Faglig kommentar: Varm og ægte

Siv er sådan et dejligt menneske,'' sagde sygeplejersken. ''Varm og ægte.''

''Ja tak,'' tænkte Sara. ''Ellers sad jeg ikke her.''

Det var sådan, at Siv skulle dø i en ung alder, og Sara var hendes nærmeste og tætteste veninde. Derfor havde de to besluttet, at Sara skulle deltage i alle konferencer og alle drøftelser, der havde indflydelse på, hvor og hvordan Siv skulle dø.

Seancen gentog sig tre gange.

Hver gang, der blev afholdt et vigtigt tværfagligt møde, startede sygeplejersken med at lovprise Sivs personlige egenskaber.

''Kom dog til sagen,'' tænkte Sara hver gang. Hun kom i vildrede. Det var ikke sådan, hun havde ventet, at en tværfaglig konference om behandling og pleje af en døende skulle forløbe. ''Hvad havde du så ventet?'' spurgte jeg hende.

''En professionel indfaldsvinkel. Et rids over Sivs muligheder og de problemer, der kunne opstå. At få at vide, hvem der hjælper i den sidste fase, og hvad de vil gøre. Og så undrede det mig, at der ikke var nogen fælles plan, intet fælles mål, ingen evaluering af det, de gjorde. Det var så tilfældigt.''

Siv er død nu. Det er tre måneder siden. Jeg har ikke grund til at tvivle på Saras beretning. Uanset hvad læger og sygeplejersker måtte mene om forløbet, så har Sara opfattet det som tilfældigt og med alt for stor vægt på Sivs menneskelige egenskaber, egenskaber, som var sagen uvedkommende.

Tid til nye idealer

Man kan se bort fra kritikken og sige, at Sara må være en kold madamme. Det er hun ikke. Man kan også vælge at høre på hende og konstatere, at det ideal om at være tæt på patienten og kende hende ikke var det, den nærmeste pårørende havde brug for. Der var her tale om to yngre kvinder, som udmærket kunne tænkes at have brug for helt andre ting end ældre, fordi de begge har færdedes hjemmevant i store organisationer, de har selv været beslutningstagere, og de er veluddannede. Deres forventninger til systemet er klare og velformulerede.

Har uddannelsessystemet da spillet helt fallit? Har sygeplejersker i en lang årrække beskæftiget sig med det forkerte? Det tror jeg ikke, men det er bare ikke nok at have fokus på det nære, det tætte og det personlige. Relationen mellem sygeplejerske og patient kan være præget af sympati, empati eller antipati, men sygeplejen må være den samme. For at nå dertil kunne sygeplejerskeuddannelsen f.eks indledes med en grundig introduktion til professionskriterierne. Hvis sygeplejersker skal være professionelle, hvad vil det så sige? Hvilke muligheder giver det? Hvilke fordele og hvilke ulemper er der ved at stræbe efter at blive professionelle?

Der er brug for at hæve blikket og se på verden. Det er andet end ømme omsorgsteorier, der skal bringe sygeplejersker ind i fremtiden. Kommende Saraer vil ikke nøjes med at undre sig. De vil kræve at komme til at tale med en sygeplejerske, der ved, hvad det handler om. Uanset om patienten er varm og ægte eller noget andet.

En sidste mulighed er, at Sara svarer sygeplejersken: ''Du er også varm og ægte, rigtig varm og ægte. Og kan vi så komme videre.''