Ingen koordineret plan for sygehusberedskab

I Danmark er hospitalerne forpligtet til at have et beredskab i tilfælde af større ulykker. Men der findes ingen overordnet koordination af beredskabsplanerne. Bl.a. findes der intet lovkrav om, at læger og sygeplejersker i de forskellige regioner skal deltage i særlige kurser og efteruddannelse, og det er et problem, mener afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Sygehus, Søren R. Kjeldsen.

"Katastrofeøvelserne viser altid, at kommunikation er det helt centrale problem i tilfælde af en større katastrofe. Derfor bør der findes en overordnet planlægning af beredskabskurserne, således at vi taler samme sprog uanset hvor i landet, vi befinder os,'' siger Søren R. Kjeldsen.

Det er et lovkrav, at sygehuse skal have et beredskab, men det er op til det enkelte sygehus at opbygge beredskabet efter de retningslinjer, beredskabsstyrelsen udstikker. Det kan give problemer ved større ulykker, der involverer flere sygehuse og flere regioner, mener afdelingslægen.

''Det er et krav, at man som koordinerende læge (KOOL-læge) skal være trænet i at koordinere større opgaver og sikre en effektiv kommunikation og et effektivt samarbejde ved katastrofesituationer. Men hvis man af en eller anden grund ikke kan få fat i en læge, der er uddannet KOOL-læge, vil man typisk vælge den mest rutinerede læge. Til gengæld risikerer man, at der opstår problemer med kommunikationen mellem grupperne på skadestedet, fordi lægen ikke er trænet i kommandovejene osv.'' Søren R. Kjeldsen efterlyser en overordnet uddannelsesplan for katastrofeberedskab, således at man er helt sikker på, at alle har deltaget i de samme kurser, taler samme sprog og er trænet i de samme procedurer. 
 

Lav prioritet

Oversygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus, Jørn Bols, er enig. Han har været med til at udarbejde en detaljeret beredskabsplan for sygehuset, som klart beskriver, hvem der gør hvad ved større ulykker og katastrofer. Planen træder i kraft den 1. oktober.

Foreløbig omfatter den kun personalet på Aalborg Sygehus, men amtet har godkendt planen. Jørn Bols håber, at den på sigt vil komme til at omfatte alle regionens syv hospitaler.

''Alle sygehusene har forskellige planer, og det er ikke hensigtsmæssigt. Men sygehusene i regionen har vist interesse for vores plan.''

Jørn Bols er sammen med overlægen på anæstesiafdelingen på Aalborg Sygehus leder af traumecentret i Aalborg.

I alt findes der fire traumecentre i hele landet, og heller ikke her findes der en overordnet koordination af beredskabsplanerne.

''Det er et problem eller sagt på en anden

Side 11

måde: Jeg mener, traumecentrene bør være forpligtede til at koordinere deres beredskabsplaner og bl.a. sikre, at personalet har deltaget i de samme kurser og jævnligt holder uddannelsen ajour,'' siger Jørn Bols.

Det synspunkt deler afdelingssygeplejerske Kirsten Mandahl fra skadestuen på Århus Kommunehospital. Hun sidder desuden i Århus Amts Beredskabsråd.

''Det er lovpligtigt at udarbejde beredskabsplaner for såvel den primære som den sekundære sundhedstjeneste, men der findes ingen formelle lovkrav om, at vi skal deltage i et specielt antal kurser med et særligt præhospitalt indhold. Et andet problem er, at de planlagte beredskabskurser ikke er lige højt prioriterede i alle personalegrupper. Præhospitalskurser og traumekurser er dog generelt højt prioriterede blandt sygeplejersker,'' siger Kirsten Mandahl.

Ifølge afdelingssygeplejersken er det vigtigt, at sygehuspersonalet er fuldt fortroligt med de givne beredskabsplaner.

''Hvis alle kender beredskabsplanernes opbygning, personalets placering i planen, og hvis alle løbende får deres viden opdateret, så er det mindre vigtigt, om planerne er ens på landsplan. Problemet er måske, at det kniber med opdateringen. På baggrund af begivenhederne på Manhattan er der nu fokus på beredskaberne, og det vil forhåbentlig øge interessen for egne planer,'' siger Kirsten Mandahl.

