Undgå slagsmål på badeværelset

Billede

Side 19 

''Det er noget af et tabernakel'' siger gruppeleder Jenny Brint-Nielsen fra Nørhald Kommune om det sceneri, der udspiller sig, når den gamle demente dame på plejecenteret i Øster Tørslev skal vaskes. Men det virker. Ved hjælp af en vandkande, et sæt flonelslagner, en termotaske og en mikroovn lykkes det nu personalet at gennemføre den daglige hygiejne uden slagsmål og vilde protester.

For halvandet år siden var den gamle dame ved at blive et stort problem for plejepersonalet i det beskyttede afsnit. ''Hun ville ikke i bad. Hun afskyr vand, men samtidig er hun ikke renlig. Så vi stod i et dilemma. Vi prøvede alle mulige pædagogiske tiltag for at undgå, at situationerne blev for grimme. Nu synes vi, at vi har fundet frem til en løsning, vi kan være bekendt både over for hende og os selv,'' siger Jenny Brint-Nielsen.

Badet foregår en gang om ugen, og der er to personalemedlemmer til stede, så de kan få det hurtigt overstået. Først lægger de alt til rette. To flonelslagner, der er syet sammen til en slags poncho, varmes sammen med håndklæder i mikroovnen og stoppes i termotasken, så de kan holde sig varme.

Den demente har givet udtryk for, at hun fryser, når hun bliver badet, og det er personalets oplevelse, at hun ikke kan lide at være nøgen. Derfor bliver hun vasket inde under ponchoen. Og i stedet for at skylle hende med en bruser hælder personalet lunt vand over hende fra en vandkande.

Den daglige intimvask, som er nødvendig, fordi beboeren er inkontinent og bruger ble, gav også store problemer. Den daglige hygiejne klarer personalet nu med vaskesæbe på en handske, og på den måde lykkes det for dem at holde huden ren og hel uden at gøre den gamle dame vred.

En beskrivelse af badesituationen er godkendt af Nørhald Kommune, som tager situationen op til revurdering en gang imellem. Ligesom personalet har holdt den dementes familie løbende underrettet om, hvad de gør og hvorfor.

''For der kan stadig komme lidt skrig og skrål, når vi nærmer os tæerne. Så det kan føre til megen snak, hvis der en dag kom fremmede forbi og hørte det,'' siger gruppelederen.

Jenny Brint-Nielsen og hendes kolleger har fået hjælp til at analysere og løse problemet af sygeplejerske Kirsten Gotfredsen, som forsker i fysiske aggressioner hos plejehjemsbeboere (1).

Kirsten Gotfredsen har konstateret, at 93 pct. af episoderne opstår i situationer, hvor beboeren skal have hjælp til personlig hygiejne.

Meget syge og meget trætte

De gamle, der skubber, slår og kradser, er karakteriseret ved at være stærkt svækkede mentalt, praktisk og fysisk.

Deres hukommelse er dårlig, de kan ikke fastholde opmærksomheden, og de er dårligt orienterede i egne data, tid og sted. Mange er ikke i stand til at udtrykke sig.

De lider samtidig af helbredsgener som kvalme, ondt i hofter, knæ og tæer, men er generelt dårligt udredt. Mange får psykofarmaka.

De har svært ved at styre vandladning og afføring og svært ved at bevæge sig omkring.

De er altså stærkt plejekrævende, men har ofte vanskeligt ved at finde ud af, hvad hjælpen går ud på. Og de er generelt meget, meget trætte, ikke mindst om formiddagen, hvor man traditionelt udfører mange af de nødvendige plejeopgaver.

''I min undersøgelse viste det sig, at halvdelen sad og snorksov mellem kl. 10 og 12. Eller sad og nikkede. Først om aftenen livede de lidt op,'' siger Kirsten Gotfredsen.

Aggressionerne blomstrer især i formiddagstimerne. Vask af underkroppen er den situation, der oftest udløser aggressioner. Derefter kommer forflytninger, hjælp til af- og påklædning og toiletbesøg.

