Sygeplejersken
Kompetencelister som studieredskab
Kompetencelisterne kan bidrage til større sammenhæng mellem teoretiske og kliniske studier. Mange studerende dokumenterer meget gode evner til at reflektere og forholde sig kritisk til både teori og praksis, og brug af kompetencelisterne bidrager til at hæve niveauet i den nye uddannelse.
Sygeplejersken 2003 nr. 50, s. 22-26
Af:
Kirsten Nielsen, lektor, cand.cur.
Ved Sygeplejeskolen i Holstebro har vi nu i to år anvendt kompetencelister i sygeplejerskeuddannelsen. En kompetenceliste er et studieredskab med flere formål:
- Tydeliggøre for de studerende, hvad der skal læres for at blive sygeplejerske, så studieaktivitet og vejledning kan koncentreres om selve læreprocessen, således at de studerende kan tage medansvar for deres uddannelse og kompetenceniveau.
- Fremme systematisk refleksion og tilpasse vejledning til den studeredes aktuelle niveau, så der skabes det bedst mulige grundlag for læring.
- Dokumentere studieaktiviteterne.
- Sætte fokus på kompetencebegrebet som et bidrag til at skabe forståelse af sammenhæng mellem teori og praksis.
Manglende sammenhæng mellem teori og praksis var netop et af kritikpunkterne ved evaluering af 1990-uddannelsen. Teori fremstod som ikke-praksis og praksis som ikke-teoretisk.
Denne forståelse af teori og praksis var ifølge
Side 23
Evalueringsrapporten medvirkende til den manglende sammenhæng (1). I følge Kirkevold (2) og Wackerhausen (3,4) omfatter kompetencebegrebet teoretisk, praktisk og etisk kundskab. Hver af disse kundskabsformer rummer viden, der kan sprogliggøres, og viden, der ikke kan, men det tilstræbes at sprogliggøre mest muligt. Både viden og færdigheder er integreret i kundskab. En kompetence tilegnes ved at studere teori og praksis, ved at øve sig, gøre erfaringer, anvende sin intuition og ved at forholde sig kritisk, teoretisk analyserende og reflekterende til det, der skal læres.
|
Figur 1. Studieaktiviteter tilpasset den studerendes læreproces |
||||
|
Nr. |
Faglige kompetencer |
Studieaktivitet |
Refleksioner over læreprocesser |
Evaluering, vejledning og initialer |
|
F2 |
Formidler sundhedsfremmende og forebyggende sundhedspleje Identificerer den enkelte og gruppers ressourcer og mestringsevne i forhold til alder og livsfase Ansporer og motiverer til udvikling og sunde valg. Identificerer læringsbehov i konkrete situationer Identificerer læringsbehov i konkrete situationer. Samarbejder med den enkelte eller grupper om forståelse af situationen, og planlægger ud fra dette information og vejledning, Støtter til mestring af situationen gennem hensigtsmæssigt valg af læreproces. |
a) Læst pædagogiske teorier, didaktik e) Teori om sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedspædagogik Læst sygehusets amningsstrategi. b) Pædagogiske øvelser, egen og andres fremlagt på klassen g) Besøg i sundhedsplejen. j) Observerede, at sygeplejerske vejledte en mor i navlepleje k) Vejledte en far i navlepleje. l) Soigneret nyfødt m) Deltaget i plejen af nyfødte og deres mødre og fædre. |
f) De pædagogiske øvelser var fokuserede på vejledning, fordi det er en stor del af det at være på en barselsgang. for at kunne vejlede må man vurdere patientens ressourcer, hvordan skal planlægningen tilrettelægges, hvad skal siges først og sidst mhp. forståelse. Her kan man også inddrage psykologiske teorier om kommunikation og koncentrationsevner. alle steder kan man komme ud for at vejlede, derfor er det godt at have gjort sig nogle tanker derom. h) det er tydeligt at se forældrenes forskellige ressourcer til at tage sig af deres barn. |
c) Fint, er der anden relevant teori ift. denne kompetence? xx d) Hvad lærte du af de pædagogiske øvelser? xx i) Hvordan vider det sig? n) Supervised xy o) kunne du trække på dine erfaringer fra de pædagogiske øvelser i praksis? xx p) Hvordan evaluerer du selv dit niveau? |
|
Uddrag fra tredje semesters kompetenceliste. Den studerende roterede studieaktivitet (a og b) forud for samtale med vejlederen fra skolen (xx). Vejlederen stillede spørgsmål med henblik på at lede den studerende videre i læreprocessen (c og d). Den studerende overvejede efterfølgende yderligere relevant litteratur, som blev repeteret og noteret €, tillige med refleksioner over læring (f). Under de kliniske studier har den studerende været på studiebesøg (g) og noteret refleksioner i den forbindelse (h), som den kliniske vejleder (xy) har kommenteret. Svaret er formentlig kommet mundtligt. Herefter følger studieaktiviteterne (j, K, L og m). Henvisningen til bilag kommer af, at den studerende også ar refleksioner på at blankt ark, som efterfølgende kan sættes ind i kompetencelisten. den kliniske vejleder (xy) har evalueret den studerendes kompetence til at formidle sundhedsfremme og forebyggende sundhedspleje (n). Tilbage på skolen stilles igen uddybende spørgsmål (o og p). |
||||
Opbygget som skema
Kompetencelisten er bygget op som et skema med beskrivelse af de kompetencer, som de studerende skal tilegne sig
Side 24
på det pågældende semester. Desuden har den rubrikker til beskrivelse af studieaktivitet, refleksion over læreprocessen, evaluering og vejledning. Kompetencerne er inddelt i fem typer: Basiskompetencer, faglige kompetencer, kompetencer i kritiske hændelser, organisatoriske kompetencer og sociale kompetencer (5). De er beskrevet detaljeret med henblik på at brede læringsmulighederne ud og synliggøre kompleksiteten i sygepleje.
