Sygeplejersken
Dårlige rutiner og svag ledelse skader arbejdsmiljøet
Sygeplejersker bruger for meget tid på at flytte rundt på senge, køre patienttelefonen frem og tilbage i afdelingen og vente på læger, der har andre gøremål midt i stuegangen. Det er nogle af de observationer, Arbejdstilsynet har gjort i løbet af sine besøg på i alt 169 sygehusafdelinger.
Sygeplejersken 2001 nr. 11, s. 10-13
Af:
Jette Hvidtfeldt, journalist
Side 10
Illustration
Side 11
Hvorfor skal stuegangen slutte kl. 11? Og hvorfor skal alle patienter indlægges om morgenen og udskrives om eftermiddagen? Og skal medicinskabet absolut være anbragt i kontoret, hvor der også foregår så meget andet, at ingen i virkeligheden kan koncentrere sig om noget?
Disse og andre spørgsmål har Arbejdstilsynet rejst efter at have været på tilsynsbesøg for at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på sygehuse i hele landet.
Stor arbejdsmængde og tidspres er den hyppigste årsag til, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er godt. Men den store arbejdsbyrde og tidspresset skyldes ikke altid, at der mangler personale på sygehusene.
Problemet kan også ligge i, at der er en stor udskiftning blandt sygeplejerskerne, således at der hele tiden er mange nye og mange vikarer, og begge kategorier først skal sættes ind i arbejdet på afdelingen af en mere erfaren kollega, som så ikke kan nå at udføre sit arbejde.
Efter Arbejdstilsynets vurdering kan nogle helt andre ændringer lette arbejdspresset for sygeplejerskerne. Det drejer sig om at omorganisere dagligdagen på afdelingerne. Vilkårene er naturligvis forskellige fra sygehus til sygehus og fra amt til amt, men tit drejer det sig ifølge Arbejdstilsynets medarbejdere om at sende ''plejer'' væk og acceptere, at man kan ændre de sædvanlige rutiner.
Sygeplejersker i venteposition
Stuegangen har på en række af de afdelinger, Arbejdstilsynet har besøgt, vist sig at være en slem tidrøver for mange sygeplejersker langt ud over de timer og minutter, som selve stuegangsarbejdet varer, fordi lægen bliver kaldt til andre opgaver en eller flere gange i løbet af stuegangen.
Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at når lægen af den ene eller anden grund afbryder stuegangen, afbrydes temmelig mange andre menneskers arbejde også. Og sygeplejerskerne kan vanskeligt gå i gang med andre større opgaver, for de ved ikke, om lægen er tilbage et øjeblik efter og kan genoptage stuegangen.
I visse tilfælde kan problemet løses ved at placere stuegangen på et andet tidspunkt end hidtil. Hvis stuegangslægen er bagvagt hele formiddagen for operationsgang eller skadestue, kan stuegangen flyttes til om eftermiddagen, foreslår Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet påpeger også, hvordan det smitter af på sygeplejerskernes vilkår, når det er unge uerfarne læger, som er alene om at gennemføre stuegangen. De er nødt til at konferere en række af deres vurderinger med mere erfarne kolleger, og opfølgningen bliver derved forsinket, måske helt til næste dag. Det handler med andre ord om at organisere afdelingens virke på en sådan måde, at man respekterer andres - i dette tilfælde sygeplejerskernes - arbejde.
Patientindlæggelsen om morgenen og udskrivning ud på eftermiddagen er en anden rutine, som Arbejdstilsynet sætter spørgsmålstegn ved. Det giver ofte kolossal travlhed på stuer og gange med en række patienter, der blot venter på, at der bliver en ledig seng, og andre patienter, som afventer, at beslutningen om, at de skal hjem, bliver konfirmeret. Begge dele kræver papirarbejde, sengeredning osv.
Arbejdspres og travlhed kan både give stress og stor tilfredshed.
