Lettere at få autorisation i Danmark

Polen findes der tre sygeplejerskeuddannelser, men det er formodentlig kun den ene, der vil blive godkendt af EU. Foto: Søren Nielsen

En del af de polske sygeplejersker vil formodentlig få lettere ved at få deres uddannelse godkendt i Danmark, når Polen fra maj næste år bliver medlem af EU. Det samme vil sygeplejersker fra de andre nye medlemslande i EU.

Med en godkendelse af deres uddannelse vil de få autorisation til at kunne arbejde i Danmark på lige fod med danske sygeplejersker.

Der bliver dog fortsat forhandlet i Bruxelles om, hvilke uddannelser der kan godkendes fra hvilke lande. Sygeplejerskeområdet er dermed et af de områder, hvor der fortsat er tvivl om det endelige udfald.

Kernen i forhandlingerne er, hvorvidt sygeplejerskeuddannelserne i de nye medlemslande lever op til kravene i det såkaldte EU særdirektiv for sygeplejersker. En del sygeplejeruddannelser i de nye medlemslande vil formodentlig ikke leve op til disse krav, fordi de er såkaldte gymnasiale uddannelser, der bygger videre på et 8.-9.-klasses niveau.

Tre uddannelser

I Polen findes der tre sygeplejerskeuddannelser, og det er formodentlig kun den ene, som vil blive godkendt af EU. Polske sygeplejersker med denne uddannelse vil til gengæld fremover - når de formelle aftaler er lavet i Bruxelles - uden problemer kunne få autorisation til at arbejde som sygeplejersker i Danmark og de øvrige ”gamle” medlemslande i EU.

Hidtil har det været sådan, at sygeplejersker fra eksempelvis Polen har kunnet søge om en midlertidig autorisation hos Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en prøveansættelse på f.eks. et hospital. Efter typisk et halvt år har man så vurderet, om ansøgeren kunne få permanent autorisation.

Ingen sprogkrav

Hverken hidtil eller efter den 1. maj 2004 stiller Sundhedsstyrelsen særlige sprogkrav til udenlandske sygeplejersker, hvis de ønsker at få en autorisation til at arbejde i Danmark.

I en vejledning fra Sundhedsstyrelsen hedder det:

”Sundhedsstyrelsen stiller ikke særlige sprogkrav som betingelse for at udstede dansk autorisation m.v. Det er dog ifølge den danske sygeplejerskelov et krav, at enhver sygeplejerske skal udøve sygeplejerskevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse dækker også en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Det er ansættelsesmyndigheden, der skal vurdere, om sygeplejersken kan leve op til sygeplejerskelovens krav herom.”

Det er altså kun den ansættende myndighed - kommunen eller amtet - der skal vurdere, om udenlandske sygeplejerskers sprogfærdigheder er gode nok.

ICN advarer mod tyveri

Selvom de formelle regler er overholdt, når udenlandske sygeplejersker søger eller bliver tilbudt job i Danmark, kan der være et etisk spørgsmål om, hvorvidt det er moralsk rigtigt, at et ”rigt” land aftager sygeplejersker fra et ”fattigt” land.

Da den internationale sygeplejerskeorganisation ICN i 2001 holdt sin kongres i København, var netop ”tyveri af sygeplejersker” et af hovedemnerne.

Den nyvalgte formand for ICN, Christine Hancock, sagde dengang til Sygeplejersken.

”Alle stjæler fra alle. Sydafrika fra Gambia, Jamaica fra Trinidad for bare at nævne nogle få eksempler. På længere sigt er det ikke holdbart.

I PCN (Permanent Infirmieres de l´EU - en slags (lille)søsterorganisation til ICN) har vi lavet en udredning, som vi nu vil bruge i EU-sammenhæng for at presse de enkelte medlemslandes regeringer til at sætte en stopper for den trafik. Problemet er bare, hvordan man lovligt kan forhindre de kommercielle bureauer i at dræne visse lande for deres sygeplejersker.”

Og problemet findes ikke kun i forholdet mellem Vesteuropa og u-landene. På kongressen i 2001 blev der talt meget om et norsk sygeplejebureau, som på det tidspunkt hyrede sygeplejersker i et af de baltiske lande, hvor netop den norske sygeplejerskeorganisation har støttet etableringen af videreuddannelse i universitetsregi for det pågældende lands sygeplejersker.

Men lige så snart de var færdige, stod bureauet klar med et godt tilbud om at komme til Norge.