Det væltede ind med papir

”Vi har fået et godt materiale om f.eks. magtanvendelse. Det er dejligt, at man kan læse sort på hvidt: Hvis du gør sådan, er det magtanvendelse, og så skal du gøre det og det. Og hvis du ikke gør det her, så er det omsorgssvigt.” Medicinhåndteringen er det område, hvor akkrediteringen har ført til flest ændringer. Der blev noteret mange fejl i starten, men i løbet af et halvt år faldt fejlene til det halve, fordi hjemmehjælperne fokuserede på det, fortæller hjemmesygeplejerske Hanne Rasmussen (billedet).
Foto: Palle Peter Skov

I starten syntes hjemmesygeplejerskerne i Aabenraa Kommune, at akkrediteringen druknede dem i papir. Hver gang de giver en stikpille eller drypper øjne, skal de kvittere med deres initialer på et skema. Og det samme skal hjemmehjælperne, hvis en borger skal have hjælp til at tage sin medicin.

”Det væltede ind med skemaer, og i starten virkede det meget uoverskueligt,” fortæller sygeplejerske Hanne Rasmussen.

”Men nu har vi fundet ud af, at vi har fået nogle gode arbejdsredskaber.”

Efterhånden som de nye skemaer og procedurer er indarbejdet, er de blevet rutine. Og selv om der skal dokumenteres mere, er det på nogle områder blevet enklere. I stedet for at skrive i hånden nøjes man måske med at kvittere med initialer på et skema.

Det har kostet meget arbejde at revidere og indføre nye politikker og procedurer i forbindelse med akkrediteringen.

”Men det har været spændende, og efterhånden som mere og mere blev færdigt, så vi lyset. Det var også sjovt at få besøg fra England (af inspektørerne fra akkrediteringsorganisationen, red.). De var virkelig eksperter og vidste lige, hvor de skulle gå ind.”

Færre medicinfejl

Hanne Rasmussen peger på medicinhåndteringen som det område, hvor akkrediteringen umiddelbart har ført til flest ændringer.

”Da vi begyndte at notere fejl ned, var der rigtig mange fejl i de første tre måneder. Patienter, der ikke fik deres medicin

Side 19 

på det rigtige tidspunkt. Eller hvor pillerne var stillet frem sammen med maden og ikke var taget, når hjemmehjælperen kom igen.

Men i løbet af et halvt år faldt fejlene til det halve, fordi hjemmehjælperne fokuserede på det.”

Sygeplejerske og projektkoordinator Marie Gravengaard peger også på medicinhåndteringen som et område, der virkelig har fået et løft. Ikke bare i hjemmeplejen og på plejehjemmene, men også i kommunens dagcentre.

”Da vi skulle registrere fejl og nær-fejl i medicingivningen, mente dagcentrene f.eks. ikke, at der skete fejl der. Men det gjorde der. Borgere, der havde glemt at få deres middagsmedicin med, eller medicin, der faldt på gulvet eller stod på bordet og ikke blev taget. Det har vi taget hånd om.”

Men også andre problemer bliver nu fulgt bedre op, fordi hændelser og fejl registreres systematisk, fortæller Hanne Rasmussen.

”Før i tiden noterede man måske, at en patient var faldet, men ikke havde slået sig. Punktum.

Nu følger man f.eks. op på, om patienten falder på det samme tidspunkt, og hvis det er om natten, om det skyldes, at der ikke er lys nok, eller om der er tæpper, der ligger løst.

Vi sætter tiltag i gang ud fra de fejl, vi registrerer, og vi fokuserer ikke på personen, men på løsningen,” siger Hanne Rasmussen.

Der er udarbejdet politikker og udførlige procedurer på flere områder end før, og det var hjemmesygeplejerskerne ikke begejstrede for i starten.

”Men nu synes man, at vi har fået et godt materiale om f.eks. magtanvendelse. Det er dejligt, at man kan gå hen og læse sort på hvidt: Hvis du gør sådan, er det magtanvendelse, og så skal du gøre det og det. Og hvis du ikke gør det her, så er det omsorgssvigt.”

Sammenhæng i ernæringen

Mærkbare forbedringer er der også sket på et vigtigt område som personaleuddannelse og introduktion. Nu sikrer systemerne f.eks., at sommerferieafløsere i hjemmeplejen bliver oplært i medicinhåndtering og forflytning, inden de bliver sendt ud til borgerne.

”Vi har jo også ufaglærte i tæt plejekontakt. Og de går alene ude i hjemmene, så der foregår ikke den samme sidemandsoplæring som på sygehusene,” siger Marie Gravengaard.

Mange af de kliniske områder, der skulle udarbejdes procedurer og politikker for, er fælles for sygehusene og hjemmeplejen. Men arbejdet med at finde en fælles tilgang har også demonstreret, hvor stor en udfordring det er at skabe sammenhæng i patientforløbene.

”Vi har f.eks. set på, hvordan sygehusene håndterer ernæringen. Hvordan vi kan omsætte det til plejehjemmene,” fortæller Marie Gravengaard.

”Men på plejehjemmet kan man ikke bestille sygehuskost. Og hvad hvis fru Hansen bor hjemme og selv laver mad? Vi prøver at finde fælles redskaber. Men hvis vi ikke kan tage de fulde konsekvenser af, hvad vi finder, skal vi ikke overtage deres screeningsredskab uden at passe det til.”

Engelsk og dansk kultur

Aabenraa Kommune har været pioner i akkrediteringsarbejdet på mere end én måde. Den engelske akkrediteringsinstitution stod ikke med et færdigt sæt standarder, der lige passede til ældreplejen i en dansk kommune.

”Sammen med englænderne har vi mikset dem af to sæt standarder fra den engelske primærsektor, og dansk kultur og lovgivning har fået stor indflydelse,” siger Marie Gravengaard.

”En borger på et dansk plejehjem flytter ind i sin egen lejlighed, og vi kommer der som gæster. Hvor det på engelske plejehjem er noget andet. Og nogle ting har været selvfølgelige for os - troede vi. F.eks. hvordan man tiltaler borgerne, om man bruger fornavn eller efternavn, om man siger De eller du.

Men englænderne har alligevel holdt fast i, at der skulle være aftaler om den slags. Det har givet nogle værdifulde etiske diskussioner.”

Men praksis er ikke nødvendigvis ændret.

”Vi har altid gjort meget ud af, at man ikke bare går ind ad døren og siger: Dav Marie,” bemærker Hanne Rasmussen.

”Og da vi snakkede om brugerrettigheder, var det dejligt at opleve, at det, englænderne ville have, det gjorde vi allerede. Det var et godt skulderklap til vores piger derude.”

Læs også: Sygehus og kommune får samme kvalitetsstempel