Slovenien mellem håb og bekymring

Fotos: Peter Jenko

Som selvstændig nation er Slovenien ganske ung. I sommeren 1991 erklærede landet sin uafhængighed. Det førte til 10 dages krig med Jugoslavien, hvorefter Slovenien slap fri af den uønskede alliance. Den korte krig med et halvt hundrede faldne, hvoraf de fleste var jugoslaviske soldater, var en forholdsvis lav pris for selvstændigheden sammenlignet med andre af ex-Jugoslaviens republikker.

Slovenien er altså en ung stat. Men det slovenske samfund har rødder i blandt andet det østrig-ungarske kejserrige, der opløstes efter 1. verdenskrig. Fra den tid stammer et sundheds- og socialvæsen, som har mange ligheder med det danske, herunder et princip om fri og lige adgang til pleje og behandling - i Slovenien finansieret af en obligatorisk sundhedsforsikring. Den nuværende lovgivning på området omfatter både tvungen og frivillig sundhedsforsikring. Den tvungne sundhedsforsikring finansieres af de forsikrede selv, arbejdsgiverne samt andre bidragydere. 1,1 mio. slovenere har tegnet supplerende sundhedsforsikring, til dels finansieret af arbejdsgiverne, men også af faglige organisationer og andre organisationer.

Tre ansatte

De slovenske sygeplejersker har kun én faglig organisation, Nurses Association of Slovenia. Den første sygeplejerskeorganisation i landet daterer sig fra 1927. Det selvstændige Sloveniens sygeplejerskeorganisation blev optaget i den internationale sygeplejerskeorganisation ICN i 1993.

Forhallen til det store centralsygehus i den slovenske hovedstad
Ljubljana er udsmykket, så det skal give besøgende en oplevelse af, at de er skibe på livets hav. Næstformand for de slovenske sygeplejersker, Næstformand Darinka Klemenc: ”Lægerne gjorde sygeplejerskerne en stor tjeneste, da de strejkede.”  

Nurses Association of Slovenia (NAS) har 12.000 medlemmer inklusive sygeplejestuderende og pensionerede sygeplejersker samt den forholdsvis store gruppe (henved 9.000) ”health technicians” - en personalegruppe, der varetager grundlæggende sygeplejeopgaver. Nurses Association of Slovenia tager sig af sygeplejefaglige spørgsmål, uddannelsesforhold og sundhedspolitik.

Organisationen Nursing Trade Union, som forhandler sygeplejerskernes lønforhold, har 8.000 medlemmer. NAS omfatter 31 sygeplejefaglige sammenslutninger og 11 lokale afdelinger af organisationen.

Organisationens administrative personale tæller tre personer inklusive direktøren, sygeplejerske Petra Kersnic. De arbejder i stueetagen af en stor grå ejendom i det centrale Ljubljana. Resten af organisationens ”medarbejdere” arbejder ulønnet inklusive redaktionen af medlemsbladet ”Hjerteslag” (Utrip), der udkommer en gang om måneden og sendes gratis til alle medlemmer af NAS. Desuden udgiver organisationen et fagligt magasin fire gange årligt, som medlemmerne og andre kan abonnere på særskilt. Herudover udgiver NAS bøger om sygepleje og forskelligt undervisningsmateriale.

Direktøren for NAS, Petra Kersnic, er i øvrigt valgt til Nationalrådet - det ene af det slovenske parlaments to kamre - som repræsentant for det sundhedsfaglige område. Nationalrådet har førstekammer- funktioner i forhold til Nationalforsamlingen, der er det egentlige

Side 15 

lovgivningsorgan. Nationalforsamlingen har 90 medlemmer, Nationalrådet 40 medlemmer. 

Sygeplejerskernes rolle

Sygeplejerskeuddannelsen i Slovenien er baseret på sammenlagt 15 års grundskoleuddannelse, gymnasium og sygeplejeskole. Det uddannelsesmæssige grundlag er tre år kortere for ”health technicians.”

