Brandmænd i kø for at blive sygeplejersker

Da brandmand Christer Axelsson i 1986 gik i gang med en uddannelse til sygeplejerske, var der ingen grænser for de morsomheder, som brandmandskollegaerne kunne fyre af i vagtstuen. Nogle begyndte at kalde ham ''Søster Christer,'' mens andre foreslog ham en kønsskifteoperation.

I dag, 15 år senere, står brandmænd og mandligt ambulancepersonale i Göteborg praktisk taget i kø for at blive uddannede til sygeplejersker og dermed sikre sig en interessant fremtid inden for den præhospitale akutmedicin i den svenske storbys mønsterværdige ambulancetjeneste.

Mønsterværdig, fordi man ikke alene opererer med en præhospital indsats af høj kvalitet og korte responstider, men også har skabt et blomstrende udviklings- og forskningsmiljø omkring den præhospitale akutindsats.

Og endelig har man arbejdet så grundigt med kønsroller og ligestilling, at ingen længere undrer sig, når en brandmand vil være sygeplejerske. Man kan faktisk give opskriften på, hvordan man får flere mænd ind i sygeplejen på hospitalerne - og flere kvinder ind i ambulancetjenesten.

Sygeplejersker på ambulancerne

Ambulancetjenesten i Göteborg, som har et befolkningsunderlag på 500.000, er en enhed, der organisatorisk er placeret i tilknytning til den kommunale redningstjeneste.

Ambulanceenhedens chef er Mats Kihlgren. Han var selv oprindelig ambulancemand med ambition om at kvalificere sig. Derfor valgte han - ligesom Christer Axelsson - at gennembryde den traditionelle kønsrollebarriere og uddanne sig til sygeplejerske.

''I Sverige diskuterede man i 20 år frem og tilbage, hvorvidt man skulle lave en ny specialuddannelse for ambulancefolk eller sætte sygeplejersker ind. Det blev jeg træt af at vente på, og så gik jeg selv i gang med at uddanne mig til sygeplejerske i 1987,'' fortæller han.

Mats Kihlgren ridser udviklingen op:

Efterhånden som man fik stadigt mere avanceret udstyr og mere potente lægemidler

Side 11

på ambulancerne, stod det klart, at man ikke fortsat kunne klare sig ved at dispensere og delegere de præhospitale behandlinger til ikke-autoriseret personale.

Man kunne så vælge at gå to veje: Give ambulancefolkene en specialuddannelse i retning af de amerikanske paramedics eller sætte sygeplejersker ind.

Socialstyrelsen har nu valgt: År 2005 skal der være sygeplejersker på alle de ambulancer, som behandler patienter. Ambulancerne skal bemandes med to personer. Foruden sygeplejersken en traditionel ambulanssjukvårdar, som typisk vil have to og et halvt års samlet praktisk og teoretisk uddannelse og være organiseret i Kommunalarbejderforbundet.

Fra trussel til chance
Før det kom til denne beslutning om ambulancernes fremtidige bemanding, havde man været gennem voldsomme diskussioner og bitter fagstrid, men nu er der faldet ro over gemytterne, og mange ambulancefolk vil gerne uddanne sig til sygeplejersker. I Göteborg er fire ambulancefolk i gang med at læse til sygeplejersker, og over 30 har meldt sig som interesserede.

''Hvor brandmændene og ambulancefolkene tidligere så sygeplejerskernes indmarch som en trussel, ser de i dag udviklingen som deres chance, fordi de får tilbudt sygeplejerskeuddannelsen på gunstige vilkår,'' forklarer Mats Kihlgren.

I hele Västra Götalands Len støtter det offentlige de brandmænd/ambulancefolk, som gerne vil uddanne sig til sygeplejersker, med 10.000 kr. om måneden i studieløn, og deres arbejdsplads støtter dem gerne med vagter i ny og næ, som kan supplere studielønnen for de granvoksne mænd.

Ambulancetjenesten har vist sig at udøve en vældig ''dragning,'' som Mats Kihlgren siger. Især gør den mænd interesserede i sygeplejefaget, men også mange kvinder ser en udfordring i præhospital akutmedicin. Göteborgs ambulancetjeneste fik således 50 ansøgninger til seks sygeplejerskestillinger, der skulle besættes pr. 1. april.

Også i Sverige er der sygeplejerskemangel, så det er vigtigt, at man bruger ambulancetjenestens tiltrækningskraft til at rekruttere nye folk til faget, supplerer Christer Axelsson, der er tillidsrepræsentant for de 21 sygeplejersker i ambulancetjenesten.

Den forhenværende brandmand Christer Axelsson er selv et levende eksempel på ambulancesygeplejerskernes alsidige muligheder. Efter sin grunduddannelse til sygeplejerske tog han specialuddannelse som anæstesisygeplejerske og arbejdede en tid på en børnekirurgisk afdeling, før han vendte tilbage til ambulancetjenesten.

