Eksperimenter med velfærd og sundhed

Vendepunktet var en række økonomiske reformer og sociale nedskæringer, der startede i 80'erne, men virkelig tog fart i 90'erne.

''De økonomiske reformer har haft ødelæggende virkninger på fattige menneskers helbred. Vi har fået alle de sygdomme, der hører sammen med fattigdom,'' siger den newzealandske sundhedsøkonom Toni Ashton.

De økonomiske og sociale reformer byggede på et ideologisk opgør med velfærdsstaten.

Konkurrence og privat initiativ skulle afløse forsørgersamfundet og formynderstaten. Den enkelte skulle have frit valg, men også selv tage ansvaret for sit liv. Nedsættelse af skat og offentlige udgifter, brugerbetaling, udlicitering og privatisering var blandt de redskaber, der blev taget i brug.

Artiklerne i dette nummer af Sygeplejersken handler om de newzealandske erfaringer, specielt fra sundhedsreformen, der indførte konkurrence og markedsmekanismer i det offentlige sundhedsvæsen.

Gammeldags fattigdom er dukket op igen efter reformerne på arbejdsmarkedet, i boligsektoren og i det sociale system (''Velfærd under afvikling'').

Den markedsorienterede newzealandske sundhedsreform vakte opsigt i hele verden. I virkeligheden var der tale om fire store reformer i løbet af 12 år - med ødelæggende virkninger for personalets arbejdsmoral (''Dødtrætte af omstruktureringer,'').

Et specielt modefænomen i de tidlige 90'ere var politikernes tro på, at ledere fra erhvervslivet kunne løse sundhedsvæsenets problemer. Det blev en traumatisk oplevelse for mange medarbejdere. De andre sygehuse blev konkurrenter, som man ikke længere måtte dele sin viden med (''Erhvervsvanvid og organisationspsykopater,'').

I øvrigt kom konkurrencen aldrig til at fungere i sygehusvæsenet. Sygehusene gav underskud, og ventelisterne blev ved med at vokse (''Skuffende markedsmekanismer,'').

Under reformerne blev personalet i det offentlige ramt på flere fronter samtidig. I de overordnede reformer indgik nemlig også en afskaffelse af alle fagforeningernes rettigheder. For sygeplejersker betød det løntilbagegang og tab af sygedagpenge, ulempebetaling m.m. (''Felttoget mod fagforeningerne,'').

I kølvandet på reformerne har der været flere store skandaler på de newzealandske sygehuse. Et særlig dramatisk og tragisk forløb udspillede sig på Christchurch Hospital, hvor tre patienter døde efter systemsvigt (''Aktieselskabet Canterbury Health,'').

Uden for sygehusene gik det mere stilfærdigt til, men i primærsektoren skaber brugerbetaling stadig store problemer. Mange får ikke den behandling, de skal have, andre bruger skadestuen som nødløsning (''Brugerbetaling en dårlig forretning,'').

En enkelt ubetinget succes har sundhedsreformerne dog også leveret. Der er oprettet en lang række klinikker specielt for maori, efterkommerne af den oprindelige befolkning på New Zealand. Denne gruppe har været dårlige til at benytte de traditionelle tilbud, selv om de har større sundhedsproblemer end befolkningen i øvrigt (''Maori ud af skyggen,'').

Side 9