Når bægeret flyder over

''Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem: Selvmordet. At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.'' (Albert Camus i ''Sisyfos-Myten'').

Hvert år begår omkring 900 personer i Danmark selvmord, og selv om selvmordshyppigheden gennem de sidste 20 år har været faldende, er selvmord stadig årsag til alt for mange dødsfald. Også for selvmordsforsøg viser den tilgængelige statistik, at dette tal er faldende ­ bortset fra selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige piger, hvor tallet i 1990'erne har været stigende. Der findes ikke i Danmark landsdækkende statistikker over selvmordsforsøg, men i Fyns Amt er der siden 1989 sket en løbende registrering heraf. Da den fynske befolkning udgør 10 pct. af den danske befolkning, regnes den for at være repræsentativ for hele den danske befolkning (1).

De fynske opgørelser viser, at der sker 8-10 gange så mange selvmordsforsøg, som der sker fuldbyrdede selvmord. Endvidere viser tallene, at mens de fuldbyrdede selvmord hyppigst begås af mænd og blandt ældre generelt, så er det yngre mennesker, og specielt yngre kvinder, der hyppigst forsøger selvmord (1).

I 1998 udgav et udvalg under Sundhedsstyrelsen et ''Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark,'' hvis hovedformål var at iværksætte en national handlingsplan med henblik på at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Udvalget udgav en rapport, hvor en af konklusionerne var, at ''der mangler opfølgningstilbud efter endt indlæggelse efter selvmordsforsøg, især til de personer, som ikke ville kunne få et tilbud inden for psykiatrien eller misbrugsbehandlingen'' (1).

Tilbage i 1992 skulle afdelingssygeplejersken fra skadestuen og modtagelsen på Aalborg Sygehus, Elsebeth Bols, holde et oplæg på en temadag med emnet ''Unge og selvmord.'' I forbindelse med forberedelse af oplægget udarbejdede hun et registreringsskema, som sygeplejerskerne på skadestuen og modtagelsen skulle udfylde i juli og august måned, når en patient blev indlagt efter selvmord eller selvmordsforsøg.

Registreringen i de to måneder viste 48 patienter med selvmord eller selvmordsforsøg. Ni af de 48 var døde. Flere end halvdelen af patienterne havde tidligere forsøgt selvmord, og seks patienter gik direkte hjem efter endt besøg på skadestuen. Disse kendsgerninger fik efterfølgende stor mediebevågenhed, særligt de seks patienter, som forlod skadestuen og modtagelsen uden videre behandling eller opfølgning. Såvel internt på Aalborg Sygehus som eksternt gav det anledning til mange etiske overvejelser.

På den baggrund satte skadestuen og modtagelsen sammen med socialrådgiverafdelingen på Aalborg Sygehus et tværfagligt udviklingsprojekt i gang. Formålet var bl.a. at tilbyde de patienter, som blev udskrevet direkte fra skadestuen og modtagelsen eller intensiv afdeling én afklarende, støttende samtale med sygeplejerske og socialrådgiver. Målet med samtalen var at etablere en bæredygtig kontakt til et eksternt behandlingstilbud/socialt tilbud ud fra en individuel vurdering af

Side 39

pågældendes behov. Samtalerne blev tilbudt en gang om ugen, og patienten fik fra skadestuen og modtagelsen udleveret en folder, hvoraf tidspunktet for samtalen fremgik. Samtidig underskrev patienterne en samtykkeerklæring, hvor de gav tilladelse til, at de måtte kontaktes en måned efter samtalen, eller hvis de ikke mødte op til den aftalte samtale. 

Ud fra samtalen blev der udarbejdet et journalnotat, som blev sendt til den instans, som man i fællesskab med patienten vurderede, var det rette tilbud. Endvidere blev der sendt kopi af notatet til egen læge, hvis patienten accepterede dette. 

En måned efter samtalen blev der rettet skriftlig henvendelse til patienten bl.a. for at høre, hvordan vedkommende havde det, og om indsatsen havde været en hjælp. De patienter, som udeblev fra første samtale, blev kontaktet igen, og de fik tilbudt tid til en ny samtale.

Udviklingsprojektet blev gjort permanent fra 1994 og omfatter nu også alle indlagte patienter efter selvmordsforsøg, som ikke henvises til psykiatrisk regi. Der er i perioden 1993-1998 udarbejdet en statusrapport af ledende socialrådgiver Dorte Askholm og afdelingssygeplejerske Elsebeth Bols. I perioden 1993-1998 har 225 patienter (90 pct.) accepteret tilbuddet om en samtale, og af disse mødte 188 patienter (75 pct.) op til samtalen.

