Boganmeldelser

Overdrivelse fremmer forståelsen   

Arbejdsgruppe: Anne Holm Nyland, Helle Vagner, Katja Holm Hansen, Birte Hagen, Anne Kragh-Sørensen

Med patientens øjne

Dvd-film - Brugermanual 2006
PowerPoint-præsentationer
Pris 3.000 kr.

Filmen indledes med musik af Grieg. Stemningen er sat. En patientsituation skildres. En dårlig dag. Personalets mangel på omsorg set med patientens øjne. Situationerne er genkendelige, og lidt overdrivelse fremmer forståelsen.

Patientens møde med sundhedsvæsenet og det interkollegiale samspil er i fokus. Service og omsorg bliver sat på prøve. Patienten bliver overset, og personalet hænger hinanden ud. Patienten bliver ladt i stikken og klarer sig dårligt.

Sceneskift.

En god dag. Samme patientsituation skildres nu med fokus på service og omsorg. Det er tydeligt, hvordan det påvirker patienten og dennes pårørende positivt, at personalet er opmærksomt og lydhørt. Egentlig er det så lidt, der skal til. 

De to filmsituationer varer ca. 30 minutter og danner baggrund for undervisningsmaterialet, som er opdelt i lektioner. Undervisningsmanualen er let at gå til, og der stilles mange spørgsmål, som giver anledning til debat og refleksion.

Film og undervisningsmateriale kan med fordel anvendes i kommunikationsundervisning både internt i en afdeling og på efteruddannelsesforløb og kurser med henblik på at fremme et højere service- og kvalitetsniveau i sundhedsvæsenet.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Roskilde Amts Sygehusvæsen, uddannelses- og udviklingsafdelingen, Amtssygehuset, Roskilde.

Selv garvede sygeplejersker får noget at tænke over

Metha Frøjk

Heltenes Bro

At give og at modtage en nyre fra levende donor

Karrebæksminde: Metha Frøjk, eget forlag 2006

682 sider, 299 kr. +forsendelse

Da bogen kom med posten lørdag formiddag, troede jeg, det var en telefonbog, der var kommet ved en fejl. Heltenes Bro er en omfangsrig bog.

Metha Frøjk har arbejdet med projektet og bogen gennem mange år, og hun er den person inden for nefrologisk sygepleje, som har den bedste baggrund for at skrive en bog som denne. Både på grund af hendes teoretiske baggrund og mangeårige praktiske erfaring. Materialet er indsamlet på Rigshospitalets Nefrologiske afdeling.

Projektet er dels gennemført som en prospektiv, dels som en retrospektiv undersøgelse af levende donorer og deres modtagere. Bogens omdrejningspunkt er 325 interview og en spørgeskemaundersøgelse. Interviewene blev foretaget 0-4 mdr. før donationen, 0-12 mdr. og 1-9 år efter donationen.

Mange af interviewene bliver gengivet ordret og er forholdsvis lange, det gør bogen meget levende. Den fortæller om den virkelighed, som kun kan beskrives af en, som har prøvet det. Selv garvede sygeplejersker inden for nefrologien kan få noget at tænke over, når de læser bogen.

Frivilligheden ved donation er et emne, der behandles i bogen. Langt de fleste tager det som en selvfølge at hjælpe en slægtning eller ven, og kun få fortryder. For forældre er det helt naturligt at donere, her er det ofte slemt at blive valgt fra pga. uforlig eller andet. Hos andre donorer kan det virke som et pres. En donor til en bror udtrykker det sådan: "Det er da af nød, man stiller op til det her - en alvorlig nød, som man gerne vil hjælpe vedkommende ud af. Det er da af nød, man begynder at pille raske organer ud af levende mennesker."

Et andet citat, som går igen, er: "Ja, men altså sådan var det bare, jeg havde to, og han manglede en." Det er spændende at høre om de motiver, overvejelser og forventninger, som både donor og modtager har før transplantationen, og hvordan det så forholder sig efter.

Hvordan og hvem tager beslutningen? Hvem skal spørge hvem og hvornår? Hvordan stiller familien og arbejdspladsen sig? Hvad med økonomien? Hvornår er nyren din, min eller vores? Skyldes der noget? Det er bare nogle af de spørgsmål og dilemmaer, donor og modtager stilles over for. Men det er kun en lille del af det. Det, som i virkeligheden fylder rigtig meget hos hovedpersonerne, er det følelsesmæssige. Hvor svært det er at få snakket om, både med hinanden og med udenforstående. Mange havde depressive tanker efter operationen, både donorer og modtagere.

Et gennemgående problem for mange modtagere var den ændrede kropsopfattelse i forbindelse med den immunosuppressive behandling.

