Faglig kommentar: Det er bare for synd

Det synes at være en kollektiv, uanfægtelig, mur- og nagelfast antagelse, at sygeplejersker har det forfærdeligt. De lider.

Alligevel kender jeg mange sygeplejersker, som synes, de har et dejligt og interessant arbejde. Deres arbejde giver råderum og selvstændighed. Men de har gjort et stykke arbejde for at nå dertil.

Man bliver nu engang ikke sundhedsplejerske af at kigge ud ad vinduet, og man bliver ikke afdelingssygeplejerske i psykiatrien ved at læse Anders And-blade.

Hvis en sygeplejerske af lutter bekvemmelighed har været ansat i ni år på den samme afdeling uden at bevæge sig fagligt, kan hun så forvente, at de selvstændige, udfordrende, interessante opgaver kommer med posten?

Blandt offentligt ansatte er to ud af tre utilfredse med deres leder. Sådan må det næsten være, hvis man eksempelvis finder det ejendommeligt, at en børnefødselsdag ikke berettiger til en fridag.

Mener sygeplejersker, at de er seriøse, professionelle aktører i sundhedsvæsenet med en solid viden om mennesker, sygdom og sundhed, må børnefødselsdage, venindekaffe, bestyrelsesarbejde og almindelige hyggestunder høre familielivet til. Det nytter ikke at fedte rundt i sit eget gennem hele arbejdslivet.

Martyren

To ledende sygeplejersker har inden for en måned fortalt mig om sygeplejersker, der kræver at få fri på deres børns fødselsdag. Det er ikke blot et forslag, næh når Carlo og Catalina fylder tre og fem skal mor være hjemme hele dagen, så hun kan sørge for de 24 mennesker, der er inviterede til at fejre unikummet fra 7.30-18.00.

Jeg mødte en af dem på gaden. Hun hev fat i mig og så på mig med alle tegn på forargelse. Om mundvigene var to dybe furer mejslet ind i kinderne. Martyren lurede lige under huden.

''Og tænk, så skal det være et problem, at jeg vil have fri på Valdemars femårs fødselsdag.

Min afdelingssygeplejerske har sagt, at det må jeg bytte mig til. Hvad er meningen?''

Ret beset kunne jeg godt forstå afdelingssygeplejersken. Et af grundvilkårene i sygeplejen er, at patienterne skal passes hele døgnet, hele året. Det kan der ikke laves om på. Og det må være gået op for alle sygeplejersker engang under uddannelsen.

Er det rimeligt at stille krav om, at man vil og skal have fri på Valdemars og alle de andre børns fødselsdag? Er det en sund reaktion på stress?

Flere nuancer

Jeg ved udmærket, at sygeplejersker på mange afdelinger ligger vandret i luften, fra de tager de fodformede sandaler på, til de smider dem ind i skabet igen. Det skal der gøres noget ved. Jeg kan bare ikke holde det ensidige billede ud af klynkende sygeplejersker. Jeg tror ikke på det.

Jeg synes, sygeplejersker skal nuancere beskrivelserne af deres arbejde. Det giver en bedre forståelse, hvis man fortæller, hvorfor man er stresset, hvad man har alt for travlt med, og hvordan man kunne tænke sig at bruge tiden i stedet. Hvis arbejdet er organiseret helt håbløst, så fortæl, hvordan det burde være. Fortæl, hvilket ansvar sygeplejersker gerne vil have. Brug flere farver i beskrivelsen og fortæl, hvad patienterne kan få ud af, at man gør tingene på nogle andre måder.

Ellers får den undrende offentlighed ikke at vide, hvad problemerne reelt består i.

I øvrigt er der aldrig en gruppe lønmodtagere, der har fået en klækkelig lønforhøjelse af medlidenhed, så drop martyrrollen. En saglig og faglig tilgang til sygeplejen har større gennemslagskraft.