Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Bush hylder sygehuspersonale

Præsident George W. Bush besøgte sammen med sin kone Laura patienter og pårørende på et hospital i Washington.

Sygeplejersken 2001 nr. 38, s. 13

Den amerikanske præsident George W. Bush roste sygehuspersonalet, da han besøgte Washington Hospitals Center, som modtog sårede efter terrorangrebet på Pentagon.

''Dette er et fantastisk hospital. Læger og sygeplejersker gør ikke alene deres job. De bekymrer sig også om patienterne. Der var en dejlig stemning på den afdeling, vi besøgte,'' sagde præsident Bush og tilføjede:

''Vi vil gerne takke hospitalet, lægerne og sygeplejerskerne, og til de såredes familier vil jeg gerne gentage: Hele nationen beder for alle, der er blevet ramt af denne forfærdelige terroraktion.''

Artiklen stammer fra Nursing Standard, medlemsblad for sygeplejerskerne i den britiske sygeplejerskeorganisation Royal College of Nursing. Artiklerne er oversat og bearbejdet af Sarah Heiberg Landsted og Anne Lea Landsted.