I et forsøg på at konstatere ændringer i den forløbne periode er der på skadestuen og modtagelsen, Aalborg Sygehus, ortopædkirurgisk afdeling, udarbejdet en registrering af suicidium og forsøg herpå i juli og august 1999. Månederne er de samme, som Elsebeth Bols anvendte til registreringen i 1992.

Sygeplejerskerne på skadestuen og modtagelsen, Aalborg Sygehus, registrerer dato og tidspunkt på døgnet, hvor patienterne modtages, sammen med alder og køn, metode for suicidium, og om der tidligere har været forsøgt selvmord. Desuden registrerer de, hvilke forløb patienterne har på sygehuset med indlæggelse, udskrivning, overflytning

Side 40

til psykiatrisk sygehus eller død efter suicidium (skema 1).

• Registreringen i 1992 viste, at der på skadestuen og modtagelsen var 48 patienter med selvmord og selvmordsforsøg, mens det i 1999 drejede sig om 41 patienter.

• Antallet af fuldbyrdede selvmord i de to registreringer var det samme, nemlig ni patienter.

• Antallet af henvendelser til skadestuen og modtagelsen i løbet af aftenvagten er helt uændret, svarende til 17 patienter i 1992 og 15 patienter i 1999, hvorimod der har været en markant stigning i henvendelser om natten og et fald i henvendelser om dagen i 1999.

• Aldersfordelingen er som vist i skema 2, hvor den yngste patient i 1999 var i aldersgruppen 10-14 år, den ældste i gruppen over 90 år.

• Fordelingen mellem mænd og kvinder har ændret sig markant i perioden. I 1992 blev der registreret 18 mænd mod 26 i 1999. Kvindernes antal blev halveret, fra 30 i 1992 til 15 i 1999.

• Selvmordsmetoderne er stort set de samme i de to registreringer, men fordelingen er ændret (skema 3). Af registreringen fremgår, at patienter, som har forsøgt selvmord med medicin (veneficium), er faldet fra 31 til 22 patienter, og patienter, der har forsøgt suicidium ved at skære sig, er faldet fra otte til fire patienter.

• I 1999 er tre patienter registreret som personer med selvmordstanker/-adfærd, uden at de har omsat det i konkret handling.

Tallene viser yderligere, at der har været en lille stigning i de mere voldsomme metodevalg, som omfatter spring fra stor højde og ud foran et tog, hængning, skud, kulilte og drukning.

• Det fremgår af materialet, at der er sket et lille fald i antallet af patienter, som tidligere har forsøgt selvmord. Samtidig viser materialet, at der er sket en stigning i antallet af patienter, hvor det ikke har været muligt at få oplysninger om tidligere selvmordsforsøg.

• Skadestuen og modtagelsen registrerer det videre forløb for patienterne efter initial behandling (skema 4).

Antallet af fuldbyrdede selvmord er ens i begge registreringer. Til gengæld gik kun to patienter direkte hjem i 1999 mod seks patienter i 1992.

Sammenligningen mellem 1992 og 1999 baserer sig begge år på de samme to måneder, juli og august. Der er tale om et materiale med relativt få registrerede patienter, men der kan alligevel uddrages tendenser fra de foretagne registreringer:

Antallet af henvendelser fra 1992 til 1999 er faldet fra 48 til 41 patienter, men antallet af fuldbyrdede selvmord er det samme begge år, ni patienter. Derfor kan der konstateres en relativ stigning i 1999 i antallet af fuldbyrdede selvmord (skema 4). Faldet i det samlede antal henvendelser svarer til, at der på landsplan er konstateret et fald i antallet af selvmord og selvmordsforsøg (1).

Kønsfordelingen af de registrerede patienter har ændret sig i perioden. I 1992 var 18 patienter mænd, i 1999 var antallet 26. I 1992 henvendte 30 kvinder sig, i 1999 var antallet 15. Det må bemærkes, at denne markante ændring i kønsfordelingen ikke helt svarer til indholdet af de tilgængelige statistikker, hvor kvinderne fortsat har den højeste incidens af selvmord (1).