Foruden at være tillidsmand er han i dag ambulancesygeplejerske på den ene af Göteborgs to store specialambulancer, de såkaldte OLA-ambulancer, der kan sammenlignes med lægeambulancen i København. 

Sammenhæng og fleksibilitet

Ambulancechefen Mats Kihlgren mener, at Socialstyrelsen valgte rigtigt ved at sætte

Side 12

sygeplejersker på ambulancerne i stedet for at lave en ny specialuddannelse for ambulancefolk.

''Det skaber langt bedre sammenhæng mellem akutmedicinen og hospitalsvæsenet, og det skaber større fleksibilitet både i tjenesten og i de enkelte medarbejderes arbejdsliv.

Ambulancesygeplejersker (grunduddannelse + et års tillægsuddannelse i akutmedicin) har mange forskellige job- og karrieremuligheder. De kan når som helst få arbejde inden for hospitalsvæsenet, de kan forske, de kan gå ind i ledelse, de kan komme til at køre med specialambulance, eller de kan for den sags skyld blive brandmænd. Derudover kan de rotere mellem sygehusafdelinger og ambulancetjenesten eller have kombinationsstillinger, hvor de deler deres indsats mellem ambulancetjenesten og en hospitalsafdeling eller mellem ambulancetjeneste og forskning.

Paramedics (specialuddannede ambulancefolk) ville alene kunne arbejde på ambulancerne og ikke blive naturligt bindeled fra det præhospitale område til sygehusvæsen og forskning.

Hele udviklingen handler jo i høj grad om, at ambulancetjenesten ikke længere skal betragtes som en ''transportafdeling,'' men som en integreret del af sygehusvæsenet. Som sygehusvæsenets spydspids eller forlængede arm. Jo tidligere og mere kvalificeret indsats, des bedre resultat. Det siger sig selv,'' siger Mats Kihlgren.

Det var i Sverige overvejende ambulancefolkene (ambulanssjukvårdarne) og deres fagforening, Kommunalarbejderforbundet, som argumenterede for en specialuddannelse for ambulancefolk, hvor især den praktiske erfaring kunne kvalificere - i lighed med den uddannelsesordning, man nu har besluttet sig for i Danmark (se boks).

Ambulancefolkene var bange for at miste den interessante del af deres arbejde og blive reducerede til bærere og chauffører, hvis der kom sygeplejersker med på ambulancerne.

''Men ved at tilbyde ambulancefolkene opkvalificering og evt. sygeplejerskeuddannelse er det nu lykkedes os at skabe en vinder-vinder situation,'' forklarer enhedschef Mats Kihlgren.

Udvikling og Forskning

"Der findes ingen undersøgelser, som viser, hvad sygeplejersker på ambulancerne betyder for patienternes overlevelse, indlæggelsestid eller helbredelse,'' fortæller Mats Kihlgren.

''Det vil være meget svært at undersøge, for det er jo i høj grad teknikken og medicinen, der eksempelvis redder liv. Men det turde være indlysende, at mere kompetent personale giver mere kompetent pleje og behandling.''

Dertil kommer så - som noget af det vigtigste, mener ambulancechef Mats Kihlgren - at, der med sygeplejersker skabes udvikling og forskning på højt niveau. Göteborgs ambulancetjeneste har således praktisk taget hele tiden mindst en sygeplejerske på heltidsforskning i emner, der vedrører præhospital akutindsats. Den første sygeplejerske, som var tilknyttet ambulancetjenesten, forsvarede sin doktordisputats for tre år siden. Og der er gennemført talrige større og mindre studier og forskningsprojekter. (Se artiklen om forskning side 16).

Kønsstereotyper

Brandmænd/ambulancefolk og sygeplejersker er nærmest faglige kønsstereotyper, så der var meget at tage fat på, da de traditionelle kønsmønstre skulle brydes. Ligestilling har været og er et af de faste emner i forbindelse med organisationsudviklingen i Göteborgs ambulancetjeneste, hvor chefen Mats Kihlgren nævner ligestilling som et af de vigtige kvalitetsparametre i organisationen.

Det gælder både ligestilling af mandlige og kvindelige medarbejdere, men det gælder også ligestilling af mandlige og kvindelige patienter. Et forskningsprojekt har vist, at mandlige patienters lidelser tilsyneladende tages lidt mere alvorligt end kvindeliges, og det planlægger man at bore mere i forskningsmæssigt.

I ambulancetjenestens firepersoners ledelse er Mats Kihlgren eneste mand, mens det helt store flertal blandt medarbejderne er mænd. Derfor vil man gerne have flere kvinder ind i ambulancetjenesten, og lige nu er man meget opmærksomme på, at der ikke bliver lavet en test for sygeplejersker til ambulancetjenesten, som kan diskvalificere kvinder.

