Misforstået selvbestemmelse

Hensigten med reglerne for magtanvendelse er helt rigtig. Men reglerne bliver somme tider brugt på en måde, som gør gerontopsykiatrisk oversygeplejerske Inge Voldsgaard betænkelig. Det går galt, når respekten for de svage gamles selvbestemmelse kommer til at overskygge den kendsgerning, at det drejer sig om gamle, der ikke længere kan overskue deres egen situation.

''Den største fare er, at lovgivningen kan fremelske en form for laissez faire. At man ikke længere som noget helt selvfølgeligt fjerner en snavset ble,'' siger hun.

Som oversygeplejerske på Psykiatrisk Hospital, Århus, har Inge Voldsgaard et godt kendskab til kommunernes ældrepleje.

Hendes bekymring har bl.a. fået næring på de pårørendeaftener, der bliver afholdt på gerontopsykiatrisk afdeling. ''Her kan man høre pårørende fortælle, hvordan deres gamle mor ikke får fjernet de beskidte bleer.

For hun har jo selvbestemmelsesret. Derfor stopper man, hvis hun ikke lige synes, det skal være nu. Det skal hun nok selv gøre senere. Og så ligger de og hober sig op.'' Inge Voldsgaard synes grundlæggende, at reglerne om magtanvendelse er gode. I de seneste år har plejepersonalet i kommunerne fået større bevidsthed om magtanvendelsen i plejen, og hvad man kan gøre for at undgå den.

Det er ikke kun lovgivningens fortjeneste, men den har understøttet den udvikling, der var i gang. ''Det er selvfølgelig positivt, når man sætter spørgsmålstegn ved ting, man tidligere bare gjorde, og diskuterer, om der nu er tale om magtanvendelse i den enkelte situation og hos den konkrete patient.

Men hvis man skal diskutere alt helt ned i detaljer, før man kan gøre noget, bliver det lettere at gøre ingenting.''

Suk fra pårørende

''Din mor har ikke bedt os om at gøre det, og så kan vi ikke, for hun skal give sin tilladelse.''

"Det kan vi ikke tage stilling til, så overskrider vi hendes grænser."

Det er den slags meldinger Inge Voldsgaard har fået refereret af pårørende.

Før i tiden ville plejepersonalet med største selvfølgelighed tømme blespanden uden at spørge, mener hun. Måske med en lille nødløgn om, at man får vrøvl med sin chef, hvis den ikke er tømt. Eller med en hurtig bemærkning om, at man lige tager bleen med ud, når man alligevel går.

"Nu synes man ikke længere, man bare kan gøre den slags. Man synes nærmest, det er krænkende for den gamle, hvis man fjerner hendes bleer uden hendes samtykke.''

På den måde bliver det meget vanskeligt at få tingene til at glide, synes Inge Voldsgaard. Hun sammenligner det somme tider med at have små børn. Sengetider og mange andre ting bliver vældig besværlige, hvis forældrene ikke tager sig sammen og skærer igennem.

''Hvis man er lidt bestemt, bliver det nemmere at få tingene gjort på en god og hyggelig måde. Ingen af mine børn har nogensinde selv bedt mig om at få skiftet en ble.''