Boganmeldelser

Hovedorganisation med sikkert fodfæste

Rasmus Kreth

Milepæle FTF's historie gennem 50 år

København: FTF 2002
281 sider, 100 kr.

De senere års mange jubilæumsbøger fra de faglige organisationer har været meget forskellige i udformning og indhold, skønt de i vid udstrækning har dækket mange af de samme epoker og begivenheder. Det er ikke så mærkeligt, eftersom indfaldsvinklerne til og ideologierne bag bøgerne er en del af baggrunden for vort gennemorganiserede land. Konsekvensen er et noget konfust billede af en række begivenheder, fordi holdninger har overskygget faktuelle historiske forhold.

Sådan er det ikke med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTFs historie gennem 50 år, ''Milepæle.'' Historikeren Rasmus Kreth fortæller historien om, hvorfor FTF blev dannet, af hvem, og hvordan udviklingen er gået, og FTF og en række af de tilsluttede organisationer har stillet arkivmateriale og viden til rådighed. Bogens styrke er, at forfatteren indleder med at beskrive situationen i det omgivende samfund for hver af de fire tidsepoker, der omtales, så man får mulighed for at forstå, hvorfor FTF handlede eller ikke handlede, som de gjorde, og hvordan de tilsluttede organisationer reagerede på omverdenens tryk og FTFs aktiviteter og de virkemidler, der blev taget i brug.

At det ikke var kærlighed ved første blik mellem LO og FTF, har været kendt af alle, der kender lidt til FTF fra den tidligste tid, men forklaringen bag det første formandsskift er først kommet for dagen med denne bog. Det viser i virkeligheden den kløft, der altid har hersket i FTF-verdenen om forhandlingsrettens placering, om magtbalancerne ikke blot mellem LO og FTF, men også internt mellem FTFs medlemsorganisationer.

''Milepæle'' giver også et billede af, hvorfor organisationerne alligevel har holdt sammen, og må give de arbejdsmarkedsforskere, der mere end én gang har ment, at FTF var på vej til at dø eller senest fusionere med LO, stof til eftertanke. I lange perioder synes arbejdet konstant at have været op ad bakke, men resultaterne har FTFs skiftende ledelser tilsyneladende haft vilje og held til at udnytte til at sikre fodfæstet både eksternt og internt. Det skyldes uden tvivl, at FTFs forretningsudvalg og daglige ledelse i alle årene har været præget af folk med stærke viljer på godt og ondt. Der tegnes ikke markante portrætter af enkeltpersoner, men alligevel danner der sig et billede af, hvilken rolle kemien mellem lederne og de enkeltes personligheder må have spillet, for at FTF skulle lykkes.

Også udviklingen i, hvilke sagsområder FTF kunne og skulle arbejde med, viser en bevægelse, som fortæller samfunds- og organisationshistorie. Fra kun at se på den overordnede skattepolitik, økonomi og funktionærlovsændringer som det, man kunne enes om som FTFs opgaver, og til dagens aktiviteter på social-, sundheds-, uddannelse, løn- og pensionsforhold, arbejdsmiljø, teknologi, internationalt samarbejde og solidaritetsopgaver osv. ligger ikke blot en konsekvens af den almindelige samfundsudvikling, men også et skred i erkendelsen hos de tilsluttede organisationer af, hvad man kan klare som enkelt organisation, og hvad der skal klares af et fællesskab med respekt for de faglige grupper, som har valgt FTF som deres hovedorganisation.

Samtidshistorie er en svær materie, men det er lykkedes Rasmus Kreth at holde en fortællende linje, baseret på dokumentation, som gør bogen let tilgængelig, og der er en god billedside. Bilag med statistik, personregister og omfattende noter og litteraturoversigt gør bogen velegnet til opslag.

I en tid med store omstillinger og mange personskift kan bogen være et godt grundmateriale for tillidsfolk og arbejdsmarkedskyndige til forståelse af dele af baggrunden for organisationsstrukturen i Danmark, ikke mindst for organisationskulturen blandt den store gruppe medarbejdere, som har fundet fælles fodslag i FTF. Den udgør også et godt supplement til de enkelte organisationers historie og er dermed interessant for et bredere publikum.

Af Kirsten Stallknecht, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd og for FTF. 

Ledelse for social- og sundhedsassistenter

Annette Adelhardt, Annette Rolighed Christensen, Helle Brander Rasmussen

Personlig ledelse og arbejdsplanlægning

København: Munksgaard 2001
222 sider, 198 kr. 

