Sygeplejersken
Diaré
Symptomet diaré har ikke en entydig forklaring, men kan have et utal af årsager.
Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 34
Af:
Gerd Johnsen, plejecenterleder
Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden?
En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.
Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale.
Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:
-
Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?
-
Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.
De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.
Hos en tidligere kendt patient, hvor der ikke tidligere har været lignende tilfælde med afføringsproblemer, er årsagerne hyppigst betinget af ændringer i kost, farmaka, fysisk aktivitet, infektioner eller obstipation. Diaré kan også skyldes, at andre faktorer, der betinger en normal tarmfunktion, er påvirket, f.eks. tarmmotorik, passageforhold i tarmen, bækkenbundsmuskler og bugpresse, væskebalance, miljøet eller tarmvævets iltning og ernæring (1). Diaré kan f.eks. være det første symptom på stenoserende cancer i colon.
Hos alle patienter, hvor sygeplejersken er bekendt med diaréproblemer, skal der optages en tarmanamnese specifikt rettet mod diaré med henblik på at finde frem til, hvilke af ovennævnte faktorer der er påvirket i en grad, der kan forårsage diaréen. Først herefter kan vælges handlinger, der kan afhjælpe patientens diaré.
I primær sektor, hvor patienterne ofte er ældre og har adskillige sygdomme og/eller handicap, er der ofte flere faktorer, der samtidig påvirker tarmen, så der opstår diaré. Det kan være vanskeligt at vurdere den ældre patient, men der er en risiko ved at ændre en af de mulige faktorer, uden at årsagen til diaréen er fundet. Ændres f.eks. kosten til antidiarékost, som patienten ikke bryder sig om, falder kostindtagelsen, og patienten kommer i ernæringsunderskud. Dette kan forværre andre lidelser, og slimhindens tilstand kan forværres med yderligere diaré til følge.
Yderligere observation og refleksion over årsagssammenhængen sammenholdt med tarmanamnesen, og hvor meget problemet påvirker patientens dagligdag, kan i samarbejde med patienten give større bredde af mulige løsningsforslag.
LITTERATUR
- Johnsen G. Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken 2000; 5: 32-58.