Underviser i at tale med patienter

Selv om alle samtaler ikke handler om alvorlig sygdom, er god kommunikation alligevel vigtig. Her taler sygeplejerske Jeanette Juncker Madsen med knæpatient Bo Sloth. Foto: Morten Nisson

Pauser. Pauser er vigtige, når man taler med en patient. De giver patienten mulighed for at fortælle, hvad der ligger ham eller hende på sinde, og pauser kan også forebygge misforståelser og fejl.

”Man vil så gerne have kørt sin dagsorden af over for patienten, men måske har patienten en anden dagsorden. Når man holder pauser, giver man patienten mulighed for at lufte sine tanker. Og det er godt at vide, hvor patienten er lige nu. Måske har vedkommende lige fået en besked, han ikke var forberedt på,” siger Jeanette Juncker Madsen, sygeplejerske på dagkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup.

Hun er en af de tre første sygeplejersker i landet, som har taget et kursus i patientkommunikation, der giver ret til at undervise andre.

Det med pauserne er noget, hun er blevet bevidst om på kurset. Men kurset har også åbnet hendes øjne for andre ting. Bl.a. hvilke urimelige krav, hun og andre sygeplejersker stiller til sig selv, når de har en samtale med en patient.

”Vi vil så gerne komme med en løsning på alle patientens problemer. Men det behøver vi slet ikke. Løsningerne betyder faktisk ikke så meget for patienterne. Det vigtigste for dem er at blive lyttet til,” siger Jeanette Juncker Madsen.

Livline og opkald

Når hun i sit daglige arbejde på dagkirurgisk afdeling sender en patient hjem, sker det altid med, hvad hun kalder ”en livline.”

”Giv folk en livline. Fortæl dem, at de altid kan ringe til dig i dagtimerne. Giv dem dit navn. Så bliver de trygge - og de bruger det næsten aldrig,” fortæller hun.

Nyopererede patienter, som er kommet hjem fra afdelingen, får tilmed et telefonopkald dagen efter. Mellem kl. 9 og 11. Også selv om det er en lørdag.

”De opkald er godt givet ud. De koster næsten ikke noget, og de sparer tid, fordi patienterne så ikke ringer hele tiden. De ved, hvad de skal, når de tager herfra, og de ved, at der ringer en sygeplejerske næste dag,” siger hun.

Det kursus, Jeanette Juncker Madsen har været igennem, svarer til det kursus, Lægeforeningen tilbyder landets læger, så de kan undervise andre i patientkommunikation.

Kurset, der varer fem dage, kaldes ”Glostrup-modellen,” fordi det er en tilpasset udgave af Lægeforeningens grundkursus i patientkommunikation efter amtssygehusets ønsker. Jeanette Juncker Madsen har allerede holdt et tredages kursus for syv andre sygeplejersker. Endnu har hun ikke haft læger som kursister, men fremover skal de være velkomne på hendes hold.

”Jeg vil ikke undervise læger, når jeg ikke har mere rutine. Men gerne senere, når jeg har fået lidt mere hår på brystet,” siger hun.

Grænseoverskridende video

For at få sit kursusbevis skal man optage en af sine egne patientsamtaler på video (5-10 minutter), som skal vises for medkursisterne. Medkursisterne skal så komme med deres kommentarer, gerne efter dessiner fra den, der holdt samtalen.

”Hvis man f.eks. synes, man har svært ved at få data ud af patienter eller ikke er så god til at runde en samtale af, kan man

Side 23 

bede de andre på kurset om at lægge særlig mærke til de ting og give feedback på dem,” fortæller Jeanette Juncker Madsen. Bagefter kan kursisterne øve sig på situationerne i rollespil, hvor de spiller sig selv og/eller patienten.

Hun medgiver, at øvelsen er grænseoverskridende, men den er meget lærerig, siger hun. 

”Jeg stejlede selv, da jeg blev præsenteret for øvelsen første gang, og tænkte, nej, det kan ikke lade sig gøre. Hvor meget taler jeg overhovedet med patienter, der er alvorligt syge? Men det handlede om min egen blufærdighed, for jeg blev udstillet på mit fag.

Men det er godt at se sig selv på video. Ikke kun fordi man bliver opmærksom på sine svagheder, men også fordi man finder ud af, man faktisk er god til sit arbejde.”

Samtaleguide i lommeformat. I forbindelse med uddannelsen af kommunikationsundervisere på Amtssygehuset i Glostrup blev der udarbejdet en guide til patientsamtaler. Den er lamineret og passer i størrelse til en lomme, så man let kan have den med til samtaler med patienter. 

Varm kartoffel videre

Hun understreger også, at alle samtaler kræver gode kommunikationsevner. Ikke kun de, der involverer alvorligt syge patienter. Samtaler med f.eks. vrede eller utålmodige patienter, der har ventet længe, kan også være svære.

”Samtaler, der forventes at være ukomplicerede, kan også udvikle sig til svære samtaler.

”Når patienterne kommer her på afdelingen, tror de nogle gange, at de skal opereres om et par uger. Så kan vi fortælle dem, at der vil gå meget længere tid, og så bliver de frustrerede. Det kan være en varm kartoffel at give patienterne de kedelige beskeder, og nogle gange bliver de sendt videre,” fortæller Jeanette Juncker Madsen.

Hun kan godt forstå dem, der tænker, at sygeplejersker da allerede har fået undervisning i kommunikation på grunduddannelsen. Men jo flere gange, man får det repeteret, jo mere bruger man det i sin hverdag, som hun siger.

Hendes kolleger på dagkirurgisk afdeling har været meget åbne og villige til at blive bedre til at kommunikere. Hun fortæller:

”Flere har spurgt mig, om jeg ville gå med dem til patientsamtaler og give dem kritik. Sådan kan man også bruge os, der er uddannet som undervisere. Og vi vil gerne udbrede det glade budskab.”