Ulovlig omsorg

Reglerne om magtanvendelse giver kommunernes ældrepleje handlemuligheder i en række situationer, hvor pædagogik og overtalelse er sluppet op.

Men de omfatter ikke problemer med den personlige hygiejne, selv om det formentlig er det område, hvor fysisk magtanvendelse har været mest udbredt.

Sammen med reglerne for magtanvendelse fik serviceloven en ny paragraf, \47 67a, om kommunernes omsorgspligt.

Kommunerne må ikke lade folk gå til i deres eget skidt, selv om de er uden forståelse for, at de har brug for hjælp.

Men kommunerne har stadig ingen handlemuligheder, hvis gamle demente begynder at slå fra sig, når personalet forsøger at hjælpe dem.

Hvis den demente siger nej til hjælpen, må personalet prøve at tilbyde den på en måde, som den gamle bedre kan acceptere. Hvis den gamle aktivt modsætter sig, må personalet afstå.

Der er ingen instanser, man kan søge om lov til at holde et gammelt menneske fast, mens man foretager personlig pleje.

Det fastslog den Sociale Ankestyrelse i en sag, hvor en kommune havde søgt amtets sociale nævn om lov til at fastholde en dement gammel kone, så man kunne fjerne de madrester, hun ikke ville synke. (Se boks side 10).

Når omsorgssvigt truer

For pårørende og andre borgere kan det forekomme oplagt, at

Side 10 

plejehjemsbeboere ikke må gå rundt i dagevis med afføring i bleen eller bukser, der er gennemblødt af urin.

Men det er altså ulovlig magtanvendelse at holde dem fast for at gennemføre den personlige hygiejne.

Og ifølge reglerne skal alle tilfælde af ulovlig magtanvendelse indberettes til kommunen. Indtil videre har kommunerne imidlertid ikke modtaget ret mange indberetninger af denne type.

Det beklager sygeplejerske og jurist Dorthe Buss, for indberetningerne ville synliggøre, at kommunernes plejepersonale stadig er på herrens mark juridisk, når demente og sindslidende modsætter sig nødvendig hygiejne.

''De fleste magttiltag foregår netop på omsorgsområdet. Det er, hvad jeg hører, når jeg underviser kommunernes personale i reglerne for magtanvendelse.

Når demente f.eks. ikke vil vaskes, kan situationen på et eller andet tidspunkt blive sådan, at man må prøve at komme igennem med det.

Det kan også dreje sig om demente, der ikke vil spise eller drikke. Eller ikke vil have børstet tænder. De dagligdags ting, hvor man på et eller andet tidspunkt synes, man må gribe ind, for at der ikke skal blive tale om omsorgssvigt.''

Forfejlet omsorgspligt

Reglerne for magtanvendelse skal revideres i Folketinget senest i folketingsåret 2002-2003. Ved den lejlighed bør politikerne se grundigt på omsorgspligten og samspillet med reglerne for magtanvendelse, mener Dorthe Buss, der er medlem af Alzheimerforeningens retsudvalg.

''Det har været positivt at få reglerne, for de betyder, at personalet tænker sig mere om og overvejer, om det virkelig er nødvendigt, før de griber til magtanvendelse.

Men det er lidt underligt at pålægge kommunerne en pligt til at yde omsorg uden at give dem hjemmel til at gøre det med magt.

Det er fint nok, at vi har fået omsorgspligten på tryk. Men bestemmelsen har ikke ramt det område, hvor problemerne rent faktisk er.

Hvis borgerne har deres handleevne og siger nej til omsorgen, må vi respektere det. Hvis borgerne ikke har deres handleevne, men accepterer omsorgen, er der heller ikke problemer.

Det er den sidste gruppe, der volder problemerne, dem uden handleevne, som siger nej til omsorgen. Dem har plejepersonalet ikke hjemmel til at hjælpe.

Jeg ved godt, det vil være svært at formulere regler, der kan fungere i praksis. Men jeg ville gerne se en politisk udmelding på,

Side 11 

hvad man kan acceptere, og hvad man ikke kan acceptere på dette område.''

Nødret som halmstrå

Jørn Nielsen, jurist i Århus Kommune, mener også, at reglerne er for upræcise.

''Personalet kan stå i et dilemma, hvor de må spørge, om det er i orden, at en person ikke bliver vasket forneden i tre dage eller ikke får børstet tænder i en uge.

