Faglig kommentar: Stegt lever til fru Andersen

Den 83-årige herre kom lettere forpustet ilende ind i stuen, hvor hans kone havde sat sig med hjemmesygeplejersken. Han havde stadigvæk en golfkølle i hånden og undskyldte forsinkelsen mange gange. Det var ottende hul, der havde drillet.

Han skulle have forebyggende hjemmebesøg, og hustruen havde som vanligt serveret portvin for sygeplejersken. Efter en snak på tre kvarter kørte sygeplejersken bort i kommunens lille bil. Der var ikke behov for nogen indsats endnu.

Ude i den anden ende af byen scannede hjemmehjælperen sig ind til fru Andersen. Hjemmehjælperen hadede de scannere. Som om hun ikke havde gjort sit arbejde godt nok i de 17 år, hun havde været i hjemmeplejen. Kontrol, det var, hvad det handlede om. Kontrol.

Fru Andersen var ikke længere bare fru Andersen, næ nej. Hun var et stykke kød, man scannede sig ind til.

''Behøver du at vaske gulvet i dag, Jenny?'' sagde fru Andersen, da hun havde hilst på hjemmehjælperen. ''Kan vi ikke snyde lidt, for jeg vil så gerne have stegt lever, og min datter har allerede købt ind?''

Jenny overvejede sagen. Hvis tilsynet kom forbi, ville der blive ballade. På den anden side så gulvet rent og pænt ud. Hun så i den detaljerede arbejdsmanual, hun havde fået tildelt: 151/2 minut til alle gulve. ''Kan man stege lever og brune løg på 151/2 minut, fru Andersen?''

Fru Andersen nikkede. ''Jeg har regnet på det. Hvis vi napper mit bad også, så skulle der være tid nok.''

Jenny tænkte så det knagede. Fru Andersen så pæn og velplejet ud. ''Så lad det blive mellem os to, fru Andersen,'' sagde hun og blinkede.

Hun gik ud i køkkenet og rullede fru Andersen med i kørestolen. De småsnakkede, mens maden blev tilberedt. Nøjagtig 221/2 minut senere serverede hun den stegte lever med brunede løg, før hun kørte videre med scanneren liggende på forsædet af den leasede bil.

Nye toner

Den nye leder af hjemmeplejen var en progressiv kvinde på 47 år. Over hendes dør blinkede et neonskilt med ordene ''Service og management'' konstant i rødt og violet.

''Min dør er altid åben,'' havde hun sagt, da hun tiltrådte. Endnu var det aldrig lykkedes for hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere at få et glimt af hendes kontor. ''Mine primærsygeplejersker,'' kaldte hun hjemmesygeplejerskerne, når hun fortalte om sine planer for operation ''Styrke giver sundhed,'' der skulle udrydde alle synlige tegn på, at ældrebyrden hærgede kommunen.

''Intervention,'' sagde hun hele tiden. Alle gamle over 75 skulle hentes i busser og køres til gymnastik to gange om ugen. En gang om måneden serverede kommunen stegt flæsk med persillesovs, og efter syv måneders træning ville de gamle få et diplom med guldtryk.

Stegt lever i dølgsmål

Han rakte truende golfkøllen i vejret. ''Jeg skal ikke til gymnastik, og jeg spiser aldrig stegt flæsk med persillesovs. ''Lederen af hjemmeplejen smilede varmt og længe til ham. ''De kan altid ombestemme dem hr. Sundskov,'' sagde hun, gav ham hånden og gik ud til den ventende bus.

12 dage senere modtog hun et brev med posten underskrevet af 342 pensionister. I tydelige vendinger beklagede de kommunens fremgangsmåde med hensyn til rekruttering af gymnaster. De pointerede, at gamle ligesom yngre og unge ikke var ens, og at motivationen altid blev større, hvis man gav sig tid til at høre, hvad målgruppen selv kunne tænke sig. Der var syv henvisninger til litteratur undervejs.

Lederen mærkede en dyb rødme brede sig på halsen.

Slutbemærkningen i brevet gjorde hende helt paf. ''Så længe skrøbelige gamle kun kan få stegt lever og brunede løg i dølgsmål, mener vi, at kommunen har mere presserende opgaver at tage sig af end at afhente gamle til operation ''Styrke giver sundhed.''

Lederen gik hen til sit kontor. Hun slukkede neonskiltet og pakkede sine ting.

Hvem ved. Måske står hun i et køkken i nabokommunen og steger lever. n