Sygeplejersken
Den sunde åndenød
Sociale prust. Patientskolen for KOL-patienter på Odense Universitetshospital lærer patienterne at håndtere sygdomme bedre. Især fysisk, men også socialt er der gevinst.
Sygeplejersken 2006 nr. 25, s. 18-19
Af:
Christina Sommer, journalist
Foto: Søren Svendsen
De sidder på taburetter og løfter benene til musikken i et tempo, der for normalt fungerende mennesker må betegnes som roligt. Men for folk, der bruger 10 gange så meget energi på at trække vejret som en rask gennemsnitsdansker, er tempoet tilpas hurtigt til, at de bliver forpustede.
De otte patienter i træningslokalet har kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Og deres åndenød på taburetterne er intet mod, hvad flere af dem får, da de efter fællesopvarmningen kaster sig ud i en rask gåtur på det grå linoleumsgulv.
Det er hårdt, men godt. Jeg har fået et bedre velvære og kan fysisk klare mere nu end tidligere," siger Tony Kragh efter at have fået vejret igen.
Han fik stillet KOL-diagnosen i forbindelse med et kraftigt astmaanfald for fire år siden, og rygsækken med iltapparatet er trofast følgesvend overalt, hvor han færdes. Så slemt står det ikke til med Birthe Hansen, men efter en tur på motionscyklen hiver også hun kraftigt efter vejret. "Det er hårdt og lyder voldsomt, men vi er jo alle i samme båd," siger hun forholdsvis roligt, selv om hun er midt i et mindre anfald af åndenød.
Og netop at få KOL-patienterne i bedre form og lære dem at håndtere deres åndenød korrekt, er et af patientskolens ypperste mål, fortæller projektsygeplejerske Bettina Dalsgaard.
"De skal lære at kende forskel på den sunde og usunde åndenød. Mange KOL-patienter har en stor og ofte ubegrundet frygt for at få åndenød. Derfor er de tit meget inaktive og risikerer at ende i en ond cirkel, hvor fysisk inaktivitet gør dem endnu svagere og ofte også socialt isolerede."
Ud ad døren hver dag
Det syv uger lange kursusforløb omfatter to timers fysisk træning og en times teoretisk undervisning om ugen ved både læger, sygeplejersker og fysioterapeuter.
"Patienterne får bl.a. indblik i, hvordan lungerne fungerer og KOL-sygdommens symptomer og behandling. Vi underviser også i medicinbrug, rygestop, kost og ernæring, og patienterne introduceres til respirationsøvelser og Borgskalaen, som netop er en hjælp til at håndtere åndenød systematisk," fortæller Bettina Dalsgaard.
Derudover udstyres alle med en trænings-dvd og dagbog, som kan inspirere, men også forpligter dem til at være fysisk aktive hver dag derhjemme.
"Jeg tvinges ud ad døren hver dag, og det er vigtigt, især efter jeg er blevet alene," siger Birthe Hansen og understreger, at forløbet også er en kærkommen lejlighed for mange patienter til at møde ligesindede.
En mødegang er derfor afsat til et cafémøde, hvor kursisterne kan udveksle mere private erfaringer og oplevelser med hinanden.
KOL-patientskolen på Odense Universitetshospital har eksisteret i fire år. Der oprettes fire hold a 13 patienter hvert år, og p.t. er der godt 45 patienter på venteliste.
OUHs forløb bygger på erfaringer fra den såkaldte Hvidovremodel, der er Hvidovre Hospitals rehabiliteringstilbud til KOL-patienter. En evaluering fra Hvidovre, januar 2005, viste, at patienterne efter et syv ugers forløb kunne gå 65 pct. længere i gennemsnit. En tilsvarende effekt sås på selvoplevet livskvalitet.
OUH undersøger på samme vis løbende de enkelte patienters fysiske formåen og livskvalitet og har lignende resultater, fortæller projektsygeplejerske Bettina Dalsgaard. En samlet evaluering af alle KOL-patientforløb på OUH er i gang.
I dette nummer af Sygeplejersken tog hele redaktionen til Odense. Find alle artiklerne under indholdsfortegnelsen til højre.