Den slovenske familiesygeplejerske

Verdenssundhedsorganisationen WHOs model for familiesygeplejersken
ligner virkeligheden i Maribor. Foto: Tatjana Jelusic

Det er ikke tilfældigt, at Sloveniens næststørste by Maribor formentlig inden længe kan starte en specialuddannelse i universitetsregi til familiesygeplejerske - family health nurse.

Den smukt beliggende by med 176.000 indbyggere i Sloveniens nordøstlige del - ikke langt fra grænsen til Østrig og Ungarn - har allerede hjemmesygeplejersker, der i praksis tager sig af lokalbefolkningens sundhedsproblemer fra vugge til grav.

Verdenssundhedsorganisationen WHOs dokument om familiesygeplejersken er udviklet som et led i strategien for sundhed i det 21. århundrede. WHO opererer med familiesygeplejersken som nøglefi- gur i et tværfagligt team af sundhedsmedarbejdere. Familiesygeplejersken skal fremme den sunde livsstil for alle aldersgrupper og yde støtte og pleje til kronisk syge og til familierne.

I henhold til Verdenssundhedsorganisationens vision svarer uddannelsesprogrammet for familiesygeplejersken til en specialistuddannelse på diplom- eller masterniveau. WHO har beskrevet familiesygeplejersken som en sygeplejerske, der trods navnet virker langt ud over familiernes rammer, idet alle borgere i lokalsamfundet - også de enlige og marginaliserede - er omfattet af familiesygeplejerskens arbejde med sundhedsfremme, rådgivning og hjælp til at fremme det enkelte menneskes egne ressourcer og potentiale.

Formand for de slovenske sygeplejersker, Bojana Filej: Vi har forsøgt at få egen lovgivning via sundhedsministeriet gennem efterhånden otte år.”

Det passer godt med, hvad man allerede gør i praksis i Maribors tre hjemmesygeplejedistrikter og de omliggende landdistrikter, som betjenes fra 18 ”sundhedsstationer.”

Maribors sundhedscenter er centralt beliggende i en stor, lidt ramponeret betonbygning nær floden Drava, der løber gennem byen. Centret har fem afdelinger med sygeplejersker i ledelsen af alle fem afdelinger.

I afdelingen for hjemmesygepleje er der kun sygeplejersker i ledelsen. Afdelingerne er en poliklinik med skadestue, en afdeling for bedriftssundhedspleje, afdelingen for hjemmepleje, en børneafdeling, en afdeling for skolebørn og kvinder samt en afdeling for mundsygdomme.

Afdelingen for Maribors kombinerede hjemmesygepleje og sundhedspleje gemmer sig bag en dør, hvor der er opsat en plakat, hvis budskab heldigvis er umiddelbart forståeligt, hvad enten man kan slovensk eller ej. Plakaten forestiller en cykel bygget af frugt og grønsager. Et internationalt budskab om motion og sunde spisevaner.

Her sidder Bojana Filej. Hun er de slovenske sygeplejerskers formand og den øverste sygeplejefaglige leder i Maribors sundhedscenter. Også hun håber, at tilslutningen til EU vil sætte fart i lovgivningsarbejdet vedrørende sygeplejersker.

Bojana Filej:

”Vi har forsøgt at få egen lovgivning via sundhedsministeriet gennem efterhånden otte år, men det er ikke lykkedes endnu. Sundhedsministeriet har dog lovet at inkludere bestemmelser om sygeplejerskers og jordemødres uddannelse,

Side 19 

registrering, professionel supervision mm. i anden sundhedslovgivning. Uddannelseskapaciteten for sygeplejersker er desværre alt for lille. Reelt fuldfører 150 sygeplejersker uddannelsen hvert år med et optag på samlet 270 sygeplejestuderende pr. år. Næste år udvides optaget til 330 sygeplejestuderende, men det er stadig ikke nok.”

Maribors hjemmesygepleje

De slovenske sygeplejerskers formand fortæller, at Maribors sundhedscenter for størstedelens vedkommende finansieres af den obligatoriske sundhedsforsikring. Kommunen yder tilskud til bygningerne og et mindre driftstilskud. Hvert år forhandler sundhedscentret sit virksomheds-program og budget med sundhedsforsikringen.

Hjemmesygeplejerskernes udgående virksomhed er helt uafhængig af læger, hvad angår den sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats. Den behandlende del er afhængig af lægers ordinationer. Lægerne kan vælge at basere deres ordination på sygeplejerskernes observationer og eventuelle forslag om ændret behandling, men de kan også selv foretage besøg hos patienten, siger Bojana.

