Myndigheder træder vande

Alle ved, at der sker fejl i sundhedsvæsenet. Og alle er enige i, at fejlene bør forebygges. Det var i hvert fald konklusionen på konferencen om patientsikkerhed den 1. november.

Da både sygeplejersker, læger, sygehusejere og centrale sundhedsmyndigheder stod bag arrangementet, burde det være en garanti for, at ordene bliver fulgt af handling. Alligevel må en del af de 400 deltagere være gået hjem med blandede følelser, for det var meget vage tilsagn, der blev givet af sundhedsminister Sonja Mikkelsen i den afsluttende paneldebat.

Da der var mediestorm om fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet i foråret, tog Sonja Mikkelsen hurtigt beslutning om en undersøgelse, der skal vise, hvor stort problemet er. Undersøgelsen er foreløbig startet med et pilotprojekt, der omfatter 1000 indlæggelser i H:S, Århus, Viborg og Sønderjyllands Amter.

Men resultater af pilotundersøgelsen foreligger først i september 2001, og for at skaffe viden nok må man følge pilotundersøgelsen op med en hovedundersøgelse, sagde forskningsleder Thomas Schiøler, Dansk Institut for Sundhedsvæsen, DSI.

Lægeforeningens formand Jesper Poulsen var tilfreds med, at der kommer en undersøgelse, men har ingen forventning om, at den vil frikende det danske sundhedsvæsen:

''Det ville være besynderligt, hvis forholdene her skulle afvige meget fra Australien og USA.''

Overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen, kaldte undersøgelsen dybt overflødig:

''Vi ved alle, at der sker fejl, og at de skal forebygges, uanset hvor tit de sker.''

Sonja Mikkelsen lovede, at Sundhedsministeriet ikke vil sidde på hænderne, til resultaterne ligger klar om nogle år, men gav ingen konkrete tilsagn.

''Jeg vil gerne indrømme, at jeg er meget i tvivl om, hvad vi skal gøre,'' sagde sundhedsministeren.

Brug for systemtilsyn

I 1997 fremsatte Sundhedsstyrelsen ellers en række forslag til et mere aktivt og forebyggende tilsyn.

I blødersagen og Boneloc-sagen var der rejst kritik af, at Sundhedsstyrelsen ikke gjorde nok.

Forhenværende ombudsmand og formand for Det Etiske Råd, juraprofessor Lars Nordskov Nielsen, blev bedt om at se på Sundhedsstyrelsens håndtering af Boneloc-sagen, og hans opfattelse var, at Sundhedsstyrelsen faktisk havde pligt til at føre tilsyn med sundhedsvæsenets virksomhed som sådan. Ikke bare den enkelte autoriserede sundhedsperson.

I en redegørelse fra 1997 beskriver Sundhedsstyrelsen, hvordan tidligere tiders aktive tilsyn sygnede hen i løbet af 80'erne. Det kommunale selvstyre blev udbygget i amter

Side 9
 

og kommuner, og de paragraffer og bevillinger, Sundhedsstyrelsens udfarende tilsyn byggede på, forsvandt.

De fleste af de ressourcer, Sundhedsstyrelsen og embedslægerne havde haft til deres tilsyn med selve systemet, blev overført til Patientklagenævnet, der kun tager sig af klager over enkeltpersoner.

I redegørelsen fra 1997 skriver Sundhedsstyrelsen, at flere og flere fejl i sundhedsvæsenet skyldes systemets kompleksitet snarere end enkeltpersoners fejl.

Derfor foreslår styrelsen, at de enkelte institutioner i behandlingssystemet får pligt til at indføre egenkontrolsystemer, at Sundhedsstyrelsens individorienterede tilsyn suppleres med et systemtilsyn, og at der indføres en anmeldelsespligt ved afvigende (utilsigtede) hændelser i patientbehandlingen.

Sammenholdt med sagerne fra Patientklagenævnet, Patientforsikringen og Sundhedssstyrelsens øvrige afgørelser ville disse indberetninger give Sundhedsstyrelsen mulighed for at identificere særlige risikoområder, hvor systemtilsynet kunne sætte ind.

De tre hovedingredienser i forslaget, obligatoriske egenkontrolsystemer, indberetning af fejl og næsten-fejl og et centralt tilsyn rettet mod sundhedsvæsenets virksomhed, svarer til, hvad Norge og Sverige allerede har indført for adskillige år siden.

