Synspunkt: Brobyggere til alternativ behandling

Opgørelser viser, at 43,7 pct. af den danske befolkning har opsøgt alternativ behandling på et tidspunkt i deres liv, og at 20,8 pct. gør det inden for et år. Dette tal er fordoblet på 10 år. En sådan udvikling kan ikke siddes overhørig. Der er fra politisk side taget flere initiativer til at fremme forståelsen og integrationen mellem det etablerede sundhedsvæsen og den alternative sektor. 

I august 2000 oprettede man den statslige organisation ViFAB under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ViFABs formål er at øge viden om alternativ behandling, udvikle forskning på området og fremme dialogen mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og patienter.

 I år er der givet en ekstrabevilling på 10 mio. kr. til forskning i komplementær og alternativ behandling. Fra juli i år er det blevet muligt for alternative behandlere via deres brancheforeninger at blive registreret som alternative behandlere i Sundhedsstyrelsens regi - og dermed samtidig underlægge sig visse krav om uddannelse og dokumentation. 

Sundhedsstyrelsen har samtidig udarbejdet et notat vedrørende indlagte patienters muligheder for og ret til også at få alternativ behandling under indlæggelse på et offentligt hospital. Til trods for alle disse gode viljer og initiativer fremstår processen med at integrere komplementær behandling i sundhedsvæsnet drøj og fremskridtene små.  

Det anslås, at op mod 15 pct. af landets alternative behandlere er sygeplejersker. Mange af disse sygeplejersker er påfaldende usynlige i sygeplejen i dag til trods for, at sygeplejersker burde have en central rolle i denne proces. Sygeplejen har billedligt talt et ben i hver lejr. På den ene side har sygeplejen indsigt og viden om det moderne sundhedsvæsens styrke og den etablerede medicins succes i forhold til behandling af en lang række sygdomme.

På den anden side kender sygeplejen også den etablerede medicins svagheder og manglende succes i forhold til de aktuelle livsstilssygdomme, mange systemiske sygdomme og andre tilstande, der i dag ikke kan diagnosticeres inden for den etablerede medicins rammer. Samtidig har sygeplejen i sit grundsyn en hel del til fælles med alternativ behandling. F.eks. er det gennemgående i sygeplejens historie og teoretiske referenceramme at tage udgangspunkt i den enkelte patients problem og bevidst arbejde på at styrke patientens selvhelbredende kræfter. Relationens betydning og miljøets betydning for helbredelsesprocessen er ligeledes velbelyst i sygeplejelitteraturen. 

Mange undersøgelser viser, at ikke-invasive tiltag kan have stor effekt, f.eks. massage, musikterapi, visualisering og aromaterapi. Men de fleste afdelinger tager enten direkte afstand eller vælger at tie de nye muligheder ihjel. En tredje kendt model er, at sygeplejerskerne faktisk udfører disse behandlinger, men uden at det rapporteres i det gængse system. 

Med stiftelsen af et fagligt selskab ønsker vi at fremme en mere professionel tilgang til alternativ behandling. Uden at stille krav om bestemte uddannelser ønsker vi at samle alle sygeplejersker, der er interesserede i og vil arbejde for at fremme alternativ behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i sygeplejen såvel som i sundhedsvæsenet.  

Ud over at samle kræfterne og styrke den enkelte sygeplejerske i at se og udvikle sammenhængen mellem sygeplejen og den alternative behandling vil et sådant selskab kunne være med til at synliggøre og kvalificere området og dermed skabe en sygeplejefaglig profil inden for området. Sygeplejens potentialer og centrale rolle inden for ”brobygning” på området er et budskab, der ikke tidligere klart er formuleret eller formidlet til hverken befolkningen eller politikere. Sidst, men ikke mindst vil et fagligt selskab kunne være med til at fremme faglig etik inden for dette område.

Karin Siff Munck er lektor i sundhedsfag ved Højvang-seminariet i København

Birgitte Rasmussen er ansat ved SundhedsCVU Aalborg