Semester for semester nærmer beskrivelsen af kompetencerne sig krav om kompetencer til en nyuddannet sygeplejerske (5,6,7). F.eks. skal studerende på første semester kunne vise forståelse for menneskers forskellige kulturmønstre, livsstil og levevilkår. På sjette semester skal hun kunne arbejde ud fra sygeplejens værdigrundlag.
Et andet eksempel er, at de studerende på første semester tilegner sig en faglig kompetence til at følge procedurerelaterede forholdsregler til afbrydelse af smitteveje. På andet semester skal hun kunne analysere praksissituationer med teori om infektionskæden og således blive i stand til at forebygge og afbryde smitteveje. På sjette semester arbejdes metodisk med anvendelse af bl.a. sygeplejeprocessen, pædagogiske modeller og infektionskæden.
Styrker sammenhængen
De studerende anvender kompetencelisterne på skolen, i øvelokalet og på de kliniske undervisningssteder med henblik på at styrke sammenhængen mellem det, der læres i skolen og på de kliniske undervisningssteder. De studerende beskriver selv de studieaktiviteter, der skal til for at opnå kompetencerne. Det kan f.eks. være at tilegne sig pensum, øve sig i øvelokalet og på de kliniske studiesteder, diskutere teori og praksis i studiegrupper, skrive opgave og besøge relevante institutioner. Dernæst beskriver de deres refleksioner over læreprocessen i forhold til hver kompetence. Selve det at skrive indebærer refleksion, som den studerende kan vende tilbage til og derved komme et skridt videre, og vejlederne kan læse sig til den enkelte studerendes behov for vejledning og støtte. Vejlederne kan således stille uddybende spørgsmål og foreslå relevante studieaktiviteter tilpasset den aktuelle studerendes læreproces (se figur 1).
Evaluering i forhold til kompetenceniveau
Endelig evaluerer studerende og vejledere den studerendes læreproces i forhold til det kompetenceniveau, den studerende har opnået, både undervejs og ved afslutningen af kliniske studier og semesteret (se figur 2).
|
Figur 2. Evaluering af læreproces i forhold til kompetenceniveau |
|
|
Ealuering og anbefalinger for videre studier Uddannelsessted Jeg arbejder seriøst med studiet, er velforberedt til timerne såvel som de kliniske studier. Jeg søger ekstra viden på områder, hvor jeg føler, det er nødvendigt. Jeg sætter en ære i, at min faglige viden er i orden og opdateret og synes, det er spændende at studere den sidste nye udvikling indenfor fagområderne. Jeg befinder mig på et sted mellem et supervised og et selvstændigt niveau - arbejder meget med selvrefleksion og er bevidst om mine kompetencer. Noget, jeg vil arbejde videre med, er at udvikle selvtillid og selvværd, da andre opfatter mig meget selvkritisk, hvilket til tider godt kan have en hæmmende effekt på læringen. Studerende Anne Jensen Underskrift og dato |
Evaluering og anbefalinger for videre studier Uddannelsessted Anne Jensen har på meget sikker og selvstændig vis arbejdet med udvikling af egne kompetencer. Er meget aktiv i forhold til egen læring og uddannelse. Er klinisk nået til supervised niveau og i afgrænsede situationer et selvstændigt niveau. Anne Jensen er bevidst om sit kompetenceområde og har en meget omfattende teoretisk viden, som Anne anvender bl.a. til refleksion. Ser meget sikkert sammenhænge mellem teori og praksis. Fortsæt gerne på samme vis. Du kan arbejde videre med at inddrage Bondys kriterier mere i dine egne evalueringer. Klinisk vejleder XY Underskrift og dato Samlet evaluering fra slutningen af tredje semester. Den studerende kopierer siden og arkiverer den. |
Til hjælp ved evalueringen findes i kompetencelisten en beskrivelse af kriterier for evaluering af den studerendes kompetenceniveau i forhold til fremgangsmåde, kvalitet af udførelsen og behov for vejledning (se figur 3).