En sammenligning af de metoder, der har været anvendt til selvmordsforsøgene, afspejler den ændring, der er sket i kønsfordelingen. Her er antallet af patienter, som har anvendt medicin eller snitsår ved selvmordsforsøget, faldet fra 1992 til 1999, hvorimod antallet, der kunne betegnes som mandemetoder, generelt er højere i 1999 end i 1992. Der er altså en sammenhæng mellem det større antal henvendelser fra mænd og de anvendte metoder.

Det er ikke muligt at tolke på tallene for recidiv, da der er en alt for stor gruppe, det ikke har været muligt at få sikker registrering på.

Der er registreret en ændring på opfølgningen af de patienter, der har henvendt sig i skadestuen og modtagelsen (skema 4). Flere patienter er blevet henvist til psykiatrisk sygehus end tidligere, men den største ændring er dog, at der ikke udskrives så mange patienter som tidligere. Forklaringen herpå kan være, at der både er fokus på området, og at der er implementeret et

Side 41

projekt på skadestuen og modtagelsen med henblik på opfølgning på patienter, som har forsøgt selvmord. 

Projektet er nu fast implementeret i skadestuen og modtagelsen. Det har haft den afsmittende effekt, at der er afsat flere ressourcer til en socialrådgiver, som er tilknyttet skadestuen og modtagelsen. Erfaringerne med projektet har dannet baggrund for etablering af et såkaldt psykotraumatologisk team, der er et tværfagligt projekt. Her er 15 personer uddannet til at yde en psykotraumatologisk indsats i Traumecentret, Aalborg Sygehus. Disse personer varetager svære patientforløb, både for patienter og pårørende.

Det tværfaglige samarbejde i skadestuen og modtagelsen omkring patienter med selvmord og selvmordsforsøg har betydet kvalitetsforbedringer for såvel patienter som personale. For patienterne har samarbejdet udmøntet sig i, at de har fået mulighed for at modtage et konkret tilbud om hjælp bestående af opfølgende samtale med socialrådgiver og sygeplejerske. En opgørelse dækkende perioden 1993-1998 viser, at knap 200 patienter har benyttet sig af tilbuddet. De patienter, der accepterede tilbuddet om samtale, gav gennem samtykkeerklæring tilladelse til at modtage et spørgeskema. Af dem, der returnerede spørgeskemaet en måned efter, samtalen havde fundet sted, svarede 102 patienter, at rådgivningen havde været en hjælp for dem (2).

Endvidere er det vores opfattelse, at tilbuddet har medvirket til at øge personalets opmærksomhed mod denne patientgruppe. Resultatet er, at færre patienter udskrives efter behandling på skadestuen og modtagelsen, og det kan ses som et signal om, at problematikken tages meget alvorligt. Denne skærpede opmærksomhed og fokusering kommer formodentlig patienterne til gode på længere sigt.

For personalet har projektet medvirket til en betydelig styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Vi er blevet opmærksomme på, at arbejdet bliver kvalitativt bedre, når vi deler vores viden, idet vi i et team ofte ser perspektiver, som vi monofagligt ikke ville have haft øje for. Denne gevinst ved samarbejdet, mener vi, skal overføres til andre dele af vores arbejde. Således er det planen at anvende samme model for rådgivning, når et center for volds- og voldtægtsramte på Aalborg Sygehus søges etableret, og netop det tværfaglige samarbejde er en af hjørnestenene i et nu afsluttet kursus i ''Psykotraumatologisk indsats'' i Traumecentrets område.

Selvmordsprojektet har medført, at personalet nu kan give et kvalificeret tilbud til denne patientgruppe. Tidligere blev vi ofte konfronteret med følelsen af afmagt over ikke at kunne tilbyde nogen hjælp i arbejdet med denne patientgruppe. Arbejdsglæden opleves større, fordi der er en konkret mulighed for at tilbyde hjælp til disse patienter. 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om projektet, er du velkommen til at kontakte artiklens forfattere på Aalborg Sygehus. 

Tværfagligt udviklingsprojekt, Aalborg Sygehus, vedrørende patienter med suicidium/suicidalforsøg på skadestuen/intensiv afdeling i perioden 01.09.1993-31.08. 1994, Askholm, Dorte, og Bols, Elsebeth. 

Tværfagligt udviklingsprojekt, Aalborg Sygehus, vedrørende patienter med suicidalforsøg i ambulant rådgivning 1993-1998, Askholm, Dorte, og Bols, Elsebeth. 

Referenceliste

1. Sundhedsstyrelsen, Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen; 1998.
2. Askholm D, Ahrenholt E. Opfølgende indsats for selvmordere. Socialrådgiveren nr. 24/95.