Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resuméer af international forskning

Sygeplejersken 2002 nr. 21, s. 37

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Aftrapningsplan ved langtidsrespiratorbehandling

Henneman E, Dracup K, Ganz T, Molayeme O, Cooper CB. Using a Collaborative Weaning Plan to Decrease Duration of Mechanical Ventilation and Length of Stay in the Intensive Care Unit for Patients Receiving Long-Term Ventilation. Am J Crit Care 2002;11(2):132-40.

Baggrund: Patienter i langtids-respiratorbehandling er oftest mere syge og har flere følgesygdomme end patienter, som bliver hurtigere aftrappet fra respiratorbehandling. Det medfører, at kompleksiteten af aftrapningsprocessen forøges og i højere grad kræver fælles beslutningstagning af et erfarent multidisciplinært team. Desværre forholder det sig ofte sådan, at mange af de strukturer, der bruges i intensivafdelingen til at planlægge og evaluere indsatsen, ikke lægger op til tværfagligt samarbejde.

Formål: At evaluere effekten af en fælles aftrapningsplan i forhold til resultater, herunder respiratorbehandlingstid for patienter, som bliver respiratorbehandlet i syv dage eller mere.

Metoder: En fælles aftrapningsplan (aftrapningstavle og observationsskema) blev indført på den medicinske intensivafdeling på University of California Los Angeles, Medical Center. Et retrospektivt design blev anvendt for at sammenligne resultater før og efter, at aftrapningsplanen blev indført. Den primære resultatvariabel var respiratortiden. Andre variable var indlæggelsestid i afdelingen, økonomi, prævalens af komplikationer, (f.eks. genoptagelse af respiratorbehandling, genindlæggelse i afdelingen) og mortalitet.

Resultater: Den fælles aftrapningsplan reducerede respiratortiden med 4,9 dage og indlæggelsestiden med 4,5 dage. Udgifterne blev ligeledes markant reduceret, mens prævalensen af komplikationer ikke ændrede sig signifikant mellem de to grupper.

Konklusion: Fælles strukturer, f.eks. aftrapningstavler og observationsskemaer, kan være med til at reducere respiratortiden for patienter i langtids-respiratorbehandling.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Forskning og praksis er to forskellige kulturer  

Mulhall A. Nursing research and nursing practice: an exploration of two different cultures. Intensive and Critical Care Nursing 2002;18(1):48-55.

På trods af at regeringen og professionerne i stigende grad forsøger at indføre evidensbaseret praksis, er der stadig stor afstand mellem forskning og praksis i engelsk sygepleje. Denne artikel antyder, at forskere og praktikere ofte har forskellige perspektiver, og at de arbejder ud fra vidt forskellige vilkår.

Det er efterhånden nødvendigt at anerkende, at der er tale om to forskellige kulturer, og at disse beskrives. Sygeplejeforskningen ses i denne sammenhæng som en social konstruktion. Herudover bør det medtænkes, hvilken type evidens der er nødvendig for at udføre sygepleje, hvorledes denne type evidens udbredes, og hvilken rolle forskningen spiller for praksis.

Den disharmoni, der eksisterer mellem de to verdener af forskning og praksis, gør det nødvendigt at drøfte, hvordan forskningsresultater skal udbredes. Spørgsmålet er, hvorfor forskere ikke i højere grad identificerer de omstædigheder, begrænsninger og sociale bias, som påvirker deres arbejde. Strategier, som kunne fremme en åben dialog om, hvordan forskning kunne udføres, bliver illustreret med eksempler på forskning, udført af forfatteren til denne artikel.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.