Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2001 nr. 19, s. 41-43

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Hverken fugl eller fisk

Lisa Bruus Hemmingsen

En tur til havet
Fokus på sygeplejen til ældre på institution

Frederikshavn: Dafolo 2000
128 sider, 218 kr. 

Bogen skal give plejepersonale redskaber og nye tilgange til omsorgen til ældre mennesker på institution med det formål at øge selvværdet og fremme rehabiliteringen. Lisa Bruus Hemmingsen har arbejdet med sansestimulering for at skabe en mere indholdsrig og farverig hverdag og skriver, at hun vil tage udgangspunkt i empirisk baseret materiale fra en oplevet hverdag i institutioner.

Imidlertid begynder hun med et overordnet afsnit om menneskets sanser og sansestimuleringens betydning for velvære og oplevelse af verden. Hun understreger, at plejepersonalet ikke altid er opmærksomt herpå, eller at rammerne kan gøre det svært.

Så bliver jeg forvirret, for forfatteren har altså også villet skrive en lærebog, hvor et krav jo er, at ny viden skal relateres til en teoretisk referenceramme. Her falder kæden af, fordi forfatteren udelukkende refererer til basisbøger i sygeplejerskeuddannelsen. Afsnittet er overfladisk, og forfatteren forholder sig ikke til de teoretiske referencer. Det er lidt ærgerligt for helhedsindtrykket, for eksemplerne på redskaber til sansestimulering fra hverdagen er faktisk rigtig gode og inspirerende. Der er eksempler fra en dag op til jul, hvor en lille gruppe kvinder i en afdeling begynder at fremstille nisser, efter at forfatteren har fremtryllet en kasse med papir mv. Der er eksempler på at skabe mere overskuelige og hyggelige rammer for måltidet ved at indrette en spisekrog.

Mysteriet om bogens titel, ''En tur til havet,'' åbenbares på side 25. En gammel kvinde, træt af livet, overvældes af sanseindtryk efter en tur til en kyst i Nordsjælland. Det får positiv betydning for kvinden og hendes måde at forholde sig til tilværelsen på. Der er også ideer til personalets rolle og håndtering af reminiscensgrupper med et eksempel på en gruppe, som mødes om ''skoletid i 1940'rne.''

Forfatternes fine fornemmelse for individet er gennemgående, og jeg er ikke i tvivl om, at hvor hun er sygeplejerske, tager man hånd om mennesket med udgangspunkt i den enkeltes individualitet. Men det duer altså ikke at indbygge et kapitel om livsformsteori på tre og en halv side, hvis man også vil skrive til sygeplejersker. Det kan gå med en så kort præsentation i en lærebog til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, så eleverne bliver opmærksomme på forskelle i levevis. Alligevel er der fare for, at aktivitetsskemaet side 37 bliver en brugsanvisning i at putte folk i kasser.

Der er fine eksempler på, hvordan man f.eks. ved hjælp af huskesedler kan hjælpe det ældre, sårbare menneske til at overskue sin nye livssituation ved flytning til plejehjem eller indlæggelse i geriatrisk afdeling. I samme kapitel introduceres imidlertid begrebet ældrepædagogik, og det kan jeg næsten ikke holde ud at læse om. Udgangspunktet må være, at mennesker ældes med deres intellektuelle færdigheder i behold, medmindre demens eller anden sygdom forhindrer det. Der er ikke brug for en særlig pædagogik, fordi man bliver ældre. Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i den ældres evne til mestring, altså hensyn til ressourcer og belastninger, f.eks. at nedsat syn eller hørelse kan forsinke eller besværliggøre indlæring. Et andet klagepunkt er den ukommenterede brug af begrebet ''interferens,'' dvs. at ældre mennesker skulle holde særlig fast i gamle vaner, og at aflæring af gamle vaner er en forudsætning for indlæring af nye. Det får mig til at tænke på Pavlovs hunde og træningsmetoder med systematisk afkodning af negativ adfærd og belønning af positiv adfærd. Et kapitel handler om dokumentation af sygeplejen, men hvad laver det kapitel dog her? Dokumentation af sygeplejen er vel vigtig inden for alle områder af sygeplejen. Et kapitel om implementering af nye arbejdsopgaver i en afdeling med reference til ledelsesteorier henvender sig til ledere, der kunne tænke sig brug af sansestimulering.

Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af en forfatter, der vil en masse på en gang, men som ikke er stringent. Derfor kommer bogen hverken til at være fugl eller fisk. Forfatteren lover både teoretiske og erfaringsbaserede indfaldsvinkler, men bogen kommer til at lide under den overfladiske fremstilling af referencerne. Det er vældig relevant med forfatterens egen empiri, men det gør bogen til et fortælling, hvilket efter min overbevisning kun kvalificerer til skrålæsning som inspiration til f.eks. undervisning ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Af Lisbeth Bøggild, visitationssygeplejerske, Gentofte Kommune. 

