation med deres børn
Virum: Vikom Videnscenter 1999
Varighed: 23 minutter, 200 kr.

I Københavns Amt har man to forskellige tilbud til at støtte op om relationen mellem forældre og børn i tilfælde, hvor børnene enten er født for tidligt eller har funktionsnedsættelser.

Videoen er en meget konkret beskrivelse af dette arbejde.

Tilbuddet til de for tidlig fødte har siden 1990 bestået af tre dele: Vejledning til familier med børn indlagt på neonatalafdelingen på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, en forældregruppe for familier med for tidlig fødte børn og et ambulatorium for familier, der har vanskeligheder med kontakt og kommunikation til deres for tidlig fødte børn eller syge nyfødte.

Videoen viser, hvordan der ydes støtte til familierne, og hvordan børns og forældres indbyrdes kontakt respekteres i arbejdet med tilknytning. Forældrene skal lære at reagere på barnets signaler og tro på, at det, de gør, er godt for deres barn, og at de er gode forældre.

Tilbuddet til de børn med funktionsnedsættelse har siden 1983 været et vejledningstilbud, hvor der arbejdes med grupper bestående af familier og en bredt sammensat medarbejderstab. Videoen viser, hvordan tværfagligt samarbejde kan fungere til fordel for børn og familier. Børn med funktionsnedsættelser får ofte først en diagnose, når de er 3-4 år, så optagelsen af børn i grupperne sker på baggrund af forældrenes henvendelse og forudsætter ikke en diagnose.

Videoen henvender sig til professionelle og politikere og kan give inspiration til arbejdet med disse børn og dets finansiering.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

VIS MIG DIT KØLESKAB

Elisabeth Vejen, Hanne Hauerslev Munck, Torben Dan Pedersen, Vibeke Baysen, Lone Viggers, Christel Mejnertsen

Hvad hjertet begærer
Opskrifter på god fedtfattig mad

København: Hjerteforeningen 2000
100 sider, 178 kr.

Skal vi overhovedet anmelde kogebøger i Sygeplejersken? Hvis de markedsføres som kogebøger i særlig sund mad? En kogebog med indbydende farvefotos, som frivillige står i kø for at anmelde. En interesse, der er mere afdæmpet over for bøger om ernæringslære, diætetik og kostanbefalinger. Allerede denne konstatering siger noget om, at lyst og mundvand er mere motivationsfremmende end fornuftige argumenter.

Danskernes kostvaner har ændret sig meget i løbet af det sidste halve århundrede. Magrere, grønnere og mere varieret end vore bedsteforældres, samtidig med at vi fylder godt på sidebenene med snacks, sødt, sprut og ostegratineret lasagne. Er det madprofeterne, der har ændret vore spisevaner, eller er det charterrejser, ugeblade, kogebøger og meterhøje reklamer for ''Kims skruer''? Hjerteforeningen har også en idé om, at budskabet om en mere fedtfattig kost nok lettere implementeres, når der fristes med lækre opskrifter, der kan stimulere kreativiteten i køkkenet.

Jeg kom først til fadet, båret frem af ønsket om at genfinde taljen. Allerede samme aften skulle opskrifterne afprøves. Jordskokker og timian havde jeg, men ingen marksvampe og skalotteløg, og hvor plukker man frisk kørvel i marts? Næste ret gik det ikke bedre med: Rødbederne er runkne i marts, hverken solsikkekerner eller rucolasalat i huset. Til lynstegte grønsager manglede jeg friske chilifrugter, østershatte, babymajs, forårsløg, sukkerærter og limefrugt. Med gulerødder, peber og hvidløg kunne jeg næppe fremstille noget, der blot tilnærmelsesvis lignede billedet, og sådan var det faktisk hele vejen igennem. Det er ikke ligefrem en bog, der vender radikalt op og ned på de daglige vaner, men som glimrende ­ ligesom så mange andre eksklusive kogebøger ­ kan give ny inspiration til gæstebud, hvor vi alligevel ikke har behov for at tænke hjerterigtigt. Selv madprofeterne giver jo lov til sporadiske, lukulliske festdage uden skelen til fedtindholdet.