Sygeplejersker, som er interviewet af Arbejdstilsynet om det psykiske arbejdsmiljø, giver udtryk for, at de henter en god del af deres arbejdsglæde i at kunne klare de mere tilspidsede og måske endda dramatiske situationer, hvor der er uhyre travlt med meget syge patienter - måske endda med mange meget syge mennesker. Men samtidig er det også i de situationer, at sygeplejerskerne meget tit føler sig presset til at springe nogle af deres opgaver over.
Dilemmaet mellem arbejdsbyrde og tidspres og den personlige ambition om at bruge sin faglighed og erfaring ender i frustration og utilfredshed, til tider endda dårlig samvittighed: Huskede jeg nu at give Asta rigeligt at drikke, og mon ikke jeg skulle have sørget for, at Egons forbinding blev skiftet en ekstra gang?
Det er ledelsens ansvar at prioritere opgaverne, ikke den enkelte medarbejders, påpeger Arbejdstilsynet. Og hvis en prioritering betyder, at der kun er tid til mad, medicin og mobilisering, er der et misforhold mellem arbejdsmængde og ressourcer.
Byg om
Arbejdstilsynets konsulenter har på nogle afdelinger oplevet, at sygeplejerskerne hver dag brugte et par timer på at få flyttet patienterne rundt til nye stuer med alt, hvad dertil hører af flytning af tasker og tøj, sengeborde og sko og tavler, hvor der skulle skrives nye navne og informationer.
Løsningen på denne køren rundt med patienterne, der er spild af tid i forhold til sygeplejerskernes egentlige arbejde, er flere stuer i forhold til antallet af patienter, siger
Side 12
Arbejdstilsynet uden at tage stilling til, om det er antallet af patienter, der skal ned, eller om der skal inddrages flere stuer til det pågældende afsnit. Men det kan være nødvendigt at bygge om, mener Arbejdstilsynet.
Det vil ligeledes spare megen tid for sygeplejerskerne, hvis de mest belastede afsnit og afdelinger får tilstrækkeligt med plads til, at de ikke hele tiden bliver nødt til at flytte rundt på patienterne for at få fordelt syge og meget syge og mænd og kvinder.
Arbejdstilsynets konsulenter peger flere steder på, at den traditionelle brug af rummene på sygehusene kan ændres, så der i højere grad tages hensyn til personalets funktioner. En belastet afdeling bliver endnu mere belastende at arbejde på, når der ikke er et lokale til samtaler. Der mangler både sted til samtaler med patienter og med pårørende og til patienternes samtaler med de nærmeste om svære emner som døden. Der er heller ikke rum til personalets indbyrdes samtaler, vejledning og supervision.
Når sygeplejersker har det dårligt med ubearbejdede voldsomme og chokerende oplevelser såsom operationer, der går helt galt, forældre, som dør fra deres små børn, eller unge mennesker, som invalideres på livstid, får de tit at vide, at det er en naturlig del af deres arbejde. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at tidspresset i dag er så stort, at der ikke mere er tid til at ''læsse af'' hos kolleger, til at diskutere, hvad der skete, og hvad årsagen var, og til i det hele taget at bearbejde begivenheden. Og det er en alvorlig belastning for det psykiske arbejdsmiljø. Det er nok en del af arbejdets natur, at patienter dør, men det er ikke naturligt for sygeplejerskerne at skulle bære begivenheden alene uden støtte fra kolleger og ledelse. Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at der sættes tid af til samtaler med kolleger og ledelse, og at arbejdet tilrettelægges, så den enkelte efter en belastende begivenhed har mulighed for ''at komme sig'' med et mindre problemfyldt arbejde.
Arbejdstilsynet må ifølge en politisk beslutning ikke i sine rapporter påpege, at der burde fastansættes flere sygeplejersker. Det ville være at lade Arbejdstilsynet blande sig i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og den ret overlader politikerne kun til sygehusledelserne inden for de rammer, politikerne selv har udstukket. Går man Arbejdstilsynets medarbejdere på klingen, siger de om nogle afdelinger, at ''det kan være, at ledelsen vil komme frem til den konklusion, at den bliver nødt til at opnormere, hvis den skal kunne løse problemerne.'' Det er ikke noget, konsulenterne, som har gennemført tilsynet med sygehusene, skriver i deres rapporter, men det kan læses mellem linjerne i nogle af tilsynets vejledninger til ledelsen.