Bogen beskriver vores sundhedsvæsen, ventetiden, indlæggelsen og udskrivelsen. Det gode samspil mellem de mange interview, forfatterens fortolkninger og den fornødne teori gør bogen yderst relevant for nefrologiske afdelinger. Bogens opdeling gør, at den fint kan læses over flere omgange og derfor også kan anbefales til donorer og modtagere.

Af sygeplejerske Nanna Bramming, ansat på Nefrologisk afdeling OUH.

Fem metoder til tekstanalyse

Merete Watt Boolsen

Kvalitative analyser - at finde årsager og sammenhænge

København: Socialpædagogisk bibliotek 2006

224 sider, 250 kr.

Denne bog udmærker sig ved at tilbyde læseren fem konkrete metoder til tekstanalyse og give forslag til, hvilke tekster den enkelte metode vil være velegnet til. Metoderne præsenteres hver for sig i separate kapitler, og efter at have læst dem vil man føle sig ganske godt klædt på til at analysere en tekst.

I bogen gives en meget konkret fremstilling af den kvalitative forskningstradition og af fire i trin i forskningsprocessen. Undervejs defineres nogle af de vigtigste nøglebegreber. Alt er rigt illustreret med praktiske eksempler, så læseren kan få et indtryk af, hvordan modeller og analyseteknikker kan anvendes i praksis

Målet med bogen er at vise, hvordan man kan afdække årsager og sammenhænge ved hjælp af kvalitative metoder. Desuden ønsker forfatteren at afdække, hvilken betydning den kvalitative tilgang kan have for vores verdensbillede.

For den læser, der ikke på forhånd har et vist kendskab til kvalitativ forskning, kan det være svært at gennemskue, at kvalitativ forskning ikke nødvendigvis medfører, at man som fagperson bliver i stand til at finde årsagerne til de problemer, man har underkastet en kvalitativ analyse. Man skal være i stand til at læse mellem linjerne for at gennemskue, at kvalitative metoder i lige så høj grad kan føre til en beskrivelse af et givent problemområde.

Ifølge forfatteren henvender bogen sig til mennesker, der arbejder i et felt, hvor kombinationen af teori og praksis er manifest, og både sygeplejersker og sygeplejerskestuderende synes altså at være oplagte læsere. Imidlertid vil jeg mene, at den, der ønsker et bredt kendskab til den kvalitative forskningstradition, bør supplere læsningen af denne bog med andre tekster.

Af Bente Martinsen, ph.d.-stipendiat, ansat på Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab.

For generel til forandringsagenter 

 Niels Ahrengorth, Thomas B. Christiansen, Mikael Leck

Lean-implementering i danske virksomheder

København: Børsens Forlag 2006

287 sider. 287 sider

Der er brug for bøger om lean i denne tid, hvor metoderne bliver stadigt mere udbredte. Denne udgivelse indfører læseren i metodernes oprindelse hos Toyota og i de grundlæggende lean-begreber og principper suppleret med illustrative eksempler fra bl.a. Ledernes Hovedorganisation, ALKA og Radiometer.

Målet er at give en indføring i lean-tankesættet til alle uden forudgående kendskab, primært ledere og topledere.

Undervejs bringes læseren rundt om lean flere gange og på forskellige måder. Det betyder mange gentagelser, men gør samtidig bogen velegnet til at blive læst i flere tempi.

Forfatterne benytter en del billedsprog og sammenligninger, og det medvirker til at gøre den underholdende og letforståelig. Det betyder dog også, den er mindre konkret og til tider springer let hen over argumentationen.

Forfatterne er naturligt nok meget inspireret af industrien, men søger også at favne den offentlige sektor. Det giver særligt vanskeligheder i forhold til kundebegrebet, der er ganske anderledes i sundhedsvæsnet. Her er tre mål: patientbehandling, forskning og uddannelse. 

Det har endda været diskuteret gennem flere år, om kundebegrebet overhovedet er meningsfuldt i den sammenhæng. Forfatterne forholder sig ikke analytisk til den situation og kommer ikke videre end til generelt at foreslå markedsanalyser og tilfredshedsundersøgelser, som ikke kan stå alene i forhold til sygepleje og behandling.

Implementering behandles på et meget generelt niveau og også for overordnet i betragtning af bogens titel, og hvor centrale forandringsprocesser er i lean. Særligt hvis man skal lave lean i et decentraliseret sundhedsvæsen som det danske og på sygehuse, der formentlig udgør de mest komplekse organisationer overhovedet. Det vanskeliggøres af, at mange løsninger i lean-projekter omfatter standardisering af praksis, hvor det i sundhedsvæsnet traditionelt er sket gennem uddannelse, forskning mv. og ikke gennem organisationer.

