Synspunkt: Sygeplejersken som etisk forbruger

Etik i sygeplejen ligner på flere måder diskretionslinjer, som man finder dem på gulvet i banken eller i Bilka. Træder sygeplejersken ved siden af, bliver hun mindet om rigtigt og forkert gennem etiske retningslinjer og forskellige værdisæt. Når sygeplejersken tøver ved den gule streg i de svære etiske situationer, er det heldigvis ikke for sent at shoppe lidt blandt de mange etiske råd og organer.

Hvad gør sygeplejersker i svære etiske situationer? Hvad gør sygeplejersken, når patienten nægter at blive vasket, eller når lægens beslutninger synes at skrige til himlen? Arbejdet med de situationer synes at ændre sig i disse år. Etik i sygeplejen er blevet vendt på hovedet. Før var det sygeplejersken, der skulle skabe etikken. I dag er det etikken, der skal skabe den gode sygeplejerske.

Førhen tog etik udgangspunkt i sygeplejerskens karakter og personlighed. I dag er etik blevet objektiveret gennem værdisæt, faglige råd og organer. Etikken objektiveres som normer og værdier, vi kan diskutere, vi fungerer som beskuere af egen praksis. Sygeplejersker er derfor blevet brugere af etiske teorier, værdier, retningslinjer og andre mulige eller umulige etiske kodekser. Etik bliver evnen til at se sig selv og andre udefra som etiske forbrugere.

Etik i sygeplejen bliver diskuteret som aldrig før, hvilket i reglen sker med afsæt i de etiske situationer. Stadigt flere etiske dilemmaer bliver således diskuteret og vurderet i sygeplejen. Sygeplejersker bliver direkte opfordret til at deltage i den fortsatte diskussion vedrørende etikkens lødighed i klinisk praksis. Men findes der et alternativ til det frie etiske marked i sundhedsvæsenet? Svaret er ja.

I stedet for at diskutere den etiske situation bør vi arbejde med den etiske person, som kun sjældent inddrages. Stiller vi et praktisk eller juridisk spørgsmål, kan det være yderst relevant at diskutere selve situationen, hvor vi ofte vil kunne nå frem til en løsning. Men stiller vi et etisk spørgsmål, klæber spørgsmålet til personen som de normer og værdier, der viser sig gennem mine handlinger. Jeg har ikke en etik, men er min etik. På den måde bliver etikken et personligt og kollegialt projekt mere end et fagligt projekt.

Når sygeplejersken står i en svær etisk situation, skal hun ikke kigge ned for at lede efter en diskretionslinje at rette sig efter. Hun skal tværtimod stå rank i de svære etiske situationer. Billedligt vil hun som bjergbestigeren have svært ved at finde de næste skridt.

Her skal man ikke se ned, men se op for at orientere sig og finde nye veje i den konkrete situation. Hun kan lade sig vejlede af kolleger, men må selv klatre, hvilket kan være svært. Etik kræver erfaring og mod. Etik kræver villighed til at arbejde med sig selv.

Sygeplejersken skal ikke være etisk forbruger, men bruge sig selv. Hun bør arbejde med sig selv, hvilket imidlertid ikke udelukker en løbende dialog med kolleger i praksis. Dog kan vi ikke købe etik eller tage etik med os, som var det en rygsæk. Vi skal tværtimod arbejde med vores karakter.

Vi skal slibe, pudse og evt. høvle på vores karakter, så vi ikke bliver ubehøvlede. At være behøvlet er at være etisk. Vi vil muligvis kunne købe høvlen, men arbejdet må vi selv klare.

Jacob Birkler er lektor på Jordemoderuddannelsen, CVU-Vest.