Spring forklaringer over

Sammen med distriktssygeplejerske Ingelise Brodersen har Kirsten Gotfredsen observeret 40 plejehjemsbeboere i en lang række situationer, hvor de skulle have hjælp til personlig hygiejne.

Det viste sig, at der er forskellige typer af aggressioner, som hver for sig kræver noget forskelligt af plejepersonalet.

En gruppe svage gamle bliver aggressive, når man begynder at informere dem. Når man f.eks. beder dem tage trøjen eller bukserne af. De forstår ikke informationen og bliver vrede, når personalet bliver ved med at gentage den.

Kirsten Gotfredsen og Ingelise Brodersen oplevede, at man med fordel kan gøre informationen meget kort og pege i stedet for at bruge ord, som beboerne ikke forstår. En anden løsning er at skjule handlingen.

''Vi gik ind to personer sammen, men gik ikke i gang med at informere,'' forklarer Kirsten Gotfredsen.

''I stedet snakkede vi om alt muligt: Børn, håndbold, tv-avis, samtidig med at vi overtog hjælpen og hurtigt knappede op.

Side 20 

Og ''sikke en pæn stue, du har'' og ''nu skal vi snart have kaffe, det bliver rart'' - mens vi lige vaskede.''

Begræns kontakten

En anden gruppe er så irritable, at de reagerer med vrede, så snart en medarbejder træder ind ad døren. Her er løsningen også at begrænse information og samtale.

''Det nytter ikke at spørge, om de trænger til et bad. For det gør de aldrig. Undgå øjenkontakt. Vedvarende øjenkontakt er en af de mest aggressionsfremkaldende handlinger, der findes.''

Nogle af ''de irritable'' bliver dog ved med at være aggressive, selv om personalet nedtoner deres fremtræden.

Et par af de beboere, Kirsten Gotfredsen og Ingelise Larsen observerede, havde for vane at overfuse personalet med en strøm af skældsord. De to sygeplejersker måtte lægge hovederne i blød for at regne ud, hvordan de kunne bryde det stadigt gentagne ''din lede so, din fede mær, din lede so, osv.''

Før de gik ind til beboeren, aftalte de en række samtaleemner, så de kunne holde en snak i gang med hinanden hen over hovedet på beboeren, mens de udførte plejen. Om børnenes skolevej, om madpakker, om indkøb osv.

Hvis strømmen af skældsord holdt op, tog de beboeren med i samtalen. Og når beboeren faldt tilbage til ''din lede so, din fede mær,'' startede de en ny diskussion, som beboeren kunne deltage i eller lade være.

''Af de otte beboere i den irritable gruppe var der tre, der stadig reagerede aggressivt, når vi kom ind, selv om vi slog blikket ned og gled af på deres skældsord,'' uddyber Kirsten Gotfredsen.

''Hos de to hjalp det, når vi startede en diskussion med hinanden. Hos den sidste var alting fuldstændig nytteløst.''

Alternativ til brusebad

Den største gruppe blandt de aggressive plejehjemsbeboere er imidlertid den gruppe, der reagerer på berøring.

''Vask af underkroppen var ofte det, der udløste aggressionerne, og brusebadet kom ind som en sikker vinder,'' siger Kirsten Gotfredsen.

''Når man tog disse meget demente mennesker ud i brusebad, så var det næsten stensikkert, at de råbte og skreg. Påklædning var også en situation, der udløste forskellige stressreaktioner, først og fremmest når vi kom til bukser, sko og strømper.''

I denne gruppe er det nødvendigt at begrænse berøringen og tilpasse den til beboerens evne til at forstå berøring.

''Vi lod ikke være med at vaske beboerne, for selvfølgelig skal de have hjælp,'' siger Kirsten Gotfredsen.

''Men hvis brusebadet udløser reaktioner, kan man i stedet fylde håndvasken med lunkent vand og skylle over med det.

Jeg ser stadig rundt om, hvordan man tager alt tøjet af beboerne og bruser dem over, inden man begynder at sæbe ind. Imens står beboeren der som en lille forfrossen fugleunge.

