Sygeplejersken - 2000 - 46

Mange fejl på sygehusene kunne undgås, hvis medicinemballagen var mindre ens, og hvis sygeplejersker og læger i højere grad respekterede hinandens arbejde, mener narkoseoverlæge. Det sidste kræver en kulturændring hos begge faggrupper.

Hvis sundhedsvæsenet skal blive bedre til at forebygge fejl, må man vide mere om, hvornår og hvordan fejlene sker. Læger, sygeplejersker og andre må ud af busken. Men det forudsætter, at deres åbenhed ikke bliver straffet.

Bevidste overtrædelser af regler og procedurer er sjældent farlige i sig selv. Men folk, der ser stort på reglerne, har også tendens til at begå fejl af den farlige slags. Det viser amerikansk forskning i piloters adfærd. Observationsstudier viser de samme typer fejl på operationsstuer og intensivafdelinger.

For tre år siden foreslog Sundhedsstyrelsen, at det danske sundhedsvæsen får et systemtilsyn i lighed med det, der findes i Norge og Sverige. Forslaget mangler opbakning fra danske læger og amter.

Er det rimeligt, at offentlige udgifter søges nedbragt ved at se stort på kvaliteten af maden på plejehjem, spørger en sygeplejerske, som væmmedes ved synet af den aftensmad, der blev serveret på et plejehjem i København.

Ugens faglige kommentar kan forhåbentlig rette op på den urimelige kritik, der med mellemrum rettes mod de kommunale madordninger.

Et projekt om selvmord og selvmordsforsøg på Aalborg Sygehus har medført, at personalet ikke længere konfronteres med følelsen af afmagt i arbejdet med denne gruppe af patienter. Arbejdsglæden er blevet større, fordi patienterne får et tilbud om konkret hjælp.

Med den stigende anvendelse af mediko-teknologi på intensivafdelingerne er man blevet i stand til at trække behandlingsforløbene ud i det helt ekstreme uden tanke for de lidelser, det medfører for patienterne. Og sygeplejersken er både med- og modspiller i den lægestyrede intensive match.

Skal husets syvårige datter være der, når moderen dør, og skal hun bagefter forblive i hjemmet sammen med sin stærkt psykotiske far? Dagbogsskriveren skal træffe en svær beslutning.

Gitte Græsholm er mor til Frederik, som døde af sin kræftsygdom i 1999. Hun har kontaktet børneonkologisk afdeling på Odense Universitetshospital, fordi hun gerne vil etablere et samarbejde med afdelingen om et projekt, hvor formålet er at styrke kvaliteten i den svære samtale. Hendes forslag har fået en blandet modtagelse blandt sygeplejersker og læger.

Forældre vil gerne vide så meget som muligt. Det har børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital taget konsekvensen af. Sygeplejersker står bag oprettelsen af landets første kræftskole for forældre.