Herved tydeliggøres nye relevante studieaktiviteter, og de afsluttende evalueringer og anbefalinger for videre studier kopieres. Kopierne arkiveres som dokumentation for de studerendes studieaktivitet. De originale evalueringer flyttes
Side 25
|
Figur 3. Bondys kriterier for evaluering af niveau |
|||
|
Niveau |
Standard fremgangsmåde |
Kvaliteten af udførelsen |
Behov for vejledning |
|
Selvstændigt |
Sikkert Nøjagtigt/omhyggeligt Effektiv udførelse – hver gang Adækvat optræden |
Kompetencen beherskes således, at viden, færdigheder og holdningsmæssige kompetencer er højt udviklet og integreret. Refleksion er en central del af kompetencen. Kompetencen er sikker, koordineret, tilpasset den aktuelle situation og koncentreret om patienten. Handlingen udføres med et sikkert håndelag. Opfanger patientens signaler og anvender dem i det sygeplejefaglige skøn. Handlinger og kommunikation er flydende, ligeværdige og sammenvævede. Kræver et minimum af bevidst opmærksomhed. Optræder overbevisende og afslappet – og bruger kun lejlighedsvis eller i det skjulte meget energi på udførelsen. Prioriterer hensigtsmæssigt i forhold til anvendelse af tidsmæssige og menneskelige ressourcer. |
Uden vejledning |
|
Sikkert |
Sikkert Nøjagtigt/omhyggeligt Effektiv udførelse – hver gang Adækvat optræden |
Skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt. Effektiv, koordineret og overbevisende overfor kendte problemstillinger, Investerer nu og da megen energi på udførelsen. Prioriterer tid og øvrige ressourcer fornuftigt. |
Lejlighedsvist behov for før- og eftervejledning |
|
Assisteret |
Sikkert Nøjagtigt/omhyggeligt Effektiv udførelse – hver gang, oftest Adækvat optræden |
Delvist øvet. Har vanskeligt ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Ineffektiv og ukoordineret. Investerer megen tid energi, kan ind i mellem optræde nervøst, bekymret og forvirret, men anstrenger sig for at fremtræde overbevisende, foregår med øget tidsforbrug, har fortsat hovedfokus på handlingen og sig selv. |
Hyppigt behov for før, - under- og eftervejledning og lejlighedsvist behov for demonstration og støtte. |
|
Perifer deltager |
Kan ikke arbejde alene. Nøjagtigt/omhyggeligt ofte. Effektiv udførlese – lejlighedsvis Adækvat optræden |
Uøvet, ineffektivt. Investerer anselig megen energi i forbindelse med udførelsen. ’gør sig få tanker om det videre forløb. Usikkerheden kan være synlig eller skjult. Opgaven kræver så stort et tidsforbrug, at andre opgaver tildisesættes. kan ofte udføre proceduren sikkert, men kan ikke tage ansvar for det videre forløb. |
Vedvarende behov for mundtlig vejledning og hyppigt behov for demonstration. |
|
Uselvstændig |
Usikkert. Ude af stand til gennemføre en tildelt handling. |
Forsøger at udføre opgaven, men har vanskeligt ved at gennemføre den. Virker handlingslammet i situationer. |
Vedvarende behov for mundtlig vejledning og demonstration. |
|
Manglende mulighed for at udvikle kompetence |
|||
|
Bondys kriterier er udarbejdet specielt til at evaluere kompetence af Kathleen Nowak Bondy i 1983 (8) og er testede ved flere end 150 fakulteter. Oversættelsen til dansk er foretaget af sygeplejelærere på Sygeplejeskolen i Holstebro. |
|||
Side 26
over i det følgende semesters kompetenceliste og bidrager til kontinuitet, idet den studerendes kompetenceniveau og læringsbehov gøres synligt for både den studerende selv og kommende vejledere.
Mest positiv på sjette semester
Vi har gennem de forløbne to år høstet følgende erfaringer: Kompetencelisten blev klart mest positivt modtaget af de studerende på sjette semester. De var begyndt uddannelsen efter bekendtgørelsen fra 1990 og kunne se, at kompetencelisten trådte i stedet for de mål, de hidtil selv - med større eller mindre held - havde beskrevet forud for kliniske studier. Derfor var det en lettelse for dem blot at skulle planlægge, hvordan de kunne tilegne sig kompetencerne.
