Boganmeldelser

Et tabuiseret luksusproblem? 

Mona Johansen, Else Merete Thyness, Jan Holm

Når seksualitet tages alvorligt

Oversat og bearbejdet fra norsk af Karin Møgelmose
København: Gads Forlag 2001
232 sider, 200 kr. 

Alle mennesker er født som seksuelle individer med evnen til at blive seksuelt stimulerede. Seksualiteten er en vigtig del af identiteten, uanset om den realiseres eller ej, en drivkraft, som i skiftende grad er til stede hele livet. Sundhedspersonale møder brugerens seksualitet på mange niveauer, som en truet livskvalitet, et problem, en smerte, en ressource eller som en ensidig eller gensidig tiltrækning. Er vi i stand til at håndtere de forskellige situationer i overensstemmelse med vores professionelle fagudøvelse i respekt for den enkeltes selvbestemmelse?

De fleste vil sikkert svare: ''Nej,'' i bedste fald: ''Ved ikke.'' Forfatternes intentioner med bogen er, at flere fremover vil svare ja på spørgsmålet. Seksualitet bør blive et naturligt samtaleemne i social- og sundhedssektoren, hvor personalet møder brugerens seksualitet åbent og respektfuldt og i samarbejde med brugeren træffer bevidste, fagligt etiske og juridisk velbegrundede valg.

''Når seksualitet tages alvorligt'' belyser og problematiserer mange aspekter omkring seksualitet: Retten til hjælp, når muligheder og evner svigter, kommunikation om seksualitet, etiske overvejelser, begrænsning af seksuel handlefrihed, hæmmet seksuel udvikling og indlæring, sygdom eller handicap, seksuelle grænser i professionelle relationer, seksuelle overgreb. Når forfatterne problematiserer seksualitet som et tabuemne i social- og sundhedssektoren, er det så, fordi den ansatte mangler viden, eller at vi ikke spilder tiden med at tale om seksualitet, et luksusproblem i kampen mod sygdom og død.

Seksualiteten er som udgangspunkt det mest intime i vores liv. Kan det i det hele taget lade sig gøre at tale neutralt eller fagligt om seksualitet? Er det realistisk at tro, at medarbejdere kan undlade at lade sig styre af egne følelser, fordomme og normalitetsbegreb? Det er vigtigt at erkende egne tolerancetærskler, og hvilke værdier og følelser vi lader os styre af. Der er brug for en holdningsændring, hvor aktører på forskellige samfundsniveauer deltager, så flere mennesker får seksuel handlefrihed.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder, PNS almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland. 

De syv rigtige  

Solrun Holm, Jan Olav Notevarp

Administrering av legemidler

Oslo: Fagbokforlaget 2001
214 sider, 269 nkr. 

Ved lægemiddelhåndtering og administration af medicin må de naturvidenskabelige kompetencer være i forgrunden. I dag bliver megen medikamentel behandling ordineret efter patientens legemsvægt, og så er det den matematiske kompetence, der bringes i omdrejninger. Små komma- eller regnefejl kan få uoverskuelige konsekvenser for patienten.

Sygeplejerskens ansvar i forbindelse med medicinadministration kan også i dag opsummeres i ''De syv rigtige'': Den rigtige patient, det rigtige lægemiddel, den rigtige dosis, den rigtige form, den rigtige måde, det rigtige tidspunkt og den rigtige information. Sygeplejersken skal have indgående viden og kundskaber om et præparats virkning, bivirkning, hensigt, normal dosis, indgiftsmåder, og hvilken betydning det har for sygeplejen til den enkelte patient. Man må have fokus på komplians i forbindelse med information til patienter og pårørende, og man må have fokus på interaktioner mellem forskellige præparater, næringsstoffer og vitaminer. I fem tabeller præsenteres klinisk signifikante interaktionsområder: nedsat absorption, øget absorption ved kombination af forskellige præparater, interaktion med vitaminer, alkohol og nikotin. Generelle retningslinjer for administrering af lægemidler gennemgås særdeles grundigt med en tjekliste.

Lægemiddelformerne tabletter, kapsler, resoribletter, dråber, mikstur og injektioner og administration af dem beskrives grundigt og overskueligt verbalt, illustrativt og fotografisk. Særlige områder under lægemiddelhåndtering omfatter f.eks. cytostatika, børn, ældre, gravide og ammende kvinder. Budskabet i et afsnit om fejl i lægemiddelhåndtering er, at mange fejl kunne undgås, hvis sygeplejersken havde tilstrækkelige kundskaber. Årsagen kan også findes i systemfaktorer, som forfatterne definerer som dårlig normering, stor personaleudskiftning, manglende holdninger og oplæring, manglende eller utilstrækkelige rutiner, manglende kendskab til loven, syndebukskultur, fysiske forhold, dårlig organisering og manglende intern kontrol.