Social- og sundhedsassistenter har forskelligt ansvars- og kompetenceområde afhængigt af, hvor de er ansat. I socialpsykiatrien kan en social- og sundhedsassistent fungere som teamkoordinator, mens det er sjældent, at en social- og sundhedsassistent fungerer som souschef i en hospitalsafdeling. En ting er dog sikker. En social- og sundhedsassistent skal arbejde under skiftende arbejdsforhold i en travl hverdag. Der er brug for konkret viden og redskaber til at imødekomme kravene på en positiv måde med mulighed for at påvirke hverdagen.

Annette Adelhardt belyser indledningsvis forholdet mellem samfund, bruger og social- og sundhedsassistent. Politiske beslutninger og den demokratiske proces præsenteres overskueligt og let tilgængeligt for at give forståelse for udviklingen i social- og sundhedssektoren.

Annette Rolighed Christensen skriver om begreber og områder, social- og sundhedsassistenten har mulighed for at udvikle og anvende i sit personlige lederskab, og definerer og belyser ansvar, værdier, etik og moral, selvindsigt og selvværd, magt og afmagt, kommunikativ og læringskompetence, kaos og orden, konflikter og konflikthåndtering.

Helle Brander Rasmussen skriver om, hvordan det kan lykkes social- og sundhedsassistenten selv at tage stilling til, hvilke opgaver hun ønsker at udføre, og med argumenter få medbestemmelse på arbejdsdagen. I sidste del ''Arbejdets ledelse'' tager de to sidstnævnte forfattere ud

gangspunkt i social- og sundhedsassistentens mange og forskellige opgaver. Ledelse defineres som den adfærd, der praktiseres med henblik på at skabe, sikre og udvikle de bedste vilkår for andres løsning af arbejdsopgaver. Ledelse kan være formel og uformel, autoritær, laden stå til, demokratisk og situationsbestemt. Til sidst er der en kritisk analyse af selvstyrende grupper. Det er en yderst velkommen bog, som meget overskueligt og logisk fører læseren ind i ledelse på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Den bør tilhøre ''skal-litteratur'' i uddannelsen til social- og sundhedsassistenter.

Anne Winkel, viceafdelingsleder PNS, almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing S. 

Ukoordinerede informationer 

Welcome to Hospital

Velkommen til sygehuset

En videofilm produceret af Amtsrådsforeningen/ Århus Amt
Engelsk version
16 minutters varighed, nærmere oplysninger på 35 29 81 23 

To patienter af udenlandsk herkomst, Nuray, en kvinde, og Mustafa, en mand, følges under deres respektive hospitalsindlæggelser. Nuray bliver opereret for et eller andet i maven, og Mustafa indlægges til observation for en blodprop i hjertet. Mustafa modtager tolkebistand, og det fortælles, at man kan rekvirere denne service ved indlæggelsen.

Filmen springer frem og tilbage fra den ene historie til den anden med en sådan fart, at det er svært at følge med i, hvad der rent faktisk sker, og det må være endnu sværere, hvis man i forvejen er ukendt med det danske hospitalsvæsen. Efter at Nuray er blevet gjort klar til operation, hvorunder vi har fået et fasteskilt præsenteret, får en række patienter pludselig serveret middagsmad. Siden vender vi så tilbage til Nuray, der nu er blevet opereret. Uden sammenhæng med Nurays og Mustafas historier får vi pludselig at vide, hvad der sker, hvis en person dør under en hospitalsindlæggelse. Her ser man et dameben med tåseddel.

Derefter vender vi os til natningen af Mustafa. Da sygeplejersken skal hjælpe Mustafa til et rum, hvor han kan bede, kan hun i sin rørende omsorg ikke lade være med gentagne gange at røre ham på arme og skuldre. Jeg ved ikke, hvad Mustafa syntes om det. Jeg fandt det pinligt. Der sker og siges en utrolig masse på meget kort tid. Det er svært at se, hvilke pædagogiske overvejelser, der har ligget bag denne hæsblæsende og ukoordinerede opremsning af informationer. Jeg så videoen sammen med tre somaliske kvinder, der så den to gange i træk for at få det hele med. De syntes dog, at den var god, og at man fik ''en masse at vide om, hvad man ikke må.'' Initiativet til en sådan video er prisværdigt, og med visse justeringer i evt. kommende udgaver kan den sikkert blive gavnlig.

Helle Lykke Pedersen, freelance sygeplejerske, stud.mag. i religionsvidenskab.

Revolution i psykiatrien

Edward Shorter

Psykiatriens historie - fra asyl til Prozac

Oversat fra engelsk af Ingegerd Danielsen
København: Munksgaard 2001 392 sider, 398 kr.

