Sygeplejersker eller ambulancefolk

I Sverige har Socialstyrelsen, hvorunder sundhedsområdet hører, besluttet, at alle ambulancer, der behandler patienter, fra år 2005 skal være bemandet med en sygeplejerske med et års tillægsuddannelse i akutmedicin samt en såkaldt ambulanssjukvårdar (ca. to og et halvt års teoretisk og praktisk uddannelse).

Ifølge foreløbige beregninger skal man i 2005 bruge i alt 900 ambulancesygeplejersker i Sverige. De respektive landsting (svarende til amter i Danmark) er ansvarlige for, at man til den tid råder over det tilstrækkelige antal - enten ved uddannelse af ambulancefolk til sygeplejersker eller ved nyrekruttering. Mange arbejdsgivere er derfor begyndt at købe uddannelse på sygeplejehøjskolerne samt yde økonomisk støtte til de ansatte ambulancefolk, som vil videreuddanne sig til sygeplejersker.

Man vil lægge vægt på, at ambulancesygeplejerskerne ud over grunduddannelsen specialiser sig, gerne på anæstesi- eller intensivområdet. Der er allerede ansat mange sygeplejersker i de svenske ambulancetjenester, og i flere landsting (amter) har disse sygeplejersker rotationstjenester, så de både arbejder på ambulancerne og på de mest relevante sygehusafdelinger som akutmodtagelse eller hjerteafdeling. Filosofien bag den svenske model er, at den præhospitale akutmedicin skal være en integreret del af sygehusvæsenet - sygehusvæsenets forlængede arm eller spydspids.

Sygeplejersker, som roterer mellem stillinger på hospitalet og i ambulancetjenesten, skal skabe faglig sammenhæng mellem hospitalerne og den præhospitale akutmedicin. Samtidig ønsker man med et højere fagligt niveau at fremme det allerede eksisterende udviklings- og forskningsmiljø omkring den præhospitale indsats.

I Danmark har man valgt at gå en anden vej og indføre nye ambulanceuddannelser, der overvejende skal baseres på praktisk træning. I en bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet (nr. 1039 af 24. november 2000: Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale og uddannelse af ambulancepersonale m.v.) beskrives den nye tretrinsuddannelse til henholdsvis ambulanceassistent, ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence. Den danske uddannelse til ambulanceassistent skal strække sig over ét år med lige dele teori og praksis.

Efter halvandet års arbejde som ambulanceassistent kan man tage et fem ugers kursus og avancere til ambulancebehandler. Ifølge bilaget til bekendtgørelsen skal ambulancebehandleren være i stand til at behandle patienter med blodprop i hjertet, insulinchok, allergiske reaktioner og smerter med intramuskulær injektion. Herudover skal de fem ugers uddannelse sætte ambulancebehandleren i stand til at udføre overvågning og behandling under transport af patienter efter lægelig delegation og ordination.

Efter tre års virke som ambulancebehandler kan man med et kursus på fem uger videreuddanne sig til ambulancebehandler med særlig kompetence. Denne uddannelse skal sætte den pågældende i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling, herunder at administrere visse former for medicin intravenøst. Desuden skal ambulancebehandleren med særlig kompetence kunne assistere lægen på en lægeambulance eller lignende samt udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse lange patienttransporter til specialafdelinger efter lægelig delegation og ordination.

Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal som vedligeholdelsesuddannelse i hospitalspraktik en uge om året.