Godt at se dig igen!

Foto: Søren Svendsen

Afdelingssygeplejerske Mette Jakobsen fra gynækologisk-urologisk afdeling Y 08 på Sygehus Viborg kan mærke, at der ikke længere er så mange huller i vagtplanen. Tidligere var det ofte hende, der blev brugt som buffer, når der var sygdom i afdelingen. Hun ved om nogen, at sygefravær er et tabubelagt emne at tage hul på. For nylig skrev hun en artikel i det lokale personaleblad Skopet, hvor hun redegjorde for, hvordan det i løbet af to år er lykkedes afdelingen at bringe et alarmerende højt sygefravær ned på sygehusets gennemsnit. Vel at mærke uden noget stort forkromet projekt og brug af konsulenter udefra. Afdelingen borede selv termometeret ned i sygefraværet, og nålen svingede helt op i det røde felt. Sygefraværet var på 9,5 pct. mod sygehusets gennemsnit på 4,5 pct.

I artiklen remser Mette Jakobsen strategiens delmål og overordnede mål op i punktform (se faktaboksen). F.eks. skal alle på afdelingen blive bedre til at stille spørgsmål til den, der har haft sygefravær, og fortælle, at det faktisk gør en forskel, at man er der. At afdelingssygeplejersken tager samtaler med dem, der har mange sygedage, for at høre, hvordan hun som leder kan gøre det lettere i dagligdagen.

Da Sygeplejersken spørger til, hvordan man i afdelingen bærer sig ad med at spørge til hinandens velbefindende, uden at det kommer til at lyde lidt spidst, er der ikke noget enkelt svar.

”Vi spørger ikke for at insinuere, at der kunne være tale om pjækkeri, det er slet ikke det, der ligger i det. Vi spørger af interesse, fordi det gør en forskel, at vi er på arbejde. Vi kan ikke undvære folk. Vi kan virkelig mærke, at sygefraværet er blevet mindre,” siger hun.

Risikerer man ikke, at medarbejderne føler sig pressede?

”Som medarbejder skal man kunne tåle at blive draget til ansvar for sine handlinger. Tidligere blev der også talt om sygefraværet, men det foregik måske i skyllerummet. I stedet for at bagtale hinanden har vi valgt at fokusere positivt på sygefraværet og f.eks. sige til hinanden: ”Hvor er det dejligt, at du er her, vi har manglet dig.”

Hvordan har I kunnet undgå, at nogen har følt sig særlig ramt?

”Vi kan ikke alle sammen holde til lige meget, og det behøver ikke at være negativt. Som leder skal man kunne tilrettelægge arbejdet, så den enkelte kan holde til at komme hver dag,” siger Mette Jakobsen.

Betyder det, at man skal gå på arbejde, når man er syg eller har syge børn?

”Der er nogle, der slæber sig på arbejde, og så er der nogle, der mener, at de er meget syge, når de er forkølede, eller som mener, at man ikke kan gå på arbejde,

Side 11

Billede

Side 12 

hvis man har et lille sår. På en afdeling som vores kan man sagtens gå på arbejde under de omstændigheder. Selvom barnets første sygedag ikke er nogen rettighed, så har jeg aldrig bedt nogen om at komme, når deres barn har første sygedag, men jeg forventer en goodwill over for afdelingen i den anden ende,” siger Mette Jakobsen.

Tal om tingene

Det var et par af medarbejderne, der i 2002 bad Mette Jakobsen om tal for sygefraværet. De var trætte af den evige mangel på kolleger. Da tallet for sygefraværet blev fremlagt, blev der meget tavst omkring bordet i personalestuen. Det husker sygeplejerske Margit Klitte.

”Vi var chokerede over, at tallet var så højt. Godt nok var der en forklaring på en del af fraværet i form af noget langtidssygdom, men sygefraværet var stadig højt,” siger hun.

Hun er selv én af dem, der har en del fravær pga. en kronisk sygdom, men hun er fortaler for, at afdelingen forsøger at dæmme op for fraværet. Hun har ikke oplevet, at kollegerne har følt sig presset af at blive spurgt om sygefraværet.

”Jeg tror, at det kan være en lettelse at få talt tingene igennem med afdelingssygeplejersken, hvis man har et problem. Indimellem er personalegruppen også klar over, at en kollega har været igennem en træls periode, og fordi det er blevet mere legitimt at tale om det, bliver det mindre hårdt for den enkelte at bære,” siger Margit Klitte.

Hvordan kan det falde naturligt at tale om hinandens sygefravær?

”Hvis man f.eks. ved, at en kollega har fået en anden ordning omkring sin arbejdstid, kan man f.eks. spørge, ”har det været godt for dig at få færre vagter,” siger Margit Klitte.

På personalemøderne bliver udsvingene i sygefraværet fulgt nøje, og der bliver set på, om der er tale om langtidssygdom eller enkeltsygedage. Der bliver ikke sat navne på fraværet. Margit Klitte mener, at alene det, at afdelingen fokuserer på problemet, har betydet en ændring.

”Man kan jo godt mærke, hvis andre går og er irriteret på én over, at man har mange klatsygedage. Det kan ende med en ond cirkel, hvor man melder sig syg, fordi det er hårdt at gå på arbejde. Jeg tror, det er sundere at tale om tingene. Der er eksempler på kolleger, der har fået mindre sygefravær, fordi de har fået lavet nogle ting om derhjemme, f.eks. fundet ud af en bedre børnepasningsordning, eller nogle, som har fået ændret arbejdstiderne,” siger Margit Klitte.

Både Mette Jakobsen og Margit Klitte giver udtryk for, at man kan mærke de ekstra hænder i hverdagen i form af et mere stabilt fremmøde.

”Det giver en anden kontinuitet på afdelingen. Det er enormt rart, at det ikke længere er så tabubelagt at tale om sygefraværet,” siger Mette Jakobsen.

Fra sygehusledelsen har afdelingen fået lovord med på vejen.

”Det er netop sådanne initiativer, jeg har efterlyst. Sygefraværet går ud over kollegerne, og hvis ikke man kan tale om det, så har man et samarbejdsproblem.

Man kan altid diskutere, hvad et passende niveau er, men jo lavere sygefraværet er, jo bedre fungerer dagligdagen på afdelingen. Derudover sparer vi på vikarkontoen,” siger sygehuschef Jens Anton Dalgaard fra Sygehus Viborg.

Sidste år kostede hele sygehusets sygefravær 25 mio. kr. I omfang svarede det til 80 fuldtidsstillinger ud af en arbejdsstyrke på 2.800 ansatte.

Læs mere: Sygefraværet skal ses efter i sømmene