Synspunkt: Fælles sprog kræver faglig kompetence

Kommunernes landsforening afsluttede i oktober 1998 et flerårigt projektarbejde om udvikling af Fælles sprog på ældre- og handicapområdet. Målet med projektarbejdet er at udvikle redskaber, der er anvendelige i forhold til en meget bredt sammensat medarbejdergruppe i kommunerne.

Jeg er varm fortaler for at anvende Fælles sprog som baggrundsmateriale og dokumentation ved visitation til hjemmeplejeydelser samt til at synliggøre og styre personaleressourcerne. Forudsætningerne for at anvende Fælles sprog er imidlertid, at der udarbejdes egnede visitationsformularer.

Tidligere har visitationsprocessen ofte bygget på den enkelte visitators personlige holdninger til hjemmeplejeydelser, idet der politisk sjældent har været udmeldt et klart formuleret serviceniveau. Der har heller ikke i tilstrækkeligt omfang været stillet krav til dokumentation af den faglige begrundelse for ydelserne. De folkevalgte politikere har ikke turdet melde ud til befolkningen, hvilket serviceniveau, der er råd til i de enkelte kommuner. Politikerne har i bred forstand givet befolkningen løfter om et højt serviceniveau, men har ikke medgivet de økonomiske ressourcer til at indfri løfterne.

Jeg ser derfor Fælles sprog som et glimrende middel til at synliggøre både serviceniveau og behovet for ressourcer. Fælles sprogs funktionsvurdering er det altoverskyggende grundlag, der med vurdering inden for ni funktionsområder på udmærket måde sikrer, at alle facetter medinddrages i vurderingen. Man bør imidlertid være opmærksom på, at visitation til hjemmeplejeydelser ved hjælp af Fælles sprog kræver en solid sundhedsfaglig uddannelse og erfaring.

Flere steder har man desværre valgt, i samarbejde med store firmaer og Kommunernes Landsforening, at videreudvikle materialet med størst vægt lagt på ydelsestildelingen. Men benytter man et ydelseskatalog med en detaljeringsgrad, hvor de enkelte ydelsesområder opdeles i små delelementer med angivet minuttal ud for hvert delområde, er der noget galt. Som eksempler kan nævnes, at et morgentoilette er set opdelt i: ''Foretage afklædning, vask for oven, vask for neden, mundpleje, barbering, toiletbesøg og hudpleje,'' alle med angivelse af hvert sit minuttal. Er der samtidig tale om en borger, som f.eks. skal hjælpes ved forflytninger (fra seng til kørestol, fra kørestol til toilet, fra toilet til badetaburet, fra badetaburet til kørestol, fra kørestol til lænestol) skal antallet af forflytninger hver især ganges med en angiven minutfaktor. Alle andre ydelser opgøres efter samme recept. En visitation til praktisk bistand tager nemt ca. to timer, visitation til personlig- og praktisk bistand ca. tre timer. Er det en fornuftig anvendelse af ressourcerne, når man betænker, at der kun er begrænsede midler til rådighed?

Det rigtige resultat for anvendelse af ydelsestildelingen kan nås mere enkelt ved at anlægge et samlet fagligt skøn omkring ydelsen, som f.eks. ''morgentoilette, rengøring m.m.,'' og sammenholde dette med funktionsvurderingen. Ved den efterfølgende revisitation korrigeres såvel skønnet som funktionsvurderingen i forhold til de mål, der blev fastsat ved visitationen. Herved opnår man såvel en vurdering af det fremtidige behov for ydelse samt en vurdering af, om ydelsen har haft den lovede kvalitet.

Jeg tillader mig derfor at stille følgende spørgsmål:

• Kommunernes landsforening ønsker at opbygge en fælles database på baggrund af Fælles sprog, men hvorfor ønsker man egentlig det, når det er lovgivningsmæssigt bestemt, at den enkelte kommune selv skal fastsætte serviceniveauet´
• Hvorfor går Kommunernes landsforening ind for den høje detaljeringsgrad?
• Hvad er den egentlige grund til at vælge den ressourcetunge løsning?
• Er formålet med indførelsen af det ressourcetunge system at erstatte de fagligt kompetente personer med billigere personalekategorier?
• Er det fornuftigt at benytte de beskedne ressourcer i visitation frem for i udførerenheden?

Sygeplejersker har den sundhedsfaglige viden og erfaring, der er nødvendig for at gennemføre en fagligt kompetent visitation og dokumentation. Fælles sprog er et godt materiale, der kan bruges af den kompetente, fagligt dygtige person til at gennemføre en visitation efter egenomsorgsprincippet, og som, i den rigtige præsentation, kan give en fyldestgørende dokumentation for de visiterede ydelser. Dermed kan de folkevalgte politikere samtidig få et godt oplæg til at træffe beslutning om, hvilket serviceniveau der er råd til. Men vi må forlange, at de ressourcer, der anvendes, bruges på en fagligt kompetent baggrund, med hensyntagen til såvel borgeren som økonomien.

Ingrid Enert er leder af Visitationsteam, Københavns Kommune, indre by.