Hvem mon Hjerteforeningen forestiller sig at nå? De veluddannede, der i forvejen tænker i fedtfattig kost og hygger sig med at afprøve nye kulinariske specialiteter, vil glæde sig over nytænkningen i de 60 opskrifter, som kendte kokke og madskribenter har kreeret og lægger navn til. Folk, der i forvejen har balsamico, bredbladet persille, bulgur, sesamfrø, koriander og blå birkes som standardudstyr i fadeburet, eller som gladeligt ifører sig løbeskoene og jogger ned i ISO efter romainesalat og lufttørret skinke, hvis de lige står og mangler det. Den største og virkeligt udsatte gruppe, hvad angår hjertekarsygdomme, har ganske andre spisevaner. Hjertesygdomme og risikofaktorer for hjertesygdom er ophobet blandt de dårligst stillede grupper med en kortere uddannelse eller i en belastet social situation, som ikke evner eller har mulighed for at forbedre deres sundhedstilstand. Det er næppe i deres køle- og køkkenskabe, man finder frisk mynte, søde kartofler, berberiand, spidskommen, safran, fennikel og friske figner. Lækre opskrifter for de veluddannede, som i forvejen kender kernebudskaberne og har overskud til at omsætte deres viden til at ændre levevis.

Af Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder på Redaktionen Sygeplejersken. 

STOR TANKE I DISCOUNTINDPAKNING

Bodil Jönsson

Ti tanker om tid

Til dig der har alt ­ undtagen tid

Oversat fra svensk af Christina Westenholz Bojlén
København: Rosinante 2000145 sider,
148 kr. 

Når ''Ti tanker om tid'' har givet anledning til så megen omtale, er det nok, fordi vi gør os så mange overvejelser, hvor tiden inddrages. Manglende tid er blevet en standardundskyldning for snart sagt alt, vi ikke orker eller har lyst til. Henvisninger til travlhed øger oven i købet ens prestige. Forsikringer om travlhed tjener ofte et dobbelt formål, idet de ikke bare skal berette om, hvordan vi styrter af sted, men også formidle vores betydning for omverdenen.

På den baggrund er Jönssons pointe egentlig fin og provokerende, når hun påstår, at vi lige så godt kunne sige, at vi har masser af tid, i stedet for at jamre over, at vi ingen tid har. Desværre er forfatterens tanker om tiden uhyre banale. Den viden og dybde, som emnet kunne fortjene og behøve for at give større forståelse for, hvorfor tiden er blevet så betydningsfuld for moderne mennesker, er ganske fraværende. De personligt prægede anekdoter fungerer ikke som overbevisende argumentation lige så lidt som forslaget om, at man anskuer nutiden som fortid og dermed distancerer sig fra problemerne. Som Kierkegaard så fornuftigt sagde, er det nu engang et eksistentielt vilkår, at livet leves forlæns og forstås baglæns. Midt i en kritisk periode er det netop ikke muligt at distancere sig, fordi en krise primært består i, at man ikke kan se ud over kanten. For den, der føler, at tiden og kræfterne ikke slår til, er det en stakket hjælp at blive opfordret til at lade som om, man tænker tilbage. De øvrige råd er lige så luftige, fordi det langt fra er alle, der som forfatteren kan tilrettelægge egen arbejdstid og slå telefon og dørklokke fra, når de vil have fred til at tænke.

Forfatteren rider andre kæpheste og bidrager dermed til den almindelige skræk for internationalisering, globalisering og forandring i almindelighed. Det gør hun ved at tegne et idyllisk og populistisk billede af fortiden som en periode, hvor tiden kunne stå stille og i hvert fald ikke generede nogen i det daglige. Når man betænker, hvordan arbejds- og leveforhold var for flertallet i det, der så misvisende kaldes de gode gamle dage, er det historieforvanskning af værste skuffe. Mon ikke den husmandskone, som listede sig ud af soveværelset for at malke bondens køer, før en vis herre fik sko på, af og til har sukket efter mere tid til omsorg for børnene og hvile for sig selv. Og gad vide, om tanken om mere tid til familie og fisketure ikke af og til har rumsteret i hovedet på de fabriksarbejdere, der tilbragte mindst 48 timer om ugen ved larmende og beskidte maskiner. For slet ikke at tale om de tanker om tabt eller uindløst tid, der må have plaget unge tuberkulosepatienter, der lå for døden. Det er vist kun i en historieløs middelklassedrøm om fortiden, at tidens betydning kan trylles væk. I virkeligheden er det nok de færreste af de menneskelige problemer, vi slås med nu, som er nye og dugfriske. Det er hovedløst at skyde skylden for alle vore vanskeligheder over på de forandringer, der sker i en verden, hvor kommunikationen bliver stadigt mere intens. Jönsson mener, at problemet er, at vi er vanedyr, og forbigår på den måde, at vi i en vis udstrækning er, hvad vi forestiller os, og altså lige så godt kan vælge at se os selv som forandringsparate og tilpasningsdygtige.

En stor tanke er med andre ord pakket ind i discountargumenter, der medfører, at den ikke hæver sig over alle de andre hav-det-godt-med-dig-selv-bøger, som kastes i grams på markedet. Tiden som emne fortjener bedre, og vi fortjener bedre.

Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.