I stedet kan man gå direkte til indsæbningen, så beboeren ikke når at blive så afkølet. Så skyller man efter, gerne med en klud om bruserhovedet, eller måske med en plastikkande i stedet.

Hårvask er selvfølgelig også nødvendig. Men mange gamle har så tyndt hår, at man ikke behøver at begynde med at overbruse. Hvis man i stedet lægger et opskyllet håndklæde om håret, er det vådt nok til, at man kan komme shampoo i.''

Ponchometoden blev til i arbejdet med at finde løsninger til denne gruppe.

''Det gode ved en poncho er, at man ikke behøver tage den helt af for at komme til. Man kan lige komme ind under og vaske,'' siger Kirsten Gotfredsen.

''Og det er en fornøjelse at høre gamle kvinder, der tidligere har sagt: ''Åh nej, åh nej, lad være, jeg fryserer og vaske,'' siger Kirsten Gotfredsen.

Vent til op ad dagen

I denne gruppe kan man også nedsætte stressreaktionerne ved at sørge for at informere meget omhyggeligt. Fange beboerens opmærksomhed, før man går i gang, få øjenkontakt og blive ved: ''Nu vasker jeg dig lige,'' ''nu skyller jeg sæben af dig,'' osv.

''Det er beboere, der er meget trætte, og selv om man har fortalt dem for et øjeblik siden, hvad man har tænkt sig at gøre, kan man ikke regne med, at de husker det. De har allerede glemt, hvad man har sagt.''

Man kan også nå langt med at begrænse forflytningerne. Kirsten Gotfredsen husker en beboer, hun kom hos:

''Han blev hjulpet med nedre toilette, mens han lå i sengen. Så fik han bukserne på, blev hjulpet op og gik ved hjælp af en gangkurv ud på toilettet, hvor han fik bukserne af og blev sat ned.

Når han havde besørget, blev han hjulpet op og bragt hen til håndvasken ved hjælp af gangkurven. Nået så langt begyndte han at slå.

Han sagde av ved hver eneste berøring, når man bagefter tog ham fra håndvasken hen til sengekanten, hvor han fik bragt tøjet i orden, og når han fra sengekanten blev bragt hen til en stol. Så havde han samlet rigtig mange aggressioner.

Men hvor står det, at det er en menneskeret at komme på toilettet inden morgenmaden?'' spørger hun.

''Manden var i forvejen inkontinent, og om morgenen havde han tit smerter i hofter og knæ. Man kunne undgå de mange smertefulde forflytninger, hvis man nøjedes med at hjælpe ham i sengen og derfra op i en stol.

Så kunne man vente med at tage ham ud til op ad formiddagen, når han havde fået noget smertestillende, og det havde nået at virke.'' -

Kirsten Gotfredsen skriver for øjeblikket på en bog om, hvordan man bedst hjælper aggressive plejehjemsbeboere. Artiklen er skrevet på baggrund af hendes oplæg på en temadag i afd. D, Psykiatrisk Hospital, Århus.

''Jeg ser stadig rundt om, hvordan man tager alt tøjet af beboerne og bruser dem over, inden man begynder at sæbe ind. Imens står beboeren der som en lille forfrossen fugleunge.''

''Det nytter ikke at spørge, om de trænger til et bad. For det gør de aldrig.''

''Hvor står det, at det er en menneskeret at komme på toilettet inden morgenmaden?'' 

Litteratur

1. Gotfredsen K. Skrid eller jeg kradser dig - om aggressive beboere på plejehjem. Sygeplejersken 2000; (19):34-40.

Tema: Demens

Næsten umuligt at flytte demente   Et menneske i sygdom og kaos   Restriktiv linje er tilsigtet  Regler om tvang bliver ikke brugt De besværlige gamle - Blad nr. 3/2002 Den store fortielse Ulovlig omsorg Fire måneder uden bad Problemadfærd skyldes sygdom Undgå slagsmål på badeværelset Misforstået selvbestemmelse