Utilsigtede hændelser i hjemmesygeplejen

Utilsigtede hændelser skal rapporteres i sekundær sundhedssektor, og rapporteringspligten vil formentlig også komme til at omfatte den primære sundhedssektor. DSI Institut for Sundhedsvæsen har indledt det forberedende arbejde i form af en afdækkende undersøgelse, der belyser omfanget og arten af utilsigtede hændelser i den kommunale hjemmepleje. Desuden afdækker den, hvad der er særligt for organiseringen af hjemmeplejen, som der skal tages højde for, hvis/når beslutningstagerne ønsker at indføre et rapporteringssystem i denne sektor.

Den første undersøgelse af forekomst af utilsigtede hændelser i Danmark er publiceret i 2001 af Schiøler et al. Undersøgelsen viste, at 9 pct. af danske somatiske heldøgnsindlæggelser er belastet af en eller flere utilsigtede hændelser, og at risikoen for at blive ramt af en utilsigtet hændelse under indlæggelse på et dansk sygehus er ca. 5 pct. Det skønnes, at 40-50 pct. af de utilsigtede hændelser kunne være forebygget under optimale forhold.

En utilsigtet hændelse defineres som: "En ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme" (1).

Formålet med "Undersøgelse af utilsigtede hændelser i hjemmeplejen" er at:

• Afdække omfanget og arten af utilsigtede hændelser i den kommunale hjemmepleje

• Belyse det sundhedsfaglige personales holdninger, behov og ønsker til et rapporteringssystem

• Belyse forhold, der skal tages i betragtning ved implementering af et fremtidigt registreringssystem til brug i den kommunale hjemmepleje.

Trods omfattende litteratursøgning er det kun lykkedes at lokalisere få artikler, der har opgjort incidens og prævalens af utilsigtede hændelser i hjemmesygeplejen, og som beskriver brug af registreringssystemer af hændelser. Danske erfaringer savnes.

Problemets omfang i Danmark

Undersøgelsen gennemføres i tre kommuner. For anvendeligheden af en undersøgelse af denne art er en høj datakvalitet afgørende. Høj datavaliditet forudsætter et godt tillidsforhold mellem de undersøgte områdekontorer og projektsygeplejerskerne. Det er derfor en grundlæggende forudsætning, at undersøgelsen

Side 33 

foretages fuldstændig konfidentielt, således at samarbejdet med de involverede instanser og personer kan foregå i fuld tillid til, at der ikke foretages identificering eller registrering af enkelte individer, faggrupper eller kontorer.

Kun personer, der er underlagt tavshedspligt, svarende til tavshedspligten for sygeplejersker, foretager indsamlingen og bearbejdningen af materialet, indtil dette er anonymiseret tilstrækkeligt.

Der skal foretages en gennemgang af ca. 900 sygeplejejournaler. Disse gennemgås af ca. 10 erfarne projektsygeplejersker.

Foruden at bestemme omfang og karakter af utilsigtede hændelser, der opstår som følge af plejen, skal undersøgelsen afklare, om skaden kunne være undgået, og der skal peges på forebyggende indsatsområder. Der bliver ikke taget kontakt til enkelte patienter, og der bliver ikke foretaget indberetning af enkeltsager.

Barrierer og fremmende faktorer

Til belysning af det udførende personales holdning til et lokalt baseret system til rapportering af utilsigtede hændelser gennemføres interview med lederne af de tre områdekontorer og fokusgruppeinterview med det udførende personale.

Projektet afsluttes med en workshop med deltagelse af interessenter på området (sundhedsprofessionelle, forvaltningsniveauet og udvalgte patientorganisationer), og resultaterne udgives i rapportform.

Majbritt Christensen er projektleder i DSI Institut for Sundhedsvæsen.

Litteratur

1. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren; 2003.

En dansk undersøgelse viser, at 9 pct. af danske somatiske heldøgnsindlæggelser er belastet af en eller flere utilsigtede hændelser, men der savnes erfaringer om omfanget af utilsigtede hændelser i hjemmesygeplejen.