Amerikanske sygeplejersker tilbyder psykologisk bistand

Sygeplejersker og medarbejdere hos det amerikanske Røde Kors forberedte sig umiddelbart efter katastrofen på at skulle yde psykologhjælp. På St.Vincents Hospital på Manhattan tilbydes der nu rådgivning døgnet rundt, samtidig med at der er indrettet et meditations- og afslapningsrum med tilbud om massage til de ansatte. Sygeplejerske Eileen Dunn siger:

''Det er en stor udfordring at skulle give ofrene følelsesmæssig støtte. De fleste har oplevet forfærdelige ting.''

Eileen Dunn fortæller, hvordan hun selv tog sig af en brandmand, som ikke alene var vidne til sammenstyrtningen af World Trade Center, men også stod tæt nok på bygningerne til at kunne høre skrigene fra de mennesker, der valgte at springe i døden. ''Hvad skal man sige til et menneske, som har haft de oplevelser. De vil forfølge ham resten af livet. Det er meget svært.''

Umiddelbart efter terrorangrebene blev katastrofeteam sendt til New York og Washington DC, hvor der blev rejst felthospitaler og indrettet behandlingscentre for tilskadekomne. Et hospitalsskib med 500 senge samt flydende lighuse lagde samtidig til kaj langs Hudson-floden i New York.

Desuden blev sundhedspersonalet holdt i alarmberedskab i tilfælde af angreb med kemiske våben.

Hundredvis af sygeplejersker fra hele verden har kontaktet de amerikanske sygeplejerskeorganisationer med tilbud om assistance. Få timer efter terrorangrebene havde mere end 800 sygeplejersker været i kontakt med staten New Yorks sygeplejerskeorganisation, som stod for koordineringen af hjælpearbejdet.

De første ofre kom til nødhjælpscentrene

Side 13

med forbrændinger, brud og skrammer. Senere kom redningsarbejdere med ridser på hornhinden og støv i luftvejene.

Antallet af frivillige hjælpere oversteg langt behovene for behandling. St. Vincents Hospital, som ligger tættest på World Trade Center, modtog kun lidt over en tredjedel af de forventede tusind tilskadekomne.

''Sygeplejersker fik fri fra arbejde for at komme herned og hjælpe, men der var slet ikke brug for de mange hjælpere. Patienterne kom ikke. Vi havde masser af tomme senge til de hårdest sårede ofre, men alt, hvad sygeplejerskerne så, når de kiggede ud af vinduerne, var røg, de manglende tårne og sundhedspersonale med tomme bårer,'' siger Eileen Dunn.

Formanden for de amerikanske sygeplejerskers organisation, Mary Foley, tilføjer:

''Den sørgelige virkelighed er, at skaderne og de følgende brande begrænsede redningsarbejdet og hermed mulighederne for at finde overlevende, selvom der blev fundet enkelte i live.''

I stedet hjalp sygeplejerskerne med at tappe blod fra de tusindvis af mennesker, der meldte sig som donorer. Mange af donorerne tilbød desuden at hjælpe med rådgivning. Sygeplejerskerne blev også mødt af tusindvis af venner og familier til de savnede efter terrorangrebene. Mange af dem bar billeder af deres savnede pårørende.

Også blandt sygeplejerskerne var der nogle, som mistede nære slægtninge og venner.

Artiklen stammer fra Nursing Standard, medlemsblad for sygeplejerskerne i den britiske sygeplejerskeorganisation Royal College of Nursing. Artiklerne er oversat og bearbejdet af Sarah Heiberg Landsted og Anne Lea Landsted.