Medicinskabet - et trækplaster
Et par steder er det medicinskabets placering, især på psykiatriske afdelinger eller sygehuse, som Arbejdstilsynets konsulenter har fået øje på som årsag til stress og ekstra arbejde. Medicinskabet er nogle steder anbragt i afdelingskontoret, hvor også afdelingens sekretær og afdelingssygeplejersken skal koncentrere sig om papirarbejde, telefonopkald og spørgsmål fra patienter og pårørende. I visse tilfælde er kontoret oven i købet gennemgangsrum til konference-, pause- og spiserummet for personalet.
Hver gang en sygeplejerske åbner medicinskabet - og det vil rutinemæssigt sige 3-4 gange i døgnet plus de op til 50 gange, hvor en patient skal have ekstra medicin - tiltrækkes andre patienter ud over den patient, som er den direkte anledning til, at skabet skulle åbnes, har Arbejdstilsynet observeret. Det betyder, at yderligere 3-4 personer fylder op i kontoret, og de tier ikke stille, mens de er der. De benytter tværtimod anledningen til at komme i kontakt med sygeplejersken, enten for selv at få medicin eller i et andet ærinde.
Forstyrrelserne og uroen giver en øget risiko for fejl og forglemmelser. Arbejdstilsynet foreslår, at medicinskabe anbringes i rum for sig, hvor sygeplejersken uforstyrret af patienterne kan hælde medicinen op. Det
Side 13
sparer samtidig kontorets øvrige brugere for forstyrrelsen.
En ekstra patienttelefon er i øvrigt en billig investering i forhold til den tid, sygeplejersker bruger på at køre rundt med én telefon til 60 patienter. Det kan også spare sygeplejerskerne, som arbejder i kontoret, hvor afdelingens telefon står, for mange afbrydelser, hvis patienter og pårørende ikke behøver at benytte kontortelefonen, når patienttelefonen er brudt sammen.
Et problemfelt, der ligger lidt i udkanten af de fysiske rammer for sygeplejerskernes arbejde, er computernes indtog i dagligdagen. De burde være en lettelse i papirarbejdet, men er det modsatte på nogle af de afdelinger, som Arbejdstilsynet har besøgt. Tit er der for få skærmarbejdspladser til det antal mennesker, der har brug for at betjene dem, og nogle gange går systemet ned et par gange om ugen, og så kan der hverken indlægges eller udskrives patienter i kortere eller længere tid.
Arbejdstilsynet foreslår, at der indkøbes tilstrækkeligt med computerkapacitet til de opgaver, der skal udføres, og at der opstilles det antal pc'er, der er brug for i de enkelte afsnit, så personalet ikke skal stå i kø for at komme til. En ordentlig oplæring i at bruge pc'erne må heller ikke forsømmes, minder Arbejdstilsynet om.
En af de besøgte afdelinger har klaret den sag på forbilledlig vis. Først blev alle de medarbejdere, der skulle bruge systemet, udspurgt om, hvad de kunne og vidste i forvejen om computere. Dernæst blev der udarbejdet et undervisningsforløb, der tog hensyn til det niveau, den enkelte var på. Resultatet er, at alle på afdelingen kan betjene systemet på en måde, der både er tilfredsstillende for den enkelte og for helheden. Undervisningen fortsætter i øvrigt, så alle efterhånden kan komme op på et højt niveau. På den afdeling er indføringen af det elektroniske journalsystem blevet en lettelse og dermed en succes.
Ledelse
Men det er ikke altid nok at nedbryde nuværende fysiske rammer. Men det kan også være de hierarkiske barrierer, der forstyrrer et godt psykisk arbejdsklima. Eller der kommer ganske enkelt uklare signaler og retningslinjer fra ledelsen.