Nye hjemmesygeplejersker har en mentor i begyndelsen, når de tager ud på hjemmebesøg. Senere er de alene, støttet af supervision.

Sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen har kun været adskilt i fire år i Slovenien. Bojana mener, at det var bedre, da jordemoderuddannelsen var en specialuddannelse som supplement til sygeplejerskeuddannelsen. ”Det giver større faglig bredde,” siger hun.

Den lokale leder

Tatjana Gec er leder af hjemmesygeplejeafdelingen i Maribors sundhedscenter. Centret dækker tre bydistrikter og har 47 hjemmesygeplejersker tilknyttet centret. Andre 37 hjemmesygeplejersker arbejder i de omliggende landdistrikter fra 18 ”sundhedsstationer.”

Tatjana fortæller, at hjemmesygeplejerskerne som oftest foretager 8-10 besøg daglig hos familierne i deres distrikt. Sundhedsforsikringens minimumskrav er seks besøg. Der er to vagthold, hvoraf det første møder kl. 6.30 og det sidste kl. 15. Efter kl. 22 er der ikke udgående besøg.

På grundlag af et internationalt samarbejde i WHO-regi forberedes nu en familiesygeplejerske- uddannelse, som efter planen begynder i universitetsregi i Maribor i 2004. Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret i den forberedende gruppe af sygeplejersker, som også omfatter slovenske Tatjana Gec, en svensk sygeplejerske og tre britiske sygeplejersker. Der planlægges med en uddannelseskapacitet på 20-30 om året, men Maribors ledende hjemmesygeplejerske håber, at alle hjemmesygeplejersker i fremtiden gennemgår denne specialuddannelse. Tatjana Gec er overbevist om, at det er afgørende vigtigt, at de slovenske sygeplejersker får den bedst mulige uddannelse. ”Vi kan lide vores job, og befolkningen sætter pris på vores arbejde, derfor er det så vigtigt, at vi også i fremtiden kan leve op til deres behov for kvalificeret sygepleje,” siger hun. ”Der er brug for sygeplejersker altid - hverdage og helligdage.

Jeg tror, at sygeplejersker vil få en større rolle for befolkningssundheden i fremtiden, fordi vi mangler læger, men også fordi patienterne sendes hjem fra sygehusene tidligere end før. Små børn og deres mødre forlader sygehuset efter tre dage, hvor de tidligere var på sygehuset i seks dage.

Hjemmesygeplejens leder I Maribor, Tatjana Gec: ” Jeg tror, vi må dyrke den frivilligehjælp. I fremtiden vil vi ikke kunne betale os fra den nødvendige hjælp til de ældre.”

I fremtiden får vi flere ældre. Det vil stille øgede krav til hjemmepleje og hjemmesygepleje, og det vil uden tvivl også betyde, at vi vil være nødt til at tilbyde sygepleje også i nattetimerne. Det gør vi ikke nu, men vi er selvfølgelig parat, når kravet kommer. I dag tager pårørende sig i vid udstrækning af de ældres behov i nattetimerne, men også i dagtimerne. Det gælder ikke mindst i landområderne.

I byerne er de ældre mere afhængige af hjælp fra naboer eller frivillige, der er tilknyttet eksempelvis organisationen Caritas. Jeg tror, vi må dyrke den frivillige hjælp. I fremtiden vil vi ikke kunne betale os fra den nødvendige hjælp til de ældre.”

Tatjana fortæller, at det slovenske skolesystem omfatter obligatorisk erhvervskundskab med valgfri erhvervsområder. I Maribor ligger en gymnasieskole tæt på sygeplejeskolen, og mange elever får på den måde et første kendskab til arbejdet som sygeplejerske og hjemmesygeplejerske. Mange elever har bevaret kontakt til de familier, de har besøgt med sygeplejersken og på den måde fået en ny ”familie,” hvilket passer godt med visionerne om øget frivillig indsats for de ældre.

Hvordan vil Sloveniens indtræden i EU påvirke sygeplejen?

Tatjana Gec:

”Jeg tror, at der vil være slovenske sygeplejersker, som rejser til Østrig. Byen Graz ligger kun 30 minutters kørsel herfra. Der vil muligvis også være nogle, som rejser til Italien.

Omvendt tror jeg, at der vil komme læger til Slovenien fra blandt andet Bosnien. Lønnen er væsentligt lavere i Bosnien end her.”