4.000 års erfaring med akupunktur

Foto: Charlotte Permin

I Kina har man anvendt akupunktur i mere end 4.000 år som en del af den traditionelle kinesiske medicin. Man kan behandle næsten alle fysiologiske og mentale lidelser, og behandlingsmetoden eksisterer fredeligt side om side med den vestlige medicin.

I Danmark er akupunkturen nu så småt ved at holde sit indtog i det etablerede sundhedsvæsen, og i flere af vores nabolande er akupunkturen allerede blevet et fast behandlingstilbud ved mange lidelser. Jeg synes, det er positivt, at sundhedsvæsenet også herhjemme er begyndt at åbne op for brugen af alternativ medicin, så flere behandlingsmuligheder kan komme patienterne til gavn.

Det er nu mere end tre år siden, jeg begyndte den toårige uddannelse til akupunktør. Siden februar 2004 har jeg været tilknyttet behandlerteamet på Institut for Optimal Næring i Teglgårdsstræde i København, også kaldet Sundhedshuset. Institut for Optimal Næring består af tre ligeværdige enheder, hvoraf behandlingsklinikken er den ene, og de to andre består af en forskningsenhed og en undervisningsafdeling. Det er en perfekt arbejdsplads for mig som både sygeplejerske og akupunktør, fordi sundhedsvidenskaben bliver kombineret med alternative behandlingsmetoder. Institut for Optimal Næring er faktisk et af de få steder i Danmark, hvor begrebet integreret medicin er effektueret.  

Et smut til Nanjing

I april 2004 var vi en større gruppe akupunktører - mange med baggrund inden for sygeplejen eller fysioterapien - der i et fælles ønske om at blive dygtigere rejste til Nanjing i Kina. Omdrejningspunktet var ”Nanjing University of Traditional Chinese Medicine,” og opholdet var planlagt som en kombination af teori og praktik. Nanjing er en større provinsby med ca. 5,5 millioner indbyggere beliggende tre timers rejse fra Shanghai med tog. Formålet med efteruddannelsen var at få en dybere viden og indsigt i både den teoretiske og praktiske forståelse for akupunkturen og behandlingsmulighederne ved forskellige sygdomme. Det formål fik jeg til fulde indfriet under opholdet i Kina.

Allerede morgenen efter ankomsten - og efter en noget speciel kinesisk morgenmad bestående af kogte boller med forskelligt fyld, en klumpet grålig suppe og lidt grøntsager - var vi klar til at starte praktikforløbet. Vi blev inddelt i mindre grupper med tre i hver og fordelt på hospitalsafdelinger og klinikker, hvor akupunkturen og den traditionelle kinesiske medicin var den primære behandlingsform. I løbet af vores ophold i Nanjing skulle vi besøge tre praktiksteder, og der var således god mulighed for at opleve forskellige aspekter af akupunkturen.

En banegård

Den første uge tilbragte min gruppe hos Professor Tao på et mindre hospital med plads til ca. 100 indlagte patienter og formodentlig lige så mange daglige ambulante patienter. Professoren talte ikke engelsk, så vi havde en tolk med hele ugen.

Særligt for dette hospitals akupunkturafdeling var brugen af moxa i forbindelse med behandlingerne. Moxa er tørret gråbynke, der formes til f.eks. små kegler eller tykke cigarlignende pinde, som ved antændelse kan opvarme akupunkturpunkter og større områder af patientens krop. Moxaen kan blive op til 400 grader varm, så man skal være varsom med placeringen. De kinesiske læger er nu ikke bange for at lave mindre brandsår, da de mener, det kan fremme den terapeutiske effekt. Man kan dog

Side 45 

spørge sig selv, hvad den vesterlandske patient ville sige til at få brandsår under behandlingen.

Under praktikophold på et udenlandsk hospital bliver forskelle og ligheder meget tydelige. På de kinesiske hospitaler er intet mellem lægen og patienten privat. Alt personale på afdelingen for traditionel kinesisk medicin delte samme kontor og skrivebord, og kontoret delte de så igen med medicinstuderende, patienter og pårørende. Det var som at befinde sig midt på en banegård med et virvar af mennesker, der vandrer ind og ud, og afdelingen emmede af snak og støj. Flere gange oplevede vi midt i en akupunkturbehandling, at folk fra gaden kom helt hen til briksen for lige at forhøre sig om hospitalets behandlingsmuligheder hos lægen.

Lægerne svarede gerne og lod ikke til at tage disse konstante afbrydelser ilde op. Patienten, der lå lettere blottet og måske endda forpint på briksen, lod heller ikke til at lade sig genere. Det var os, der havde det sværest med denne manglende hensyntagen til patientens intimitet.

I Kina er det meget almindeligt, at patienterne opsøger forskellige læger og hospitaler for herved at finde frem til det sted, der kan tilbyde den bedste behandling. Det er en del af forretningsgangen.

