Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Straf eller forebyggelse

Hvis sundhedsvæsenet skal blive bedre til at forebygge fejl, må man vide mere om, hvornår og hvordan fejlene sker. Læger, sygeplejersker og andre må ud af busken. Men det forudsætter, at deres åbenhed ikke bliver straffet.

Sygeplejersken 2000 nr. 46, s. 11

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Det er menneskeligt at fejle. Det er også menneskeligt at prøve at dække over fejlen,'' sagde en af oplægsholderne på konferencen om patientsikkerhed, ledende overlæge Torben Mogensen, Hvidovre Hospital. Læs interview med Torben Mogensen

Men fejl må frem, hvis man skal forhindre, at de gentager sig. En række talere på konferencen efterlyste en større åbenhed i sygehuskulturen, andre efterlyste en registrering af fejl og utilsigtede hændelser, så man kan få afdækket, hvor problemerne ligger, og hvad de består i.

Begge dele støder imidlertid på den forhindring, at samfundet har brug for sanktionsmuligheder ved grovere fejl og forsømmelser.

''Man skal huske, at der findes læger og andre sundhedspersoner, som er fagligt inkompetente, sjuskede og skødesløse. De skal samles op og måske ligefrem ud af systemet,'' sagde overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen.

Forebyggelse og sanktioner er imidlertid modsatte formål. Med mindre man tror på, at sanktioner i sig selv virker præventivt, og det tvivlede flere oplægsholdere på.

''Jeg tror personlig ikke, klagesager og næser hjælper ret meget på kulturen. De virker måske ligefrem blokerende,'' sagde von Magnus.

Norsk dilemma

I den danske debat henviser man ofte til Norge og Sverige, hvor tilsyns- og klagesystemet ikke kun er personorienteret og bagudrettet.

Begge lande har et sanktionssystem ligesom Danmark. Men derudover har man ved lov pålagt institutionerne i sundhedsvæsenet at opbygge deres egne kontrolsystemer. Staten (i Norge embedslægerne) fører tilsyn med, at disse systemer fungerer, og at risikoområder bliver håndteret forsvarligt.

Begge lande har også oprettet indberetningssystemer for fejl og uheld, så man kan få en større samlet viden til brug i forebyggelsen.

Men den norske indberetningsordning fungerer ikke efter hensigten, sagde fylkeslege (embedslæge) Petter Øgar, som var indbudt til at fortælle om det norske systemtilsyn.

''I den forbindelse er et væsentligt problem, at de myndigheder, der skal forvalte ordningen, har pligt til at reagere på alvorlige forhold.

Hvis det gælder om at opdyrke en indberetningskultur, må man overveje, i hvilken grad folk skal fritages for sanktioner, når de melder sig selv. Om det skal foregå anonymt osv.''

Den erklærede politiske målsætning for indberetningen er at forbedre kvaliteten. Men samtidig er der et stærkt ønske i befolkningen om, at nogen skal stilles til ansvar, og de to hensyn er modstridende.

''Det er en del af den politiske dimension, som man bare ikke taler åbent om.

Men som embedslæger oplever vi, at folk ikke klager for at forhindre, at det samme sker for den næste patient. De kommer til os for at få oprejsning. Fordi de ikke bliver taget alvorligt lokalt.''

Frit lejde

Fra lægeside har det været fremhævet, at indberetning skal være anonym og frivillig, hvis den skal fungere. Men anonymitet har den ulempe, at den forhindrer, at man vender tilbage til enkeltsager for at få flere oplysninger og følge op. Derfor kunne en alternativ model være, at indberetningen ikke var anonym, men nok fortrolig.

Det er f.eks. tilfældet med den danske erstatningsordning. Selv om Patientforsikringens sagsbehandlere kan se på en erstatningssag, at der er begået grove fejl, må de ikke lade oplysningerne gå videre til Patientklagenævnet. Anonymitet eller fortrolighed er en forudsætning for at få de nødvendige oplysninger frem, fremhævede flere talere. Men det er forslag, der ikke stemmer ret godt med de seneste års forbrugerkrav. Når man kan offentliggøre navnene på restauranter og bagerforretninger, der sjusker med hygiejnen, hvorfor må forbrugerne så ikke vide, hvilke læger og sygehusafdelinger der begår mange fejl? Når formålet er at få fejlene frem i lyset, var Forbrugerrådets formand Kirsten Nielsen imidlertid klar til at afstå fra den totale åbenhed:

''Man kan diskutere, om det er rimeligt, at læger og sygeplejersker, der selv fortæller om fejl for at få rettet op på dem, skal straffes.

Jeg tror, snittet skal lægges, så der er åbenhed om, hvilke sygehuse og hvilken afdeling det handler om. Ikke hvilket individ." 

Tema: Patientsikkerhed