Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Pleje af arteriosklerotisk fod med iskæmisk sår

Jeg har ikke fundet sygeplejebaseret forskning om arteriosklerotiske sår i databaserne ArbSpriSwe, Pub Med, Cinahl og Cochrane. Der foreligger en del litteratur om den diabetiske fod, hvor man også fokuserer på arterielle sår, og der foregår en rivende udvikling i forebyggelse og behandling af iskæmiske sår.

Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 30

Af:

Elin Vestergaard, sårsygeplejerske

Evidens i praksis

Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden?

En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.

Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale.

Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:

  • Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?

  • Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.

De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.

Den arteriosklerotiske fod bør forsøges behandlet konservativt, hvis karrekonstruktion ikke lader sig gøre (1), og hvis situationen ikke kræver akut amputation. Det vigtigste ved den konservative behandling består for tåsårs vedkommende af anvendelse af terapeutisk fodtøj (2) mhp. aflastning af såret. Samtidig observeres sårets udvikling tæt, da der er risiko for dannelse af nye sår. Selv hvis blodtilførslen er i orden, vil såret ikke hele, hvis der er mekanisk tryk på såret.

Forfodssår kan aflastes med en hælsko eller en terapisandal med gænge, så gangen afvikles hurtigt hen over forfoden. Aflastningen skal anvendes hele tiden, da helingen ellers forsinkes, og der kan dannes nye sår, hvis man anvender andet fodtøj eller går barfodet. Behandlingen er langvarig (måneder), men oftest lykkes det at få såret til at hele. Selve sårbehandlingen er afhængig af sårets udseende og det distale tryk. Er trykket på ankelniveau 70 mm kviksølv og derover (højtryksben), bør nekroserne og de mumificerede tæer fjernes kirurgisk. Er trykket på ankelniveau under 70 mm kviksølv (lavtryksben), skal man være meget tålmodig. Der kræves mere ilt lokalt ved den kirurgiske revision.

Tørt gangræn skal så vidt muligt behandles tørt (3), nekroserne skal ikke revideres i starten, men man skal hele tiden sørge for, at der er afløb for eksudat og pus. Blottet knogle, sår på fodryggen og underbenet skal behandles fugtigt og med daglig revision af nekrose.

Ved aflukning af karrene på underbenet og låret pga. af arteriosklerose er der ved øvelser i fod og knæled, eksempelvis cykling og bevægelser i fodleddet (4), mulighed for at forbedre det kollaterale kredsløb. Iltmangel er den vigtigste karudvider og stimulerer til udvikling af det kollaterale kredsløb, hvorfor patienten skal holde sig i gang.

LITTERATUR

  1. Holstein P. Sår relateret til karforandringer ­ arterielle (iskæmiske) sår. In: Gottrup F, Olsen L, editors. Sår ­ baggrund, diagnose og behandling. København: Munksgaard; 1996. p.113-4.
  2. Apelqvist J et al. International Consensus on the Diabetic Foot.
  3. Therapeutic footwear. Amsterdam: The International Working Group on the Diabetic Foot; 1999. p. 42-6.
  4. Kristensen O et al. Bensår, tryksår. Diagnostik och behandling. Vårdprogram. Uddevalla: Uddevallasjukhus; 1991. p. 16-7.
  5. Rolf J. Underekstremitets arteriosklerose. Claudicatio intermittens. Rødovre: Hoechst Danmark; 1992. p. 14.