Den menneskelige faktor

Flysikkerhed og risikohåndtering på atomkraftværker er på ganske kort tid blevet et mantra i diskussionen om patientsikkerhed. Så meget, at den amerikanske psykolog Robert Helmreich fra University of Texas finder det på sin plads med en advarsel.

''Jeg er lidt forskrækket over det antal flykonsulenter, som nu er på vej ind på sygehusene i USA. For de kender ikke kulturen og har f.eks. ingen forståelse af, hvor stor rolle status og hierarki spiller.''

Når det er sagt, er Robert Helmreich overbevist om, at sygehusene kan lære af de metoder, luftfarten har udviklet.

University of Texas har i mange år forsket i flysikkerhed og risikohåndtering. I de seneste år er forskningsprojektet Den Menneskelige Faktor udvidet til operationsstuer og intensivafdelinger på 12 universitetshospitaler i USA og Europa.

Og der er store ligheder, konstaterer Helmreich.

Vokser med faren

De fejl, som piloter og sundhedspersonale begår, kan inddeles i forskellige typer, som ikke er lige farlige, og som heller ikke skal tackles på samme måde.

Observationer af, hvordan piloter optræder under stress og i risikosituationer, viser, at der opstår farlige situationer i 72 pct. af alle flyvninger, op til 17 pr. gang, og at mandskabet begår mindst én fejl (op til 11 pr. gang) under 68 pct. af alle flyvninger.

''Heldigvis viser det sig, at jo flere risikosituationer, der opstår, jo færre fejl begår piloterne. De vokser altså med udfordringerne,'' siger Robert Helmreich.

Han skelner mellem procedurefejl, kommunikationsfejl (andenpiloten prøver at gøre førstepiloten opmærksom på et risikomoment, men tør ikke sige det ligeud pga. statusforskelle), fejl pga. manglende viden, tvivlsomme valg (man vælger en farligere rute, fordi man er forsinket) og bevidste overtrædelser af reglerne.

De fleste pilotfejl består af bevidste overtrædelser af reglerne, mens fejl pga. manglende viden er meget få.

Overtrædelse af reglerne har sjældent farlige konsekvenser og udgør ikke den store risiko. De værste konsekvenser har fejl til gengæld pga. manglende viden. Risikable beslutninger kan også være ganske farlige.

''Men en væsentlig pointe er, at mens overtrædelserne i sig selv ikke udgør den store risiko ­ og måske er det derfor, der er så mange af dem ­ så viser det sig, at mandskaber, der overtræder reglerne, også begår andre fejl. Og derfor er farlige.'' Side 13
 

Mens fejl pga. manglende viden er få i cockpittet, er de til gengæld hyppige på sygehusene.

På operationsstuen

Sygehusfejl kan opdeles på samme måde, men fordelingen er helt anderledes, og det har Robert Helmreich gjort sig nogle overvejelser over.

''De mange overtrædelser i luftfarten har formentlig noget at gøre med, at flyvning er et meget reguleret område, måske endda overreguleret. Til gengæld er jeg chokeret over, hvor underreguleret et område operationer og intensivafdelinger er. Der er ingen tjeklister, ingen forskrifter for, hvad man skal gøre, når der er begået en fejl, osv.''

Men selv om overtrædelser ikke er den største fejlgruppe på sygehusene, har Robert Helmreich konstateret, at de udgør et betragteligt problem.

På en rundspørge blandt kirurger, anæstesiologer og sygeplejersker på 12 universitetshospitaler har 27 pct. svaret, at de ofte tilsidesatte regler. 30 pct. har tilkendegivet, at afdelingens regler ikke bliver fulgt.

20 pct. svarer, at de ville være utrygge ved at blive behandlet på deres eget sygehus.

Robert Helmreich har observeret personalet på operationsstuerne i arbejde på samme måde som piloterne i cockpittet.

''Der optræder stort set samme typer af fejl. Manglende information: Kirurgen fortæller ikke anæstesiologen, at patienten er i behandling med et præparat, der påvirker blodtrykket. Alternative procedurer bliver ikke diskuteret, når patientens tilstand ændrer sig. Manglende ledelse: Jeg har spurgt, hvem der bestemte på operationsstuen, og fået vidt forskellige svar. Men vi så også noget, som vi næsten aldrig ser i cockpittet: Fjendtlig atmosfære. Åben konflikt. Råben og skrigen. Jeg spurgte engang en gruppe sygeplejersker, og 40 pct. fortalte, at kirurgen havde kastet ting, f.eks. skalpeller, efter dem.''

Farlig usårlighed

Robert Helmreich finder det rystende, at det ikke indgår i lægers og sygeplejerskers uddannelse, hvordan man forebygger og håndterer fejl.

''Menneskelige fejl kan ikke elimineres. Men de kan begrænses med stor succes. Det kræver hårde data, ellers bliver forbedringer til gætteri. Men man må ikke overse, hvor stor rolle kulturen spiller for folks adfærd, både den nationale og den professionelle.'' Lægers og piloters professionelle kultur ligner på mange måder hinanden. Læger og piloter er enige om, at deres præstationer ikke bliver påvirket af stress, træthed og personlige problemer, konstaterer Robert Helmreich.

''Til lægekulturens positive sider hører motivationen. Til de negative lægernes overbevisning om, at de er usårlige.
Men holdninger kan ændres, og en god ting ved læger er, at de respekterer hårde data.
Hvis man viser dem data, hvis man viser dem, hvor mange fejl de begår pga. stress osv., så vil de være indstillet på at tage ved lære.''