Vi skal ud af isolationen

''Tiden er inde til at vende blikket udad. Vi har længe nok haft fokus på os selv,'' siger vicerektor på Sygeplejeskolen i Vejle Amt Lone Hougaard, der er blandt initiativtagerne til den første regionale uddannelseskonference af sin art i Sønderjyllands, Ribe, Fyns og Vejle Amter.

Selv bruger hun betegnelsen etnocentrisme om sygeplejeskolernes opfattelse af sig selv og verden. Etnocentrisme handler om selvfokusering og antagelsen om, at man selv er den bedste.

''Jeg tror, de fleste sygeplejeskoler har levet en forholdsvis isoleret tilværelse, men med den nye uddannelsesreform og CVU-loven (Loven om centre for videregående uddannelser) skal vi orientere os mere til verdenen omkring os. Det er en udvikling, som vi heldigvis er startet på. Bl.a. har flere af skolens lærere gennem deres videreuddannelser fået en bredere horisont, end det tidligere har været tilfældet.''

Sygeplejeskolen i Vejle Amt har p.t. ikke konkrete planer om at indgå i en centerdannelse, men er i fuld gang med at søge samarbejdspartnere, sådan som uddannelsesreformen lægger op til.

''Vi vil eksempelvis gerne have et samarbejde med Syddansk Universitet netop for at skabe den forskningstilknytning, som det forventes med reformen.

Samtidig overvejer vi også at etablere samarbejde med andre sundhedsfaglige uddannelser. F.eks. har vi brugt kræfter på sammen med andre sygeplejeskoler og ergo- og fysioterapeutskolerne i området at undersøge, hvordan man kan etablere et samarbejde, og hvad dette samarbejde kan indeholde. For os skal det være noget konkret - og ikke blot en struktur, en organisatorisk kolos.''

Uddannelseskonferencen i Vejle er et af skolens forsøg på at tænke i større, regionale sammenhænge:

''Vi prøver at løfte det frem i lyset, som faktisk foregår hernede i det sydlige Danmark. Derfor rummer konferencen også en præsentation af nogle af de mange forsøgs-og udviklingsprojekter, der findes bare på uddannelsessiden - fra sygeplejefaglig vejledning til udvikling af de studerendes sygeplejefaglige kompetence.

Fra politisk hold har der op gennem 90'erne været et stort krav om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og det har sygeplejerskerne taget til sig. De vil meget gerne i gang med projekter. Problemet er bare, at de har savnet metodiske værktøjer til at gå i gang. Det er disse værktøjer, vi fra skolerne skal være med til at udvikle i de kommende år. Reformen lægger jo netop op til, at de færdiguddannede sygeplejersker får en kompetence, så de kan medvirke til at udvikle faget. For mig er det nok den største fordel ved den nye uddannelse, og jeg tror også, at der er nogle unge, der kan se netop dette perspektiv i reformen,'' siger Lone Hougaard.

Praksis før teori

Sygeplejeskolen i Vejle Amt er en af landets større sygeplejeskoler med 180 studiepladser og et lærerkorps på nogle og tredive medlemmer. Søgningen har gennem mange år været god, men også her oplever man nu en nedgang i antallet af ansøgere til uddannelsen, om end den er forholdsvis beskeden.

Lone Hougaard tror, at den nye sygeplejerskeuddannelse kan være med til at vække fornyet interesse hos nogle af de unge:

''Den nye uddannelse, der afsluttes med tildelingen af en professionsbachelorgrad, understøtter både en akademisering i form af forskningstilknytning til de højere læreanstalter og gør samtidig op med, at uddannelsen skal være akademisk, men derimod professionsrettet og praksisnær. Det sidste indebærer et mere intenst samarbejde med praksis. Siden revisionen af uddannelsen i 1990 har den teoretiske og praktiske uddannelse nærmest levet hvert sit isolerede liv. Det har vi længe her på skolen ønsket at gøre noget ved, og det bliver nu muligt via reformen. F.eks. har vi planer om at få de studerende hurtigere ud i praksis, end det er tilfældet nu, og det tror jeg vil virke tiltrækkende på de unge.

I virkeligheden handler det om at gøre op med forestillingen om, at teori altid kommer før praksis. Udviklingschef Kjeld Fredens' præsentation på konferencen af begrebet ''Læring med forståelse'' handler jo netop om, at man med et positivt resultat godt kan starte med at instruere de studerende i f.eks. observations- og iagttagelsesopgaver i praksis og så sætte ind med den teoretiske undervisning bagefter.''

Lone Hougaard kan også tilslutte sig Kjeld Fredens' budskab om begrænsningens kunst:

''Vi lever i et videnssamfund, hvor informationsstrømmen er enorm. Vi kan simpelthen ikke nå at følge med i alt. Derfor handler det både om at sortere samt at give de unge nogle redskaber til selv at lære nyt. Derfor må vi hele tiden tænke på, hvad der er nødvendigt under arbejdet med at lave studieplaner til den nye uddannelse. Det er noget af et opgør, for vi er oppe mod vanetænkningen - jo mere, jo bedre.''

Læs også "Kunsten at nøjes med så lidt som muligt"