''Administrering av legemidler'' er en særdeles god lærebog til sygeplejestuderende og andre faggrupper som administrerer medicin til patienter. Det er ikke noget problem, at lærebogen er norsk, selv om lovgivningen kan være lidt forskellig.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder, PNS almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland. 

Virksom forebyggelse er omkostningseffektiv

Henri Goldenstein

Sygdomsforebyggelse

Hverdag og visioner - 28 eksperters bud på forebyggelse i sundhedsfaglig sammenhæng
København: Akademisk 2001
320 sider, 328 kr.

Der er store variationer i de 28 bud på sygdomsforebyggelse set med professionelle øjne, men det er først og fremmest hverdagen og i mindre grad visionerne, der præger fremstillingen. Især den generelle del lever op til intensionen om tværfaglighed. Efter en indledning om sygdomsforebyggelse i antropologisk og historisk perspektiv, følger kapitler om sygdomsforebyggelse i almen praksis og i sygehuse. Overenskomstmæssige forhold fremhæves, mens andre barrierer i den praktiserende læges evner og muligheder for at udføre effektiv forebyggelse er noget sparsom. Kapitlerne om politiske og økonomiske forhold er ikke de mindst interessante. Tidligere sundhedsminister Ester Larsen har mange skarpe betragtninger, der fortjener opmærksomhed. Et eksempel er blevet højaktuelt efter bogens udgivelse: ''Dagens politik er præget af ønsket om hurtige og synlige resultater, og hermed bringes den langsigtede forebyggelse i en vanskelig situation.'' Yderligere en pointe er, at forebyggelsesområdet kun kan konkurrere om ressourcerne, hvis der er faglig præcisering af mål og midler samtidig med, at forebyggelsen skal bygge på et overordnet, etisk og sammenhængende livssyn. Denne betragtning følges op af kritisk stillingtagen til miljøsektoren, hvor der: ''... ikke stilles krav om dokumenteret nyttevirkning, omkostningseffektivitet, effekt på den generelle sundhedstilstand og middellevetid.''

Jes Søgaard og Susanne Reindahl Rasmussen rejser kritik af manglende sammenhæng mellem ambitionsniveau og tilførte ressourcer i (den forrige) regerings folkesundhedsprogram. I en metaundersøgelse konkluderes, at primær forebyggelse er omkostningseffektiv, hvis den virker, og at det koster ressourcer på kort og mellemlang sigt (10 år) at forebygge på alle tre niveauer.

I bogens generelle del kunne en fælles forståelse af primær, sekundær og tertiær forebyggelse have lettet den efterfølgende læsning. Ikke mindst den specielle del, vidner om forfatternes divergerende opfattelser af niveauerne.

Den generelle del er primært skrevet af læger, der i større eller mindre grad har gjort sig læsernes forudsætninger og deres egne definitioner klart. Peter Eskildsens skriver eksempelvis forståeligt og giver gode forklaringer i kapitet om forebyggelse af knogleskørhed, mens andre forfattere jonglerer med udtryk, der ikke er umiddelbart er hverdagskost for alle læsere, f.eks incidens, prævalens, specificitet, højrisikostrategi og massestrategi. Den generelle del giver dog et godt overblik over forebyggelsen af en lang række af de mest almindelige sygdomstilstande: apopleksi, hjerte-kar-sygdomme, lungekræft, infektionssygdomme mv. Samtidig er der kapitler om områder, de færreste har indsigt i: medfødt mental retardering, arbejdsmedicinske sygdomme, kontaktallergi eller sygdom gennem idræt. Læseren, der forudsættes at være studerende eller sundhedsuddannet med en mellemlang videregående uddannelse, får en udmærket status på områderne.

Gennemgående forholder forfatterne sig til, hvordan forebyggelsen sker primært, sekundært og tertiært, og risikofaktorerne i skemaer eller oversigter giver et et godt overblik. Illustrationer er figurer, enkelte fotos og tegninger i sort-hvidt, så man skal ikke forvente sig den store visuelle forfriskning.

Kildehenvisninger og litteraturlister veksler i kvalitet.

Af Susanne Meldgaard, projektkonsulent, MPH.