Mangel på hygiejne

Et andet område, vi bed mærke i, var hygiejnen eller rettere manglen på samme. Generelt oplevede vi, at der fra lægens side ingen form for håndhygiejne var imellem behandlingen af forskellige patienter. Selv ikke når blødning var en del af behandlingen. Sengetøjet på briksene så absolut ikke nyvasket ud, og patienternes medbragte tæpper duftede heller ikke ligefrem af vaskepulver.

Kinesernes akupunkturnåle var et kapitel for sig. I Kina genbruger man nålene mange gange, hvilket de tydeligt bærer præg af. Ved behandlingerne er det derfor ofte nødvendigt at bruge en del kræfter, da nålespidserne er meget slidte. Her i Danmark bruges der kun meget tynde éngangsnåle, så den danske patient kan knap mærke indstikket, og både nålens længde og tykkelse er væsentlig mindre end i Kina.

Vi så under vores ophold mange forskellige sygdomsforløb. Der var en del apopleksipatienter og facialispareser både hos yngre og ældre, desuden så vi patienter med symptomer i muskler og led, lumbago, discusprolaps, hudsygdomme, maveproblemer, søvnløshed og skader efter tidligere kræftsygdomme mv. Alle patientgrupper havde positiv effekt af akupunkturen.

Fertilitetsbehandlinger så vi umiddelbart ingen af. Det er et område, man i Danmark har gode erfaringer med, men den kinesiske étbarnspolitik og den generelle overbefolkning bevirker, at infertilitet ikke altid anses for et problem i Kina.

Vores anden uge tilbragte jeg på et meget stort provinshospital. Vi fulgte en yngre kvindelig læge, der havde et lille behandlingsrum med tre brikse til akupunktur. De hygiejniske principper var stort set som tidligere beskrevet. Stuen summede af snak og spørgsmål mellem patienter og lægen. Man mærkede hurtigt, til

Side 46 

forskel fra sidste praktiksted, at denne læge havde mere fokus på nyere akupunkturteknikker og de nyeste forskningsresultater. Dr. Cai, som hun hed, talte selv engelsk, så vi havde ikke brug for en tolk, og vi kom hurtigt til at fungere som assistenter ved behandlingerne.

Alternative metoder

I Kina så vi ud over nåleindstik også mange supplerende behandlingsmetoder, f.eks. cupping (en form for sugekopper), blødning af akupunkturpunkterne, injektion af vitaminet B12 i punkterne, brug af strøm, moxa, øre- og øjenakupunktur mv. Metoder, der synes at fremskynde helbredsprocessen. Flere af metoderne anvendes også med fordel i Danmark i forbindelse med akupunkturbehandling. Jeg fik meget ud af at følge de kontinuerlige behandlingsforløb, da patienterne i Kina typisk kommer til akupunkturbehandling hver dag. Det betød, at vi allerede efter få dage kunne se utrolige forbedringer hos mange patienter.

Den sidste uge tilbragte jeg på et mindre hospital hos Dr. Qiao. En kvindelig læge med megen international erfaring inden for både praktisk og teoretisk akupunkturbehandling. Fire patienter ad gangen fik akupunktur, og mange sad i kø og ventede på behandling. Vi fik en hurtig gennemgang af de mange patienter og blev herefter sat i arbejde. Vi blev hele tiden nøje superviseret og justeret, hvis noget skulle gøres anderledes, og vi fik træning i flere af de nyere akupunkturmetoder som skalpakupunktur, håndleds- og ankelakupunktur og det allernyeste kaldet abdominalakupunktur. Alle behandlingsteknikker har vist rigtig gode resultater.

I løbet af opholdet havde vi desuden ni forelæsninger. Vi nåede at få et grundigt indblik i forskningsresultaterne bag akupunkturen og behandlingsprincipperne knyttet til bl.a. AMI, galdesten, øjenlidelser, kræft, allergi, eksem, rhinitis, gynækologiske lidelser, apopleksi, astma, urticaria og psykiske lidelser.

Der er en lang tradition og erfaring med akupunkturen i Kina, og jeg synes, kinesernes forskning og udvikling inden for akupunkturen har resulteret i imponerende fremskridt og supplerende behandlingsmetoder. Integrationen mellem den traditionelle kinesiske medicin og den vestlige medicin er beundringsværdig, og jeg kan kun håbe, at vi i Danmark får opbygget et tilsvarende samarbejde mellem den alternative behandlingsverden og det etablerede sundhedsvæsen.

De tre uger i Kina gav mig en fantastisk indsigt i mange forskellige sygdomsbehandlinger, og min notesbog er fyldt med punktkombinationer og andre gode råd ved akupunkturbehandlingerne. Alt sammen noget jeg glæder mig til at føje til min hverdag på Institut for Optimal Næring.

At leve og bo i Kina i en kort periode og at opleve dagligdagen på forskellige kinesiske hospitaler var en meget stor oplevelse. Det var dejligt at få bekræftet, at den uddannelse, jeg havde med mig hjemmefra, stemte overens med de behandlingsprincipper, jeg så anvendt i akupunkturens moderland, Kina.

Charlotte Permin er sygeplejerske, stud.cur. og akupunktør ved Institut for Optimal Næring.