Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Normeringer er et anliggende for ledelsen

Arbejdskraft. Dansk Sygeplejeråd har hidtil afvist at kræve normeringerne ind i overenskomstforhandlingerne. Man må respektere, at normeringer er de faglige lederes ansvar, siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Grete Christensen.

Sygeplejersken 2005 nr. 20, s. 19

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Normeringer som overenskomstkrav, er det noget for Dansk Sygeplejeråd?

"Det har vi jo flere gange hørt som krav fra medlemmerne. Vi har fastholdt, at det ikke skal være en del af overenskomstdrøftelserne. Det er et anliggende for arbejdspladsen at sikre, at der er den fornødne faglige kapacitet til at løse de opgaver, der skal løses."

I nogle lande mener man, at det er nødvendigt at have normeringerne med i overenskomsten, ellers kommer arbejdsmiljøet til at betale for lønstigningerne?

"Det er også, hvad vi hører fra medlemmer. De oplever, at når lønnen stiger, reducerer man i bemandingen.

Vores argument er hele tiden, at de faglige ledere skal kunne argumentere for, at fagligheden er i højsædet, og at der er en sammenhæng mellem højt kvalificeret arbejdskraft og at betale en ordentlig løn."

I Victoria i Australien har man haft overenskomstsikrede normeringer siden 2001. Og siden er mange sygeplejersker gået op i tid, sygefraværet er blevet mindre, der har været stor søgning til uddannelse osv. Giver det ikke stof til eftertanke?

"Jo. Der er mange plusser og mange minusser ved at lægge det ind i en fast ramme. Men respekten for de faglige ledere og deres ansvar for at sikre det faglige niveau er vigtig for os. Vi skal respektere, at det er dem, der sætter normeringen."

I England har en stor undersøgelse af normeringerne vist, at der er store lokale forskelle. Og konklusionen er, at det nok i sidste ende er den lokale økonomi, der afgør normeringen. Hvordan tror du, det ser ud i Danmark?

"Der er ingen tvivl om, at der er meget forskellige normeringer forskellige steder. Det har vi set i landsdelsundersøgelser, der sammenligner normeringerne i København med provinsen. Og hvor man har sagt: Det kan ikke passe, at der skal så mange til at levere det samme stykke arbejde. De undersøgelser er bare ikke sammenlignelige, for de tager ikke højde for afdelingernes forskelligheder.

Vi skal kigge på, hvordan vi bemander afdelingerne, og hvilke resultater vi får, når vi bemander på den og den måde. Hvor hurtigt patienterne f.eks. kommer igennem forløbene.Vi ved jo fra udenlandske undersøgelser, at det betyder noget, hvor mange sygeplejersker, der er ansat i en afdeling."

Hvordan vil Dansk Sygeplejeråd arbejde videre på problemstillingen?

"Aktuelt er normeringerne ikke et særskilt tema på vores dagsorden. Men de enkelte amtskredse arbejder jo hele tiden med situationen i de lokale afdelinger. Og vi arbejder centralt på at sikre kvaliteten, bl.a. gennem Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor det er lykkedes at få sygeplejerskenormeringen ind i standarden for patientsikkerhed."