Kan Aristoteles stille krav til sygeplejen?

Linda Schumann Scheel

Praksislæring

København: Gyldendal uddannelse 2000
176 sider, 208 kr. 

SY-2001-19-42-1Med udgangspunkt i Aristoteles' opfattelse af de intellektuelle dyder episteme, techne og phronesis præsenteres, hvad sygeplejestuderende kan og bør lære for at handle med visdom. Donald A. Schöns refleksionsbegreb behandles i relation til læring som individuel praksis, mens Lave og Wengers ''situated learning'' repræsenterer læring som social praksis. De anvendte teorier og begreber konfronteres med en konstrueret case om en studerende i første praktikperiode i en ortopædkirurgisk afdeling. Det er uklart, hvad denne teori-praksis konfrontation skal bidrage med, og jeg efterlades med et noget forvirret indtryk. Indledningsvis påpeges, at casen skal tjene som udgangspunkt for en nærmere afgrænsning af de problemstillinger, der drøftes i bogen, mens det fremgår af efterskriften, at hensigten er at invitere læseren til at følge forfatterens opfattelse af situationen i det ortopædkirurgiske afsnit.

Det er svært at følge de mange akademiske analyser og diskussioner af teori og empiri. Måske er en medvirkende forklaring, at der ofte mangler argumentation for tolkningerne. Der anvendes et hav af kilder, der har fortolket Aristoteles, Schön, Lave og Wenger, samtidig med at fremtrædende sygeplejersker som f.eks. Kari Martinsen tages til indtægt for at have misforstået eller mistolket Aristoteles og Schön. Der er en ejendommelig udlægning af de tre intellektuelle dyder, jeg ikke tidligere har mødt. Det fremgår ikke, hvilke sandhedskrav Aristoteles har på os i dag. Der må være forskel på at handle med visdom i Aristoteles Athen for mere end 2000 år siden og at handle med visdom i udøvelse af sygepleje.

Hvor langt kan teorien om situeret læring række? Kan en teori, der udvikles på baggrund af studier i det liberale erhverv i en fremmed kultur og med en uddannelsesstruktur, der er meget anderledes end sygeplejerskeuddannelsen, direkte overføres uden forbehold? Det sker imidlertid.

Rektorforsamlingens oplæg om fremtidens sygeplejerskeuddannelse inddrages igennem hele bogen og klandres bl.a. for et skolastisk erkendelsesgrundlag, der strækker refleksionsbegrebet for langt. Der synes ikke at være sammenhæng i den måde, kritikken formuleres på undervejs og efterskriftet, hvor det påpeges, at uenighed kan være udgangspunkt for en drøftelse, hvor de involverede kan udvikle øget forståelse.

Det er en udmærket ide at udgive en bog om læring i praksis, bl.a. fordi emnet vies meget opmærksomhed, men hvad er målgruppen (grupperne)? Umiddelbart signalerer titlen, at først og fremmest de uddannelsesansvarlige i praksis kan være interesserede. En vis indsigt i teoretisk pædagogik er en forudsætning for at få udbytte af bogen. Den pædagogiske terminologi forventes tilsyneladende kendt. Sygeplejefaglige begreber beskrives og forklares derimod meget detaljeret. Der gås så langt som til at forklare, at sygeplejestuderende har uniform på, når de udfører sygepleje i praksis. Måske er ambitionen at nå andre faggrupper.

Efterskriftet minder umiskendeligt om metodeafsnit, som kendes fra større opgaver, der udarbejdes på universitetet. ''Det har ikke været hensigten med denne bog at teoriudvikle, men derimod at opnå en solid forståelse af, hvad fx refleksion er, og hvordan refleksion fungerer'' (side 158). Så vidt jeg ved, er det ikke muligt at teoriudvikle via en bog, men citatet er valgt, fordi det illustrerer en sproglig uklarhed, som jævnligt optræder. Hvem er det, der skal opnå en solid forståelse for refleksionsbegrebet? Læseren eller forfatteren?

Af Birgitte Jensen, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København. 

Beskyttelse af borgerens integritet

Oluf Jørgensen

Persondataret

Århus: Forlaget Systime 2000
144 sider, 195 kr. 

SY-2001-19-42-2Loven om persondata, der trådte i kraft 1. juli 2000, og denne gennemarbejdede fremstilling er relevant for sygeplejersker, idet vi i vid udstrækning arbejder med persondata i hjemmeplejen, på sygehuse og andre institutioner. Flere afsnit har relevans for både borger og forbruger.