Samlet set giver bogen en udmærket indføring i lean-tankegangen og principperne, hvilket også er forfatternes mål, og den kan anbefales med dette for øje. Hvis man vil forstå lean i sundhedsvæsnet eller selv skal fungere som forandringsagent, er bogen ikke tilstrækkelig. Dertil behandler den emnerne for generelt.

Af Steen Dalsgård Jespersen, sygeplejerske, Manager Deloitte Business Consulting. 

Inspiration til sygeplejersker, der lytter til fortællinger

Michael White

Narrativ praksis

oversat fra engelsk af Ole Lindegård Henriksen
København: Hans Reitzels Forlag 2006
206 sider, 248 kr.

Michael White

Narrativ teori

oversat fra engelsk af Ole Lindegård Henriksen
København: Hans Reitzels Forlag 2006
168 sider, 198 kr.

I det sociale og terapeutiske arbejde er fortællinger et godt udgangspunkt for at forstå mening og skabe sammenhæng. I to praksisnære bøger frem­stilles henholdsvis narrativ teori og praksis a la den australske familieterapeut Michael White. White er kendt og skattet, så bøgerne på dansk vil ganske givet være eftertragtede.

Han har søgt teoretisk inspiration hos Bateson, Focault og Bruner med nogle svinkeærinder til Bourdieu og meget få til Ricoeur.

Begge bøger er spækket med gode eksempler fra terapeutiske møder, hvilket illustrerer teoriens anvendelse. I sine teoretiske refleksio­-ner og sin praksis udfordrer White menneskers negative selvopfattelse. Han har udviklet en systematik og nogle redskaber til at styrke menneskers alternative historier i samtalen og skaber på den måde mulighed for anerkendelse.

Ligegyldigt hvor pinefuldt, forfærdeligt og slemt et liv kan føles, viser han, at der altid fortælles en anden og supplerende historie, der er baseret på erfaringer fra det levede liv. I disse alternative historier er det andre intentioner, værdier og håb, der udtrykkes, end i den problemmættede fortælling.

Den narrative praksis, der beskrives, beskæftiger sig med de intentionelle tilstande og ikke de indre. For at styrke en dekonstruktion af den dominerende historie sammen med det menneske, der søger hjælp, starter White med at høre fortællingen.

Dernæst navngives problematikken sammen med personen. På denne måde lægges problemet uden for personen, det tingsliggøres, og personen får mulighed for at distancere sig til det.

Sammen med terapeuten identificeres de andre fortællinger i personens liv, der har bidraget til handling og forandring. Disse fortællinger kan eventuelt udvikles sammen med de mennesker i personens liv, som har haft betydning for problematikken. På denne vis skabes en alternativ fortælling, der løfter oversete sider frem, der kan have konstruktiv effekt på personens videre liv.

Den narrative professionelle terapeut opfatter sig ikke som ekspert på klientens liv, men højst som ekspert i at holde sig lyttende, engageret og nysgerrig.

White kalder det at lytte til det fraværende, men implicitte. Det er ifølge White et brud med den psykoterapeutiske kultur, hvor man udelukkende taler om den terapeutiske interaktion som en envejsproces. Den narrative terapi fremstilles som en tovejsproces, hvilket tjener til at underminere magtrelationen og mindsker risikoen for, at mennesker kommer til at opleve sig som objekter for professionel viden. Det anerkendes, at folks viden og færdigheder bidrager til terapeutens liv.

Bøgerne komplementerer hinanden, og læseren kan vælge, om hun vil starte med den praktiske side eller den teoretiske. De er bygget dynamisk op med interview og fremstillinger af et stof, der har sin egen terminologi, men da termerne belyses fra flere forskellige sider, øges forståelsen i trit med læsningen.

Det beskrives dog ikke, hvordan White analyserer sig frem til de vigtige omdrejningspunkter i personernes fortællinger, der leder terapeuten på sporet af de alternative historier. Det beskrives heller ikke, hvilke metoder White anvender til at nå frem til de alternative historiers kerne. Bøgerne kan læses, som om det er afhængigt af den dygtige, kulturelt kyndige og indsigtsfulde terapeut at mestre denne terapiform.

Selvom man ikke uddanner sig til narrativ familieterapeut, er der god inspiration at hente til, når sygeplejersker lytter til fortællinger. White gør os tydeligt opmærksom på, at der altid vil være andre, alternative fortællinger, der kan være med til at styrke patientens videre liv, og for den sags skyld også terapeutens - læs: sygeplejerskens.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske og sundhedskonsulent  i Folkesundhed København; MPH.