Sygeplejersker som akupunktører

Foto: Søren Svendsen

Side 37

Hvis en sygeplejerske åbner sin egen klinik og behandler patienter med akupunktur, er det ulovligt. Ifølge Lægeloven defineres akupunktur som et kirurgisk indgreb, og i Danmark er det kun læger, der har autorisation til at foretage et sådant indgreb. Men loven giver faktisk muligheder for, at en uddannet og fagligt kvalificeret person, der ikke er læge, udfører akupunktur. Forudsætningen er, at personen er superviseret af en læge. Det vil i praksis sige, at en læge skal se og undersøge patienten for herefter at angive en behandlingsplan, der gerne må være akupunktur.

Hvad angår klinikpersonale, herunder praksissygeplejerskers kompetenceområde, har der hidtil ikke været klare retningslinjer om akupunktur. Imidlertid er der i landsoverenskomsten mellem praktiserende læger og sygesikringen fra den 1. april 2003 (1) afstukket tydelige regler for klinikpersonales selvstændige deltagelse i undersøgelser og behandling i almen praksis. Reglerne giver klart mulighed for, at sygeplejersker nu må udføre akupunktur i almen praksis. Igen er forudsætningen, at lægen er forpligtet til at sikre, at sygeplejersken har den fornødne fagkundskab, og at behandlingen foretages på lægens ansvar.

Side 38 

I Danmark bruger ca. 2.000 læger akupunktur som en del af deres praksis (2), og hovedparten af akupunkturbehandlingerne foretages af privatpraktiserende læger. Eksempler kunne være, at lægen, efter en traditionel medicinsk initialundersøgelse af patienten ved diagnosen migræne, kunne ordinere fem akupunkturbehandlinger med en uges mellemrum, eller ved diagnosen lændehold kunne ordinere tre daglige behandlinger for et akut lændehold. Sådanne behandlinger kan udmærket varetages af praksissygeplejersken. Tilsvarende kan akupunkturbehandling praktiseres af sygeplejersker inden for sygehussektoren, f.eks. når det drejer sig om smertebehandling på en smerteklinik eller cancerafdeling.

Selvfølgelig er uddannelse og praktisk oplæring nødvendig, før sygeplejersken kan praktisere akupunktur, men hvis disse kriterier er opfyldt, er der i princippet ingen grund til, at sygeplejersken ikke skulle kunne inddrage akupunktur som en del af sin faglige kompetence.

Dokumenteret virkning

Akupunktur har i 3-4.000 år været anvendt i Kina til behandling af sygdomme. Behandlingsmetodens virkning er veldokumenteret, men det har ikke været muligt at indpasse de kinesiske begreber i den moderne naturvidenskabelige tradition. Til gengæld har man i dag en stigende neurofysiologisk forståelse for, hvordan akupunktur virker, og hvad akupunktur reelt kan bruges til (3).

Generelt kan akupunktur anvendes til behandling af alle smertefulde lidelser, dog hovedsageligt i bevægeapparatet. F.eks. lændesmerter, nakkesmerter, tennisalbue etc. Herudover har akupunktur vist sig velegnet ved behandling af migræne og hovedpine, og der er i dag også dokumentation for, at akupunktur kan anvendes ved stress og lettere depressioner og f.eks. dysmenore (tabel 1).

Det er almindeligt hos patienter med hovedpine, at de har det bedre umiddelbart efter en akupunkturbehandling. En multicenterundersøgelse viste, at patienter i de fleste tilfælde kunne registrere en bedring efter 1-2 behandlinger (4). Den relativt hurtigt virkende effekt er en fordel for såvel læge som patient, idet man umiddelbart kan konstatere, at det er værd at fortsætte akupunkturbehandlingen.

Skulle den forventede behandlingseffekt udeblive, bør man naturligvis opgive akupunkturbehandlingen og overveje en anden diagnose og en anden behandlingsform. Man kan selvsagt ikke forvente en hurtig effekt hos patienter med langvarige kroniske lidelser, men det er ikke ualmindeligt, at man allerede efter 3-4 behandlinger har en fornemmelse af, om behandlingen virker.  

I den tidligere nævnte multicenterundersøgelse blev det også påvist, at patienter med lidelser som temporomandibulær dysfunktion (TMD), sinuitis, nakkesmerter, lændesmerter etc. var smertefri efter 4-5 behandlinger. Et undersøgelsesresultat, de fleste, der anvender akupunktur i praksis, kan nikke genkendende til. 

Mange behandlere, som orienterer sig mod det alternative behandlingsområde, tror, at akupunktur er et vidundermiddel, der kan behandle alle lidelser. Det er imidlertid langtfra tilfældet. Det er en myte, at akupunktur kan helbrede kræft. Behandlingen kan i nogle tilfælde mildne symptomerne på kræften eller kræftbehandlingen, men i forhold til selve kræftlidelsen har akupunkturbehandling ingen effekt. Det er f.eks. heller ikke dokumenteret, at akupunkturbehandling kan helbrede forhøjet blodtryk, sukkersyge eller døvhed.