Vi må råde dem til, at de prøver over tid og måske kommer tilbage kl. 11 eller 22, hvis den pågældende ikke har lyst til at få børstet tænder kl. 8 om morgenen.

Det er også, hvad reglerne lægger op til. Man må først bruge magt, når alt andet er forsøgt. Men situationen kan jo blive så grel, at man kan blive nødt til at holde en person fast for at opfylde omsorgsforpligtelsen og få skiftet den ble.

Det kan vi så kalde nødret eller nødværge. Men det er for diffust, at vi skal helt ud i straffelovens nødretsbestemmelser for at finde et halmstrå.

Her kunne jeg godt tænke mig at få vores handlemuligheder lidt bedre beskrevet.''

Kun få indberetninger

I hele det første år med reglerne for magtanvendelse, år 2000, fik Århus Kommune 21 indberetninger fra lokalcentrene om akut magtanvendelse. I syv tilfælde drejede det sig om personlig hygiejne.

Tilsynsleder Vibeke Staack tror dog ikke, tallet er dækkende for, hvad der foregår i praksis.

I år er der kommet en del flere indberetninger af magtanvendelse i forbindelse med personlig hygiejne, 28 indberetninger til og med november.

''Men det er stadig meget få i forhold til, hvor mange brugere vi har. Nogle skal nok være mere opmærksomme på, at den slags skal indberettes.

Det kan være, man ikke får det gjort, fordi det er besværligt. Men det kan også være, at man slet ikke opfatter det, man gør, som magtanvendelse.''

I Københavns Kommune, landets største, indløb der ikke en eneste indberetning af magtanvendelse i forbindelse med personlig hygiejne i det første halvandet år med reglerne.

Nu er de begyndt at komme, siger pædagogisk konsulent Berit Bødker.

Hun har tidligere arbejdet med udviklingshæmmede, hvor man i mange år har haft pligt til at indberette magtanvendelse, og hun er ikke i tvivl om, at hun burde få mange flere indberetninger fra kommunens plejehjem.

''Først skal vi have skærpet opmærksomheden, så vi får antallet af indberetninger til at stige. Og så må vi dygtiggøre folk og skabe bedre rammer, også fysiske. Så vi kan få tallet til at falde igen.''

Loven god nok

Vibeke Staack mener ikke, der er brug for at ændre reglerne om magt, så de også omfatter situationer, hvor personalet ikke kan komme igennem med personlig hygiejne. Selv om hun er enig med juristerne i, at de nuværende regler ikke giver personalet fast grund under fødderne.

''Det kan man ikke give dem med regler, for vi er mennesker, og det er mennesker, vi har med at gøre.

Lovgivningen er god at have, for der er in-gen tvivl om, at der tidligere har været overgreb. Nu bliver vi nødt til at tænke os meget grundigt om i de svære situationer og have en ordentlig begrundelse for, hvad vi gør.''

"Det gør ikke noget, det er svært," siger Berit Bødker.

''Der kan være situationer, hvor man er nødt til at handle, men så har man den nødudgang, at man kan gøre det og siden indberette.

Jeg har f.eks. lige fået en indberetning om et menneske, der var smurt ind i afføring over det hele. Da man kom til natten, var man nødt til at få hende skiftet, for hun ville gerne i seng. Så to mennesker holdt hende fast og fik hende vasket, mens hun kæmpede imod og slog fra sig.

Når man indberetter sådan en situation, bliver det jo starten på en dialog om, hvordan man kan løse problemerne. Så holder jeg fast i sagen, indtil det fungerer.''

Vil nødig lave reglerne

Jon Andersen, kommitteret hos Folketingets Ombudsmand og forfatter til ''Juridiske regler i den primære sundhedssektor,'' mener heller ikke, problemerne skal løses med lettere adgang til magt i omsorgssituationer.

''De egentlige magtanvendelsesregler er nok blevet for skrappe. Altså reglerne for flytning og beskyttelse af demente, der ambulerer (går fra plejehjemmet, red.).

Men jeg har ikke hørt nogen efterlyse regler for, hvornår man må børste tænder på folk. Det tror jeg, personalet får til at glide.

Måske foretager de sig somme tider noget, der går over stregen. Men regler gør det ikke nemmere at klare den slags situationer på en rimelig måde.

Jeg ville i hvert fald nødig lave reglerne. Enten ville de tage for meget med og åbne op for ting, man ikke ønsker. Eller man ville komme i den anden grøft og gøre dem for skrappe.''