Øvelsesuge

På Rigshospitalets traumecenter har de fleste læger og sygeplejersker været på traumekurserne ATLS og ATCN.

''En beredskabsplan skal være tilpasset de lokale forhold og kan ikke være fælles, men principperne i planerne skal selvfølgelig være de samme. F.eks. er det altafgørende, at personalet er på samme og opdaterede uddannelsesniveau,'' siger Freddy Lippert, der er overlæge på traumecentret på Rigshospitalet.

''Vi har lige holdt et praktisk-teoretisk kursus for læger om behandling af patienter, der har været udsat for kemisk-biologisk forurening. Et lignende kursus er planlagt for sygeplejersker.''

Det er Freddy Lipperts indtryk, at også landets øvrige traumecentre på det daglige niveau sender personalet på særlige traumekurser.

Traumecentret på Rigshospitalet holder i uge 45 i samarbejde med en lang række samarbejspartnere en stor koordinerende øvelsesdag for alle, der er involveret i beredskabet i Storkøbenhavn. Øvelsen omfatter ambulance, brand og redningstjenester, forsvaret, lægeambulancer og lægehold, læger og sygeplejersker, politi og skadestuer og hospitaler.

I løbet af ugen vil der desuden blive holdt særlige kurser, bl.a. i medicinsk koordination.

''Flere gange om året holder vi tematræningskurser, hvor vi afprøver beredskabet. Vi synes selv, det fungerer, men spørgsmålet er, om det fungerer i samarbejde med de andre grupper. Det får vi nu for første gang mulighed for at afprøve,'' siger Freddy Lippert.

Den koordinerende øvelsesdag har været planlagt gennem længere tid, men er blevet uhyggeligt aktuel efter terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C.

I løbet af kursusugen vil deltagerne få mulighed for at møde nogle af de læger, som deltog i den medicinske indsats efter katastrofen i USA.

Fungerer lokalt

Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen, forstår ikke helt kritikken af den manglende overordnede koordinering af beredskabsindsatsen.

''Vi har sammen med andre myndigheder brugt utrolig meget tid på at skabe en fælles referenceramme ved at udsende en samlet plan for, hvordan man opbygger et beredskab og eksempler på, hvad et beredskab skal indeholde. Det er da også mit indtryk, at hospitalerne følger de retningslinjer. Selvfølgelig kan der forekomme variationer, men det er ikke noget, der rokker ved det samlede billede af et nogenlunde ensartet sygehusberedskab,'' siger Henrik G. Petersen.

Afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Sygehus Søren R. Kjeldsen er enig.

''Internt i regionerne ser sygehusberedskaberne fornuftige ud. Problemet er, at man varetager dele af beredskabet forskelligt på tværs af regionerne. Bl.a. mangler mange læger skadestedserfaring og har derfor ikke den fornødne kompetence og uddannelse til at lede den medicinske indsats på et skadested,'' siger Søren R. Kjeldsen.

For tre år siden offentliggjorde han sammen med en kollega en større undersøgelse af den katastrofemedicinske beredskabsdækning for personale på sygehusene i Beredskabsregion II, dvs. sygehusene i Viborg, Ringkøbing og Århus Amter.

Af samtlige læger havde 7 pct. af reservelægerne, 29 pct. af 1.-reservelægerne og 56 pct. af overlægerne været på kursus i katastrofemedicinsk skadestedsindsats. Af samtlige sygeplejersker havde 31 pct. været på kursus. Generelt var der stort behov for både uddannelse og opfølgningskurser blandt dem, der tidligere havde været på kursus.

''Jeg ville nødig være kaldt ud med et lægehold til Manhattan med den baggrund, vi har i Danmark,'' siger afdelingslæge Kirsten Mandahl fra skadestuen på Århus Kommunehospital.

Hun tror dog ikke - på lige fod med de øvrige medvirkende i denne artikel - at det vil være muligt at uddanne sig til at kunne varetage en katastrofe med det omfang, vi har været vidne til i USA, selv ikke med de bedst koordinerede planer.