Sygeplejersken
Fri for den kroniske bekymring
Behersket diabetes. Kursisterne skal lære at leve med deres sygdom uden løftede pegefingre. Sådan lyder en af parolerne på Diabetesskolen i Odense.
Sygeplejersken 2006 nr. 25, s. 20-21
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Et par timer af kurset på Diabetesskolen i Odense foregår i Føtex, hvor eleverne lærer at læse varedeklarationer. Foto: Søren Svendsen
Den 71-årige Erling Hartmann Andersen er en glad mand. Fire dages undervisning på Odense Universitetshospitals Diabetesskole har betydet, at han ikke er nær så bekymret for sin sygdom som tidligere.
"Det her er noget af det bedste, der er sket. Når man har diabetes, så tænker man ustandselig på, hvad man ikke kan tåle. På kurset har jeg fået at vide, at jeg må næsten alt.
Jeg må f.eks. gerne drikke et glas rødvin og spise and og en sjælden gang en flødeskumskage. Og så er jeg blevet undervist i, hvordan jeg kan regulere min insulin i forhold til det, jeg spiser," fortæller Erling Hartmann Andersen, som fik konstateret type 2-diabetes i 1996.
Erling Hartmann Andersen er slank og har i mange år levet efter faste spiseregler. Alligevel gik det galt efter en familietur til Nordkap. Da han kom hjem, blev han indlagt med alvorlig blærebetændelse og for højt blodsukker. Erling Hartmann Andersens kone, Hanne Andersen, har også været med på kurset. For hende har det været positivt at finde ud af, at hendes mand kan leve et mindre begrænset liv: "En af de ting, vi har fået at vide, at vi skal undgå, er det skjulte fedt i maden. Så på kurset har vi været i Føtex for at se på varedeklarationer," fortæller Hanne Andersen.
Diabetes skal ikke styre
Sygeplejerske Jytte Højgaard, der er stedfortræder for afdelingssygeplejersken på daghospitalet, fortæller, at skolen gør meget ud af at undgå løftede pegefingre.
"Undervisningen handler primært om de problemer, som det er relevant for den enkelte kursist at få fokus på. Vi taler bl.a. om, hvordan kursisterne kan undgå senfølger ved at dyrke motion, spise rigtigt og med jævne mellemrum lade sig undersøge på øjne og fødder. Men vi stiller ikke krav om, at de skal følge en bestemt livsstil. I sidste ende er det deres eget valg, hvordan de skal leve deres liv," fortæller Jytte Højgaard og fortsætter: "En amerikansk undersøgelse viser, at diabetes fylder så meget, at patienterne tænker på deres sygdom hvert kvarter. Vi forsøger at lære kursisterne at mestre sygdommen og på den måde opnå større livskvalitet. Det skal ikke være diabetes, som styrer deres liv."
Godt en tredjedel af danskerne lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme, og ca. 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter anvendes til behandling af kroniske sygdomme. De otte store kroniske sygdomme er:
- aldersdiabetes
- kræftsygdomme
- hjerte-kar-sygdomme
- knogleskørhed
- muskel- og skeletlidelser
- astma og allergi
- rygerlunger (KOL)
- psykiske lidelser.
SYGEPATIENTEN LÆGGER SKEMAET
Diabetesskolen på Odense Universitetshospital har eksisteret i 14 år og tilbyder fire dages undervisning over to uger til både type 1- og type 2-diabetikere samt deres nærmeste pårørende.
Undervisningen køres efter princippet om konfluent pædagogik, der bygger på at give viden, færdigheder og holdninger. Det betyder bl.a., at patienten sætter dagsordenen, og at der kan rykkes rundt på de enkelte elementer i programmet.
To sygeplejersker og en diætist står for undervisningen.
En spørgeskemaundersøgelse blandt 69 patienter, to år efter at de har været på Diabetesskolen i Odense, viser, at undervisningen har gjort patienterne bedre til at regulere blodsukker og insulin.
Til gengæld har type 2-patienterne svært ved at bevare et vægttab. De taber sig lige efter skolen, men kommer hurtigt op på deres gamle vægt igen.
I dette nummer af Sygeplejersken tog hele redaktionen til Odense. Find alle artiklerne under indholdsfortegnelsen til højre.