Antallet af undervisningstimer i den slovenske sygeplejerskeuddannelse vil i nær fremtid blive øget markant fra hidtil 2.250 timer til 4.600 timer. Det kan gennemføres uden at øge uddannelsens længde, idet ferien afkortes fra tre måneder til én måned. Fordelingen af teori og klinisk undervisning har hidtil været 50-50.

Den slovenske sygeplejerskeorganisation har presset meget på for at få igangsat det nye uddannelsesprogram. Det var lovet sat i gang i 2003, men det er endnu ikke en realitet, siger de slovenske sygeplejerskers formand.

Tungt bureaukrati

Den slovenske sygeplejerskeorganisation har i otte år forsøgt at bane vejen for en slovensk lov om sygeplejersker, som fastslår professionens rolle i forhold til det slovenske samfund. Målet er at skabe grundlag for forbedret organisering, sammenhæng, kvalitet og dokumentation af sygeplejen i Slovenien. Lovforslaget, der er udarbejdet af en gruppe særligt udpegede sygeplejersker, sigter mod at præcisere sygeplejeprofessionens bidrag til det slovenske samfund og sikre, at professionen kan honorere fremtidige krav.

I den slovenske sygeplejerskeorganisation ærgrer man sig over, at det tager meget lang tid at få lovgiverne og de centrale myndigheder til at skabe et lovgivningsmæssigt grundlag for de slovenske sygeplejerskers virksomhed.

Peter Pozun: ”Bureaukratiet arbejder langsomt.” 

Næstformand i NAS, sygeplejerske Peter Pozun, beklager, at de centrale myndigheder heller ikke registrerer sygeplejerskers løbende efteruddannelse og videreuddannelse efter den grundlæggende eksamen.

”Vi har udarbejdet et fuldt færdigt lovudkast vedrørende sygeplejerskers virksomhed og uddannelse, og det har ligget klar til sundhedsministerens underskrift i fire år. Men bureaukratiet arbejder langsomt, og der når at komme nye sundhedsministre, uden at lovforslaget er behandlet og underskrevet, og så kan vi begynde forfra. Det ligger tungt med den politiske velvilje,” siger han. 

Næstformand Darinka Klemenc supplerer sin næstformandskollega:

”Man kunne godt få den fornemmelse, at lægerne modarbejder vores forslag til lov om sygeplejersker. De har muligvis den opfattelse, at det vil give sygeplejerskerne mere magt og for megen magt.” Peter Pozun:

”Til gengæld har Kroatien fået vedtaget en lov om sygeplejersker. Det er en glimrende lov, for de lånte vores lovudkast. Og jeg må sige, at det er en fin oversættelse!”

Lovforslaget har været til debat i det slovenske parlament, men er endnu ikke blevet til den ønskede lov om sygeplejersker.

Næstformand Darinka Klemenc: "Lægerne gjorde sygeplejerskerne en stor tjeneste da de strejkede."

Næstformand Darinka Klemenc:

”Det er en lang proces at skaffe sygeplejerskerne større faglig autonomi. Men det er ved at ske trin for trin, selv om hvert trin er vanskeligt. Vi skal nok ikke overdrive vore forventninger. Sygeplejeforskningen er endnu ikke

Side 16 

kommet i gang for alvor i Slovenien. Generelt er sygeplejersker gode til alt, hvad der drejer sig om sygepleje og sundhedsfremme. Lægerne mener derimod, at de ved alt om alt.”