Oluf Jørgensen indleder med at skrive om dilemmaer, der kan opstå ved brugen af persondata: Frivillighed/kontrol, effektivitet/tillid. Et vigtigt element er at beskytte borgerens integritet. En grundig gennemgang af persondataloven og forholdet til andre love på området giver god forståelse for, hvordan persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven supplerer hinanden. Flere steder er loven belyst ved korte eksempler. Her er en god beskrivelse af sondringen mellem de tre love, og hvordan de supplerer hinanden i forhold til borgerne.

Bogen er bygget op over temaer. I et spændende kapitel på få sider gives et billede af den samlede registrering af borgerne fra fødsel til død. Et kapitel om ansættelse og arbejde er også relevant for sygeplejersker, da det indeholder regler for kontrol med ansatte og for aktindsigt ved ansættelse.

Det sociale og sundhedsfaglige område behandles hver for sig. På det sociale område behandles indsamling og videregivelse af persondata, og et særligt afsnit drejer sig om børn og unge. Meget aktuelt handler et af afsnittene om kontrol af socialt bedrageri, hvor Oluf Jørgensen kommer ind på sundhedsplejerskers, hjemmesygeplejerskers og andres rolle. Inden for det sundhedsfaglige område fortrænges persondataloven af lov om patienters retsstilling, som giver patienter en bedre retsstilling. Her er en kort, men dækkende udgave af lov om patienters retsstilling. Til dette område vil jeg dog anbefale Jurist- og Økonomforbundets udgave af Lov om patienters retsstilling.

Et afsnit om forbrug og økonomi, interessebanker, markedsføring og kreditoplysninger kan enhver borger have interesse i. Forholdet til politi og domstole drejer sig i store træk om retsplejelovens regler.

Bogen er velegnet som opslagsbog, med en god indholdsfortegnelse og et godt stikordsregister. Relevante love, lovbekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger er gengivet med årstal og nummer som bilag, så det skulle være muligt at finde dem på: www.retsinfo.dk

Jeg har savnet en gengivelse af hele persondataloven. På den anden side var det lettere at have en udprintet udgave af loven liggende ved siden af under læsningen.

Af Lene Gredal, sygeplejerske, cand.jur., Horsens Sygehus, afdeling P7v.

Hvad borgerne kan stille krav om

Kent Kristensen

Patienters retsstilling

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000
254 sider, 350 kr. 

SY-2001-19-42-3Når jeg får en bog som ''Patienters retsstilling'' til anmeldelse, bliver jeg begejstret. Jeg synes, lovgivning på vores område er spændende. Bogen er velskrevet, let læselig og fyldt med gode eksempler på hverdagssager, belyst ved domme og patientklagenævnssager. Foruden Lov om patienters retsstilling, der blev vedtaget 1.7.1998, gennemgås relevante bekendtgørelser og vejledninger. Lov om patienters retsstilling, der er gengivet i Dansk Sygeplejeråds lommebog for 2001, er i sig selv anvendelig i den daglige patientbehandling, og denne gennemarbejdede udgave må være en forudsætning for enhver afdelingsledelse.

Cand.scient.pol. Kent Kristensen indleder med generelle betragtninger om sygehusvæsenet og amternes forpligtelser på området. Amternes sygehusforpligtelse belyses med to domme, der begge siger noget om det niveau, borgerne kan forvente af sygehusvæsenet.

De enkelte afsnit af loven behandles grundigt med mange eksempler.

Selvbestemmelse, information og samtykke beskriver dagligdagen, som den opleves af sygeplejersker. Jeg oplever ofte, det er os, patienter og pårørende henvender til for mere information om undersøgelser og behandling. Her er en god beskrivelse af de krav, der kan stilles. Mindreåriges rettigheder er godt belyst i et afsnit om medicinsk behandling og inhabilitet, og emnet er vedkommende på skadestuer og alle andre steder, hvor børn og unge undersøges og behandles. Selvbestemmelse i særlige tilfælde som ved sultestrejke, modtagelse af blod og uafvendelig død uddybes ud fra lovens tekst. Skulle situationerne indtræffe, tror jeg, man fortsat vil stå i et etisk dilemma, og så gælder det om at have dokumentation og præmisser i orden, så lovens krav opfyldes.

Loven indeholder regler for aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger både i forhold til behandling og til andre formål. Regler, der tidligere var indeholdt i Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen, er nu samlet i Lov om patienters retsstilling. Lovens tekst gennemgås, og patientklagenævnssager belyser problemer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til f.eks. egen læge og politi.

Børn og unges rettigheder i forhold til aktindsigt belyses også.

Bogen er anvendelig som opslagsbog på afdelinger og kan være med til at højne kvaliteten på områder som information og kommunikation, så vi fremover kan imødekomme de krav, vi kan forvente fra patienter og pårørende. I uddannelsen af sundhedspersonale er den nødvendig.

Kent Kristensen, fuldmægtig i Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt, underviser på Sundhedsvæsenets lederuddannelse.

Af Lene Gredal, sygeplejerske og cand.jur., Horsens Sygehus, afd. P7v.