Relevant behandling

Når det drejer sig om akutte lidelser i bevægeapparatet, er akupunktur bestemt værd at overveje som en relevant behandling.

 Side 39

Ikke sjældent kan man i løbet af et par behandlinger gøre patienten smertefri, mens det ved konventionel behandling ofte tager længere tid at behandle lidelsen. Når det drejer sig om kroniske smertetilstande i bevægeapparatet, er problemet mere kompliceret. I mange tilfælde ved man, at der er underliggende permanente forandringer, f.eks. en nedslidt brusk i et knæled, en forsnævring mellem vertebrae etc., som man naturligvis ikke kan gøre noget ved med akupunktur og i mange tilfælde heller ikke med konventionel behandling. Imidlertid kan akupunktur i nogle tilfælde reducere patientens smerter og måske reducere indtagelse af smertestillende medicin og på den måde give patienten et mere tåleligt liv. I denne fase kan praksissygeplejersken være til stor hjælp, da hun egenhændigt kan varetage f.eks. opfølgningsbehandling af en kronisk smertepatient, der måske kommer en gang om måneden. Ligeledes vil det være nærliggende ved en akut skade, at sygeplejersken, efter patienten er undersøgt, giver f.eks. tre akupunkturbehandlinger, hvorefter patientens tilstand bliver revurderet af lægen.

Som i alle former for medicinsk behandling er der også rapporteret bivirkninger efter akupunktur (5). I langt de fleste tilfælde skyldes bivirkningerne imidlertid manglende grundlæggende viden om anatomi og dårligt kendskab til antiseptiske procedurer. To forholdsvis nye undersøgelser (6,7) baseret på 66.000 akupunkturkonsultationer har påvist, at incidensen af mindre bivirkninger var 14 ud af 10.000 behandlinger. Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger, så ud fra disse undersøgelser må man sige, at akupunktur er en meget sikker og næsten bivirkningsfri behandlingsteknik.

Hurtig oplæring

Mange er af den opfattelse, at akupunktur er svært at lære, og at det er nødvendigt at sætte sig ind i en masse uforståelige kinesiske begreber. Det er det ikke. Efter en enkelt dags kursus, hvor de basale teknikker samt forsigtighedsregler bliver gennemgået, er det muligt allerede dagen efter at behandle visse lidelser. Naturligvis er det derefter nødvendigt med yderligere træning for at vedblive med at beherske teknikken på et professionelt niveau.

Hvad angår oplæring af praksissygeplejersker, er der allerede en lægekredsforening i Danmark, der har taget initiativ til et introduktionskursus for praksissygeplejersker. Alle sygeplejersker har i princippet den fornødne viden om anatomi og andre medicinske forhold, der gør det fuldt ud forsvarligt at lære og praktisere akupunktur som foreskrevet i loven.

Overlæge Palle Rosted er seniorlektor på Sheffield universitet og forfatter til bogen: Akupunktur - på naturvidenskabeligt grundlag. Klim, 2003, anmeldt i Sygeplejersken nr. 05/2004.

Litteratur

1. Anvendelse af Klinikpersonale. Landsoverenskomsten 1. april 2003.
2. Kirkeby R. Akupunktur I smertebehandling. Ugeskr Læger. 2003; 165(12): 1223.
3. Rosted P. Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag. Århus: Klim; 2003: 109-20.
4. Rosted P. Anvendelse af akupunktur I daglig klinik: En multicenter undersøgelse. Lægerne Ribe Amt; 1996, 16(3): 9-12.
5. Rosted P. (1997) Adverse reaction after acupuncture: A review. Critical Rev Phys Rehabil Med; 9(3&4): 245-64.
6. White A. Hayhoe S. Hart A. Ernst E. (2001). Survey of adverse effects following acupuncture: A prospective study of 32,000 consultations. Acup Med; 19(2): 84-92.
7. MaacPherson H. Thomas K. Walters S. Fitter M. (2001). A prospective survey of adverse events and treatment reactions following 34,000 consultations with professional acupuncturists. Acup Med; 19(2): 93-102.
8. Stux G. Pomeranz B. Acupuncture. Textbook and atlas. Heidelberg: Springer Verlag; 1987.
9. Travell JG, Simons DG. Myofascial pain and dysfunction I. The trigger point manual. Baltimore: Williams & Wilkins; 1983.
10. Travell JG, Simons DG. Myofascial pain and dysfunction II. The trigger point manual. Baltimore: Williams & Wilkins; 1992.
11. Blom M, Lundeberg T, Dawidson I, Angmar-Månsson B. Effects on local blood flux of acupuncture stimulation used to treat xerostomia.

Hjemmeside om akupunktur www.akupunkturnyt.dk er et elektronisk magasin for professionelle udøvere af akupunktur. Det er gratis, upolitisk og uden kommercielle interesser.