 Slovenien i EU

Venter I, at mange sygeplejersker vil rejse fra Slovenien, når landet indtræder i EU? Peter Pozun:

”Vi tror ikke, at mange vil rejse. Det handler jo for en stor del om sprogbarrierer, hvor sygeplejersker skal kunne kommunikere flydende. Derimod vil Slovenien formentlig blive døren til EU for sygeplejersker fra andre lande. Opnår de først godkendelse her, kan de rejse videre. Det gælder formentlig i første række sygeplejersker fra Polen, Serbien, Bosnien og Kroatien. I disse lande er lønnen en del lavere end her, så de vil antagelig have stor lyst til at rejse ud. En sygeplejerske i Slovenien tjener som grundløn brutto 1.200 Euro (8.916 kr.) om måneden, hvortil kommer løn for vagter mm. I Serbien er lønnen 200 Euro om måneden. Så er man parat til at lære et fremmed sprog på ingen tid!” siger næstformanden. 

Der er mangel på sygeplejersker i Slovenien. NAS anslår, at det pt. drejer sig om 1.000. Derimod er der ikke mangel på ”health technicians.” Og NAS gør opmærksom på, at det slovenske sundhedsministerium refererer til de to personalekategoriers samlede antal, når de rapporterer tallene videre til EU.

Næstformand Darinka Klemenc:

”Sygeplejersker føler sig i høj grad tynget af det hierarkiske system i vores sundhedsvæsen. Men jeg tror, at vi i forbindelse med vores indtræden i EU kan gøre os håb om, at politikerne i højere grad vil begynde at lytte til sygeplejerskerne. Netop manglende lovgivning på sygeplejerske- og jordemoderområdet er et område, som EU-Kommissionen har kritiseret os for.

Sygeplejersker nyder generelt stor respekt i det slovenske samfund. Faktisk gjorde lægerne os en stor tjeneste, da de for et par år siden strejkede i et par uger. Folk fik øje på, at sygeplejerskerne ganske udmærket var i stand til at få systemet til at køre videre, mens lægerne kun tog sig af det akutte. Sygeplejersker var de første til at yde sundhedsrådgivning i skoler og på fabrikker, og de er respekteret af befolkningen for deres sundhedsrådgivning. Desværre er en stor del af denne rådgivning overtaget af læger. Det giver nemlig ekstra penge.”

Sundhedspolitik

Der er mange ligheder mellem det danske og det slovenske sundhedsvæsen. Også hvad angår aktuelle politiske tendenser: Peter Pozun:

”Der er en tendens i retning af, at man giver den enkelte borger et større personligt ansvar for egen sundhed. Der tales om, at det ville være rimeligt, at rygere betalte noget mere for behandling for sygdomme, der er forårsaget af deres rygning, eller at folk, der dyrker farlig sport, må betale for behandling af deres skader. Men det er ikke en realitet endnu.”

Hvordan kan det være, at der tilsyneladende er mange - også mange unge - slovenere, der ryger?

Peter Pozun:

”Det har noget med bevidsthed om egen sundhed at gøre og er derfor også et socialt problem. Jo højere uddannelse, desto større bevidsthed.”

Udviklingsprojekter

Den slovenske sygeplejerskeorganisation arbejder løbende såvel nationalt som internationalt med flere udviklingsprojekter: Darinka Klemenc:

”Vi er netop i gang med et projekt, hvor vi med 2.500 spørgeskemaer undersøger en række spørgsmål vedrørende etik i sygeplejen og patientens rettigheder. Resultaterne skal drøftes i nær fremtid ved en stor sygeplejefaglig konference, hvorefter det er meningen, at resultaterne skal komme sygeplejepraksis til gode.”

Den slovenske næstformand tilføjer, at NAS aktuelt også deltager i et internationalt projekt om følger af stress, ligesom NAS i et par år har arbejdet med at udvikle en ensartet terminologi i sygeplejen og med revision af etiske retningslinjer. I 1999 gennemførte NAS en stor undersøgelse af forekomsten af vold i sygeplejen - såvel tilfælde af vold mellem patienter/pårørende og sygeplejersker som tilfælde af vold mellem sundhedsvæsenets faggrupper. 79 procent af de deltagende sygeplejersker havde været udsat for vold i løbet af deres sygeplejemæssige karriere.