Mats Kihlgren forklarer:

''Hvis man tænker traditionelt eller ud fra en mandsvinkel, kan det være nærliggende at lægge vægt på fysisk styrke. Vi har alle billeder i hovedet af ambulancefolk, der bærer patienterne i deres arme. Men for det første er det kun en meget lille del af arbejdet som ambulancesygeplejerske, der kræver fysisk styrke, og for det andet er der i dag så gode tekniske hjælpemidler i forbindelse med løft og transport, at der ikke er grund til at tillægge fysisk styrke afgørende vægt. I ligestillingens interesse må vi være meget opmærksomme på, hvem der udarbejder testene, og hvad de indeholder.''

Mere lige fordeling

Samtidig med, at man gerne vil have flere kvinder i ambulancetjenesten, sukker hospitalsvæsenet generelt for at få flere - og meget gerne mænd - ind i den kvindedominerede sygepleje.

Og her kan udrykningskøretøjernes tiltrækningskraft på mænd også få betydning:

''Selvom mænd i første omgang søger sygeplejerskefaget for at komme til at køre ambulance, så vil de naturligt blive interesserede i andre områder, og mange vil givetvis

Side 13

komme til at arbejde på sygehusene,'' siger Mats Kihlgren.

Forhenværende brandmand, sygeplejerske Christer Axelsson var eksempelvis meget glad for sin periode på den børnekirurgiske afdeling, før han returnerede til ambulancetjenesten.

Også han, der er gift med en sygeplejerske, er tilhænger af ligestilling:

''På sygehusene er der rundt regnet 80 pct. kvinder, mens der i ambulancetjenesten er 70 pct. mænd. Vi tror, at der med den nye ordning gradvis vil ske en udjævning mod mere ligelig kønsfordeling til gavn for virksomhedskulturen begge steder.''

Kvalitetsudvikling

I Göteborgs ambulanceorganisation har man i de senere år arbejdet meget systematisk med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af tjenesteydelserne. Man har således taget gennemarbejdede teoretiske værktøjer i brug for at måle, vurdere og kontrollere kvalitetsniveauet, og man har uddannet folk til at evaluere indsatsen.

Arbejdet for at fremme ydelsernes kvalitet er ikke kun noget, ledelsen sidder og piller med:

''Hele personalet kommer gennem kvalitetskurser, så spørgsmål om kvalitet indarbejdes i hele den grundlæggende tænkemåde og i vort fælles perspektiv. Udgangspunktet skal altid være patienten,'' fortæller Mats Kihlgren, der i øvrigt skitserer nogle parametre for kvalitet:

Korte responstider, god pleje og behandling, patienttilfredshed, kompetence og arbejdsglæde i personalegruppen samt ligestilling mellem kønnene.

Med hensyn til responstiderne er han stolt af at kunne notere, at ambulancetjenesten er blandt de hurtigste i Europas storbyer. Seks minutter tager det gennemsnitligt for Göteborgs ambulancetjeneste at være fremme. Hvad angår patienttilfredsheden, er det et område, som kontinuerligt overvåges omhyggeligt med undersøgelser og forskningsprojekter.

Mats Kihlgren understreger, at der hele tiden er afsat tjenestetid til udvikling og forskning, som kan fremme kvaliteten af ambulancetjenesten.

Privat eller offentlig ambulancetjeneste

Gøteborgs ambulancetjeneste er offentligt ejet, men Mats Kihlgren mener ikke, at ejerskabet har nogen betydning for, hvorvidt en ambulanceorganisation arbejder engageret med kvalitetssikring, udvikling og forskning. En privat ambulanceentreprenør kunne for så vidt arbejde på samme måde, mener han.

''Det handler ikke om, hvorvidt en privat eller offentlig entreprenør udfører ambulancetjenesten. Man skal ikke fortabe sig i den diskussion. Det afgørende er, hvilke krav bestilleren af tjenesten vil have opfyldt. Bestilleren, som er det offentlige, må beskrive opgaven, og ambulanceentreprenøren - privat eller offentlig - må så foreslå, hvordan opgaven kan løses. Bestilleren må stille krav om udvikling, kvalitet og forskning, ellers risikerer man en ambulancetjeneste, der bare ser det som sin opgave at køre fra A til B.''

Fire sygehusgrupper er bestillere i Västra Götaland regionen. Bestiller af Storgöteborgs ambulancetjeneste er Sahlgrenska Universitetssjukhus, som man også har et tæt udviklings- og forskningssamarbejde med.

''Det tætte faglige og videnskabelige samarbejde med sygehuset betyder utrolig meget for udviklingen af den præhospitale akutindsats, og det er indlysende, at sygeplejerskerne her spiller en afgørende rolle,'' siger Mats Kihlgren, der gerne vil opfordre sygeplejersker overalt til at føre an i debatten om den præhospitale akutindsats.