Emil Kraepelin ydede med sine datakort et enestående og indsigtsfuldt bidrag til de alvorlige psykiske sygdomme i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der var flere hovedtyper med vidt forskellige forløb, og han opnåede dyb forståelse ved systematisk studium af en lang række tilfælde. Kraepelin omgav sig med usædvanlige personligheder og datidens bedste forskere, bl.a. den eksperimentelle psykolog Wilhelm Wundt, grundlæggeren af den moderne psykologi. I dette samarbejde fik Kraepelin kombineret sin interesse for patienternes sygdomsforløb med en psykologisk tilgang.

Kraepelin skrev ikke videnskabelige artikler, men publicerede regelmæssigt flere lærebøger, som den psykiatriske verden fulgte med glødende interesse. Han inddelte psykiske sygdomme i 13 store grupper, som for størstedelen er velkendte i dag. En imponerende indsats trods modstand fra kolleger og samfund.

Tiden fra 1950 til 1990 har været en revolution for psykiatrien. Gamle ideer om ubevidste konflikter som årsag til psykisk sygdom blev forkastet, og forskningen vendte sig mod hjernens biologi og genetikken. Edward Shorter fremhæver en uomgængelig kendsgerning ved udgangen af det 20. århundrede: ''Den omstændighed, at den biologiske tilgang til psykiatrien - behandling af psykisk sygdom som genetisk baseret dysfunktion i hjernens kemi - det er blevet en dundrende succes.''

''Psykiatriens historie - fra asyl til Prozac'' er spændende og lærerig. På samme tid er psykiatri både en meget gammel og en meget ny videnskabelig disciplin, som ikke altid har haft lige meget vind i sejlene. Edward Shorter præsenterer et stykke socialhistorie. Meget interessant sammenholder han tidslinjen globalt og opdaterer med Tysklands, Englands, Frankrigs og USAs store aktører, der står i fare for at blive glemt.

Han belyser sobert og kritisk kulturens og økonomiens betydningsfulde rolle gennem psykiatriens historie og har sporet de væsentlige tendenser gennem tiden til et samlet billede.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder PNS, almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing S.

Alternativ epilepsibehandling

Kim Holm

Epilepsi

- 6 år og narkoman
Rønne: Forlaget Algarve 2001
160 sider, 56 96 31 92

Sarah er udviklingshæmmet og har epilepsi. Som det er sædvane, har hun været i medicinsk behandling med flere forskellige typer antiepileptika, uden at det har ført til anfaldsfrihed. Hendes far oplever, at det danske behandlingssystem ikke vil indrømme, at behandlingen af denne børnegruppe i mange tilfælde er fejlslagen. Han mener, lægerne undlader at indberette skadelige bivirkninger af medicinen for at dække over deres egen uvidenhed. 10 andre familier, der har haft lignende oplevelser, præsenteres. Tre af disse familier har søgt en alternativ ikke-medicinsk behandling efter Doman-princippet i USA. Doman-princippet er et intensivt genoptræningsprogram til hjerneskadede, som lægger vægt på at genoptræne den skadelidte hjerne.

Grundtanken er, at raske hjerneceller kan overtage døde eller beskadigede hjernecellers funktion. Behandlingen består af motorisk træning, kognitiv træning, vitamin- og mineraltilskud samt en særlig diæt. Flere familier fortæller begejstret om resultaterne, men behandlingsprincipperne har ikke vundet indpas i det danske, etablerede behandlingssystem, fordi resultaterne ikke kan dokumenteres.

Foruden Doman-terapi omtales ketogen-diæt, som kan indgå som en del af Doman-behandlingen. Ketogen-diæt er en gammelkendt antiepileptisk behandlingsform, som består af kost med højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold, så hjernens syre-base-balance ændres. Endelig omtales en omdiskuteret sag om samspillet mellem vaccinationer og epilepsi.

Bogen henvender sig til en begrænset, lille gruppe forældre til børn med svært behandlelig epilepsi.

Der er fare for, at bogen - med sin meget generelle udtryksform - er med til at forstærke den almindelige opfattelse af epilepsi som en sygdom, der uundgåeligt medfører mental retardering. Samtidig kan de små historier fra det virkelige liv dog vise sygeplejersker på børneafdelinger, at netop denne gruppe forældre trænger til særlig opmærksomhed, information og opfølgning.

Af Helene Meinild, sygeplejerske og centerleder på Videnscenter om Epilepsi.