Flere frivillige på danske sygehuse

Snakke, hente blomster, spille kort og gå ture med patienter. Der er opgaver nok for frivillige hænder på hospitaler eller hospicer. Arbejde, der ligger ud over egentlig behandling og pleje, og som sygehuspersonalet sjældent har tid til. Derfor har flere afdelinger på store danske sygehuse inden for de sidste to år indledt projekter, hvor frivillige hjælpere arbejder i faste vagter sammen med sygeplejersker og andet sygehuspersonale.

Ifølge konsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde, Henrik Frostholm, skyldes de flere frivillige på sygehusene for det første et øget behov for hjælp, men også at personale og ledelse har fået øjnene op for det frivillige arbejdes værdier.

''Personalet på sygehusene har travlt, og derfor har de brug for den ekstra hånd, en frivillig kan være. Samtidig tror jeg, man i højere og højere grad betragter patienten som en

Side 10 

helhed, hvor den psykiske omsorg er lige så vigtig som den fysiske. Og selvom det kan lyde som en kliché, er det netop den mellemmenneskelige kontakt og omsorg, de frivillige kan bidrage med,'' siger han.

Det politiske fokus på frivilligt arbejde er øget de seneste år, og ifølge Henrik Frostholm har det aldrig været så eksplicit, som efter den nye regering er tiltrådt. Samtidig er interessen for at udføre frivilligt arbejde stigende, især inden for det sociale område.

''I dag kan man være frivillig på en anden måde end tidligere. Opgaverne er mere konkrete og overskuelige, som f.eks. vagter på en sygehusafdeling. Man behøver ikke engagere sig i, hvad den forening eller organisation, man arbejder for, ellers laver. Den frivillige kan vælge én opgave i menuen og fordybe sig i den,'' forklarer Henrik Frostholm.

Mange barrierer

Onkologisk afdeling R1 på Odense Universitetshospital har siden foråret 2000 haft frivillige hjælpere i projekt Tid og Nærvær. Ordningen begyndte som et fire måneders kvalitetssikringsprojekt, der ifølge en evalueringsrapport blev en stor succes. Rapporten viser, at alle de patienter, som benyttede de frivilliges tilbud, var glade for indsatsen, og de så gerne, at de frivillige fortsatte. Samtidig var flertallet af sygeplejepersonalet positive over for de frivilliges indsats i den fire måneder lange projektperiode.

Projektkoordinator på Odense Universitetshospital Jan Flor tror, at flere og flere hospicer eller hospitaler vil være åbne over for frivillig hjælp i takt med, at de frivillige bliver synlige i professionelle miljøer.

''Men der er stadig mange barrierer, fordi man ikke tidligere har set frivillige i egentlige vagter i sundhedsverdenen. Der er slet ingen tradition for frivillige i sundhedsvæsenet i Danmark, som der f.eks. er i England. Herhjemme kniber det stadig med accepten af frivilligt arbejde på hospitalerne,'' siger han og fortsætter:

''Men det afgørende er, at frivilligt arbejde aldrig kompenserer for manglende ressourcer på sygehusene.''

Også på Rigshospitalet i København er frivillige hjælpere en del af hverdagen i det såkaldte hvilerum og delvist i strålehallen. Hvilerummet er et venterum uden uddannet personale for ambulante patienter, der venter på transport efter en behandling. Kræftens Bekæmpelse indledte projektet med frivillige i hvilerummet i februar sidste år. De frivilliges arbejde er at skabe hygge og omsorg for patienter, som ønsker det.

Dækker hul i systemet

Aalborg Sygehus afsluttede i februar et fire måneder langt projekt, hvor frivillige hjælpere arbejdede i faste vagter på hæmatologisk medicinsk afdeling B1 og B2. Ifølge tidligere afdelingssygeplejerske på B2 og nu centerleder ved Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, Dorit Simonsen, var projektet en stor succes blandt både frivillige og personale. I løbet af maj måned vil Aalborg Sygehus overveje, om ordningen med frivillig hjælp skal fortsætte.

De frivillige på Aalborg Sygehus meddelte den ansvarshavende sygeplejerske, når de mødte. Hun gav så opgaver videre, hvis en patient i løbet af dagen ønskede hjælp til en opringning på telefonen eller at få noget hentet i kiosken. Sygeplejersken havde også det overordnede ansvar for det arbejde, den frivillige udførte på vagten.

''De frivillige løste både opgaver, som personalet ikke havde tid til, og opgaver, som sygeplejersker ellers tager sig af, men som vel og mærke slet ikke behøver blive løst af sygeplejersker. På den måde frigjorde vi tid til de patienter, som virkelig havde brug for pleje. Og derfor synes jeg, det er en utrolig god ide med frivillige på hospitalsafdelinger,'' siger Dorit Simonsen.

De frivillige på Aalborg Sygehus' to hæmatologiske afdelinger arbejdede på skift i firetimersvagter på afdelingerne alle hverdage mellem kl. 16-20. Deres opgaver var først og fremmest at hjælpe patienter og aflaste pårørende. Konkret kunne opgaverne være støtte ved spisesituationer, markering af højtider eller at hente og bringe patienttelefonen. Men det kunne også være en god snak, en sang eller bare at holde i hånd. Alt sammen opgaver, som ifølge Dorit Simonsen tidligere havde været en sygeplejerskes, hvis patientens private netværk var dårligt.

''Som jeg ser det, dækker de frivillige et hul i systemet: Patienterne er langt mere syge i dag, end de var før i tiden, og vi får flere sociale problemer ind på afdelingerne, som f.eks. alkoholikere eller ensomme mennesker. Det er sygehussystemet slet ikke gearet til, og derfor er personalet utroligt presset. Det er vigtigt for mange patienter at have mulighed for at tale med et medmenneske uden kittel på,'' siger Dorit Simonsen, som selv har været sygeplejerske i 20 år.

Nyt i Danmark

Brugen af frivillig arbejdskraft på hospitaler er et nyt fænomen i Danmark. Men i en række andre lande som f.eks. England, USA og Holland har frivillig hjælp på sygehusene været kendt i årevis. Det store hospital University Medical Centre nær Utrecht i Holland har f.eks. mere end 250 frivillige hjælpere, som bl.a. kører patienter til undersøgelser, serverer mad og arbejder på sygehusets bibliotek og i kirken. Henrik Frostholm har besøgt sygehuset i Holland, og han tror på en lignende fremtid for danske sygehuse.

''Jeg tror, der vil være store grupper af frivillige på alle danske sygehuse om 20 år. Spørgsmålet er kun under hvilken form. Jeg håber, at sygehusene også i fremtiden vil samarbejde med organisationer som Kræftens Bekæmpelse og ikke give sig til at rekruttere frivillige selv. På den måde har sygehusene sikkerhed for en kvalificeret medspiller, og de frivillige har sikkerhed for deres arbejdsforhold og trivsel.''

Henrik Frostholm gætter på, at sygehusenes børneafdelinger eller gerontologiske afdelinger bliver et af de næste områder for frivilligt sygehusarbejde.