En halv million drikker for meget

200.000 danskere er afhængige af alkohol, og yderligere 300.000 er storforbrugere. Det fastslår en ny rapport, der er på vej fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen.

Danskerne drikker mere end befolkningerne i de andre nordiske lande og i Europa. Eksempelvis har de 15-16-årige europarekord i alkoholforbrug, og de danske kvinder drikker mellem dobbelt og tre gange så meget som kvinder i andre nordiske lande. Siden 1950'erne er danskernes samlede forbrug mere end fordoblet.

Peer Aarestrup har som leder af Videnscenter om Alkohol været med i arbejdsgruppen bag rapporten ''Den offentlige indsats på alkoholområdet.'' Han mener, at danskernes store forbrug skyldes en ændret drikkekultur.

''Der er kommet et vinmarked, som betyder, at kvinder også har fået smag for alkohol, og modsat eksempelvis i Sydeuropa, så nøjes vi ikke med at drikke vin til maden. Øl og vin hører til ved alle mulige lejligheder. Danskerne har et meget jævnt og løbende forbrug, mens man i andre nordiske lande drikker sjældnere, men til gengæld drikker for at beruse sig. De har heller ikke nær det samme alkoholforbrug som danskerne,'' siger Peer Aarestrup.

Der er også andre forhold, der spiller ind i danskernes store forbrug. Danmark har ikke ligesom de øvrige nordiske lande ført en stram alkoholpolitik, og prisen på alkohol er faldet i forbindelse med harmoniseringen i EU. Regeringens planer om at nedsætte afgifterne vil forstærke tendensen yderligere, vurderer Peer Aarestrup.

Påfaldende få modtager behandling. Omkring 17.000 får ambulant behandling, og ca. 650 modtager døgnbehandling, viser tal fra 2000. Ifølge Peer Aarestrup harmonerer de tal slet ikke med behovet.

''Grundlæggende er det et økonomisk spørgsmål, at amterne ikke har sat flere penge af til behandling. Det er dyrt at behandle, og derfor har tendensen været, at man har prioriteret ambulant behandling frem for døgnbehandling,'' siger han.

Det kan betale sig at ofre flere penge på alkoholbehandling. En beregning har vist, at alkoholproblemer koster samfundet 10 mia. kr. hvert år i hospitalsindlæggelser, psykiske lidelser, anbringelser af børn, kriminalitet, ulykker, nedsat produktivitet, sygedagpenge, førtidspensioner mv.

Tidlig opsporing

Den nye rapport kommer med en lang række anbefalinger til en landsdækkende indsats, der både rummer forebyggelse, tidlig opsporing og effektiv behandling. Først og fremmest skal alkoholkulturen til debat i samfundet, og danskernes holdning til alkohol skal påvirkes i retning af, at det er socialt uacceptabelt at have et umådeholdent overforbrug. Rapporten anbefaler også, at frontpersonalet i form af sundhedspersonale, socialrådgivere, lærere, pædagoger og andre skal uddannes til at opspore de begyndende tegn på alkoholmisbrug. Det kan være den praktiserende læge, der bliver opmærksom på, at alkohol kan være med i billedet, når patienten har problemer med stress. Eller det kan være læreren, der bliver opmærksom på eleven, som undgår social kontakt med kammeraterne.

Ifølge chefkonsulent Lars Toft fra Amtsrådsforeningen er tidlig opsporing et vigtigt element, da en samtale på et tidligt tidspunkt måske kan forhindre, at misbruget udvikler sig, så der senere skal sættes ind med behandling.

''Undersøgelser viser, at der typisk går adskillige år, før den enkelte selv tager initiativ til at søge hjælp for et alkoholproblem. På det tidspunkt kan problemet være så fremskredent, at det kræver en stor indsats at komme ud af misbruget. En tidlig indsats skal ikke kun hjælpe den enkelte, men også resten af familien. De praktiserende læger spiller en vigtig rolle, fordi de møder misbruget på et tidligt tidspunkt, derfor er det en god idé at uddanne nogle praktiserende læger som en slags eksperter på misbrugsområdet,'' siger han.

Side 7

Billede

Side 8

Ofte kommer børnefamiliers misbrugsproblemer først frem i lyset, når alkoholikeren søger behandling. Ifølge rapporten betyder det, at børnenes symptomer på dårlig trivsel når at vise sig som angst, depression, hyperaktivitet og selvmordsforsøg. Rapporten anbefaler et styrket samarbejde mellem amter og kommuner og et bredt samarbejde til frivillige organisationer. I flere amter, eksempelvis Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt, samarbejder man med kommunerne om at hjælpe børn i misbrugsfamilier.

På Videnscenter om Alkohol er man i gang med at kortlægge kommunernes indsats over for mennesker med et alkoholmisbrug, der skal i aktivering.

''Nogle steder tilbyder man behandling til alkoholikeren og støtte til familien, men de fleste steder gør man ikke noget. Vi forsøger at holde de gode eksempler frem og på den måde være med til at udvikle et godt sæt værktøjer, som andre kommuner kan bruge,'' siger Peer Aarestrup.

Han mener, at det handler om at finde bedre måder at koordinere den offentlige indsats over for specielle målgrupper, eksempelvis folk i aktivering, gravide, ældre og unge.

Hjælpen skal være synlig

En forudsætning for at få så mange alkoholafhængige som muligt til at søge hjælp for deres problem er, at behandlingstilbuddene er synlige. De praktiserende læger skal have mulighed for at henvise patienter til døgnbehandling, og rapporten peger derfor på behovet for at oprette flere pladser, end der findes på de få døgninstitutioner, der har overenskomst med amterne.

For at sikre en effektiv alkoholbehandling anbefaler rapporten også, at der oprettes en statsanerkendt uddannelse som alkoholbehandler. Behandlingen skal kunne evalueres og udvikles, og derfor foreslår rapporten, at der etableres et alkoholregister.

Rapporten kommer ikke med bud på, hvad den offentlige indsats på alkoholområdet kommer til at koste.

''Jeg håber, at der i forbindelse med Folketingets satspuljeforhandlinger til næste år bliver sat fokus på indsatsen over for alkoholproblemer, både hvad angår økonomiske midler, kvalitetsudvikling og uddannelse,'' siger Peer Aarestrup.

Rapporten fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen kan findes på www.im.dk.