Sådanne forhold har Arbejdstilsynet gjort opmærksom på. Det har det lov til, når der er tale om en belastning for det psykiske arbejdsklima. Men det ligger uden for tilsynets kompetenceområde at blande sig i ledelsens ret til at lede. Tilsynets medarbejdere kan kun glæde sig over de steder, hvor der er et godt samarbejde mellem cheflægen og chefsygeplejersken, for afdelingsledelsen er et kernepunkt i det psykiske arbejdsmiljø.
En kort kommandovej - og dermed let adgang til ledelsen - anses for at være en af årsagerne til, at Arbejdstilsynet ikke er stødt på nogen alvorlige problemer - i visse tilfælde ingen problemer overhovedet med det psykiske arbejdsmiljø - på de meget små sygehuse, der stadig findes, og på de små specialiserede privathospitaler.
De skiftende vagter
De skiftende arbejdstider er med til at belaste det psykiske arbejdsmiljø, siger Arbejdstilsynet, bl.a. fordi det ikke er nemt at få familien til at fungere, når en af forældrene er på arbejde, mens de andre har fri.
Nattevagter kan også ødelægge den naturlige søvnrytme, og Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at der ikke tildeles mere end højest tre nattevagter ad gangen, og at sygeplejerskerne kun går i toholdsskift, altså at de ikke på skift har alle tre typer af vagt. Et skifte fra den ene type vagt til den anden skal gå ''med uret,'' og der bør lægges fridage efter nattevagter.
Vagtplanerne bør desuden udarbejdes i så god tid, at alle har en chance for at tilrettelægge privatlivet. Og arbejdet med vagtplaner skal ikke være en del af afdelingssygeplejerskens weekendarbejde i hjemmet. Der skal også sættes tid af til det inden for den normale arbejdstid på afdelingen, anbefaler Arbejdstilsynet.
Brugen af sygeplejerskevikarer på sygehusene er stærkt stigende. Amterne er nu oppe på at have brugt 240 mio. kr. om året på vikarer, men de penge er ikke nødvendigvis givet godt ud, fremgår det af Arbejdstilsynets rapporter om det psykiske arbejdsmiljø på sygehusene. Vikarerne dækker nogle gange over en varig underbemanding, og mens sygehusledelsen - og især politikerne - blot ser på, hvor meget personale der er til stede på en afdeling, ved sygeplejerskerne, at vikaren ikke altid er nogen hjælp. Ikke fordi der er noget i vejen med vikarens uddannelse eller person, men fordi vikaren er uddannet til et andet speciale end afdelingens og ikke kender stedets rutiner. Vikaren bliver derved mere en belastning end en hjælp, fordi der går tid fra de andre til at vise vikaren til rette. I sådanne situationer er der ikke brug for flere hænder, men snarere for færre belagte senge.
Arbejdstilsynet har ikke spurgt patienterne, hvad de mente om sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø, men en enkelt konsulent fra tilsynet spurgte af egen personlig nysgerrighed nogle patienter, hvad de syntes om den pleje, de fik på en afdeling, hvor tilsynet vurderede, at det psykiske arbejdsmiljø var sundhedsfarligt for personalet. Patienterne var godt tilfredse, sagde de. De oplevede tilsyneladende ikke personalets frustrationer.
Den lille uvidenskabelige undersøgelse falder helt i tråd med en patientundersøgelse i et jysk amt. Her var der også tilfredshed og glæde over sygeplejerskernes omsorg. Det må skyldes, at sygeplejersker er gode til at skjule deres problemer over for patienterne, siger en sygeplejerskeuddannet konsulent i Arbejdstilsynet i det pågældende amt, for han havde ikke fundet så meget at glæde sig over i et sygehusvæsen, hvor arbejdstempoet kun er skruet i vejret i takt med, at patienternes krav om behandling og helbredelse er steget.