De studerende fanger imidlertid ideen med listerne i forskelligt tempo. Nogle tendenser registreret ved samtaler med enkelte studerende og holdvise evalueringer af semestrene har været, at de studerende på første og andet semester har behov for en del vejledning i at anvende kompetencelisterne. Vi arbejder fortsat på at præcisere og intensivere vejledningen. Studerende på tredje og fjerde semester anvender kompetencelisterne bedre og kan præcisere, hvad der hjælper dem i at lære at anvende listen. Det gør f.eks. en grundig introduktion. Det er også en hjælp, når underviserne præciserer, hvilke kompetencer den aktuelle undervisning drejer sig om, og når sygeplejelærerne samler de studerende i mindre grupper og diskuterer studieaktivitet og læreprocesser med dem. Det samme gælder, når de kliniske vejledere drøfter kompetencerne med de studerende i forbindelse med kliniske studier.
Lister skal være ajourførte
Det er af stor betydning for paratheden til at gå i gang med målrettede, kliniske studier, at kompetencelisterne er ajourførte på skolen med både studieaktivitet og refleksioner over læreprocessen og planlagte studier i klinikken. Derved kan de kliniske vejledere se, hvilke teorier og aktiviteter den studerende har arbejdet med på skolen, og kan lettere støtte den studerende i at inddrage dem i faglige diskussioner og foreslå supplerende aktiviteter. I modsat fald kan det blive meget tidskrævende at arbejde med kompetencelisten i forbindelse med de kliniske studier. Vælges den fra, er der risiko for, at læreprocessen bliver mindre synlig og bevidst. Er læreprocessen i de kliniske studier dokumenteret i kompetencelisten, er det muligt at vende tilbage og inddrage refleksioner herfra i de videre studier. Kompetencelisterne kan altså bidrage til større sammenhæng mellem teoretiske og kliniske studier. Mange studerende dokumenterer meget gode evner til at reflektere og forholde sig kritisk til både teori og praksis, og vi har en formodning om, at brug af kompetencelisterne bidrager til at hæve niveauet i den nye uddannelse.
Positiv modtagelse
De kliniske vejledere har taget vel imod listerne og har efter skolens indtryk godt fat i ideen med dem. Hidtil har der kun været få ændringsforslag til formulering af kompetencerne og listernes udformning. Der er dog kommet et ønske om, at skolen fastsætter, på hvilket niveau kompetencerne skal være opnået ved de professionsrettede studier på sjette semester, så det bliver lettere at afgøre, om den enkelte studerende har opnået et acceptabelt niveau. I dette efterår arbejder vi med at identificere kompetencer, som skal opnås på selvstændigt niveau.
Det er også blevet tydeligt, at der for det første må arbejdes med at præcisere fordeling af sygeplejelærernes vejledningsopgaver i forbindelse med kompetencelisterne. For det andet må den opfattelse, at sygeplejelærerne skal kunne svare på alle de studerendes spørgsmål, ændres. Den opfattelse er mindre hensigtsmæssig al den stund, at uddannelsen skal lede frem til studerende, som kan udvikle sygeplejen ved egen hjælp. De skal i større udstrækning vejledes til selv at søge svar på spørgsmålene.
Sygeplejelærerens opgave består snarere i at stille uddybende spørgsmål, der kan vejlede de studerende til selv at søge svaret, komme med forslag til relevant studieaktivitet og stille uddybende spørgsmål til de studerendes refleksioner og evaluering af læreprocesserne. Den forståelse arbejder vi hen imod.
Kirsten Nielsen er ansat ved Sygeplejeskolen i Holstebro, cvuvita.
Litteratur
- Evalueringscenteret. Evaluering af Sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsrapport. København: Statens Information; 1996. p.16-7, 48-9.
- Kirkevold M. Vitenskap for praksis? Ad Notam Gyldendal; 1996.
- Wackerhausen S. Teknologi, kompetence og vidensformer. Philosophia 1991;20(3-4):81-117.
- Wackerhausen S. Det skolastiske paradigme og mesterlære. I: Nielsen K, Kvale S, red. Mesterlære. Læring som social praksis. Viby J: Hans Reitzels Forlag; 1999. p.219-22.
- Krøll V, Hansen H. Den nyuddannede sygeplejerskes kompetencer nu og om fem år - set fra et empirisk og fagprofessionelt perspektiv. Vård i Norden 2000;20(4):10-16.
- Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001. København: Undervisningsministeriet; 2001.
- Sygeplejeskolen i Holstebro. Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejeskolen i Holstebro. I: Studiehåndbog 2002. p.9-67.
- Bondy KN. Criterion-Referenced Definitions for Rating Scales in Clinical Evaluation. J Nurs Edu 1983;22(9):376-82.