Begrænset virkning

Siden Sundhedsstyrelsen fremsatte forslagene for tre år siden, har der imidlertid været påfaldende stille om dem.

På konferencen om patientsikkerhed konstaterede overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen, at styrelsens muligheder for at forebygge fejl og risici stadig er begrænset til faglige udmeldinger, cirkulærer og vejledninger. 

''Vi kan kun håbe, at vores udmeldinger bliver efterfulgt. Det er vores indtryk, at det ikke altid er tilfældet. Men vi har ikke mulighed for at se på, om systemet fungerer, for vores tilsyn er baseret på individuelle fejl.''

Side 10 
 

Der er sådan set intet, der forhindrer amter og kommuner i at supplere med en kontrol af systemerne, sagde Michael von Magnus:

''Det, vi har oplevet gennem årene, er imidlertid, at man ved, der er noget i vejen på en afdeling, men man får det ikke ændret. Man tier stille og sørger i stedet for, at patienterne bliver henvist til en anden afdeling.''

Sundhedsstyrelsen forestiller sig ikke et systemtilsyn, som bygger på en hær af kontrollanter, uddybede von Magnus.

Han beskrev en model, der bygger på lokale egenkontrolsystemer, suppleret med en central opsamling af erfaringer baseret på indberetninger.

''Den sidste del er det forebyggende tilsyn, som man også har i Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen og Fødevaredirektoratet.

Vi har det ikke i sundhedsvæsenet, selv om det er et område, hvor risikoen for den enkelte borger kan være større.''

Læger og amter imod

Som bekendt har forslagene været drøftet i flere år, men der er ikke taget endelig politisk stilling, tilføjede Michael von Magnus:

''Det kan være pga. ressourcemæssige konsekvenser, men også pga. myter og fordomme. Lægerne har ikke ønsket, at Sundhedsstyrelsen skulle se dem i kortene.''

Det har amtsrådene heller ikke, hvis man skal dømme efter meldingen fra Amtsrådsforeningens repræsentant i den afsluttende paneldebat, Leif Flemming Jensen, som er formand for i Københavns Amt.

''Vi mener ikke, et tilsyn gennem embedslægesystemet er det rigtige. Vi bruger i forvejen embedslægerne som rådgivere, og det er der en vis modsætning i.''

Leif Flemming Jensen henviste til de vældig mange kvalitetssikringsprojekter, der allerede er i gang rundt omkring i sundhedsvæsenet. Men medgav, at der kan ligge problemer i den store mangfoldighed:

''Vi skal arbejde på én sammenhængende dansk model, ikke 10 forskellige.''

Michael von Magnus fortalte, at der rent faktisk har været stor tilfredshed med de forsøg, nogle embedslæger har gjort med et lokalt systemtilsyn.

''Det forstemmende er, at det her er noget, den gode afdeling selv kunne klare. Jeg tror ofte, den administrerende overlæge er klar over, hvad der er galt, men opgiver, fordi det er svært at trænge igennem. Så kan det ligefrem være en hjælp, at der kommer nogle udefra.''

Fælles journal nu

Sonja Mikkelsens bedste bud var imidlertid, at det er alles ansvar at gøre noget, ikke mindst ledernes.

Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow understregede også ledernes ansvar, men tilføjede:

''Forudsætningen er, at man gør op med den kultur, hvor fejl er et individuelt anliggende. Man må overveje, om det eksisterende klagesystem, som er individbaseret, overhovedet er egnet i forhold til at lære af fejl.''

Lægeforeningens formand Jesper Poulsen pegede på den elektroniske patientjournal som det mest effektive, man kan gøre her og nu:

''Ikke alene vil den give mulighed for dataopsamling, den vil også kunne bruges i tiltag, der forbedrer sikkerheden i hverdagen. Derfor vil Lægeforeningen gerne arbejde for én fælles journal.''

Enig, sagde H:S-direktør Erik Juhl:

''Det er irriterende med to forskellige systemer. Én fælles journal, så er problemerne løst.

Hvis der mangler ressourcer til at indføre den, kunne man tage nogle af de penge, man i dag bruger på ventelisteprojekter. Det vil samlet være til større gavn for patienterne.''

Helt enig, sagde Connie Kruckow:

''Det er en af de måder, man kan komme videre på. Det er patienternes interesse og derfor også vores, at den elektroniske journal bliver et fælles anliggende for læger og sygeplejersker. Terapeuterne skal også tænkes med."