Kronisk syge er den store udfordring

Læs artikel som PDF - gå til side 16 

Foto: Søren Svendsen

Der skal masser af grønt, motion og korrekt medicin på menuen for at få styr på blodsukkeret eller hjertesygdommen. Sådan ser virkeligheden ud for de stadigt flere danskere, der må indstille sig på at leve livet med en kronisk sygdom.

Om 10 år vil der være 200.000 flere danskere over 64 år end i dag, og da kroniske lidelser primært rammer de ældre, vil antallet af kronisk syge patienter stige markant.

I det hele taget er de kroniske patienter en af sundhedsvæsenets helt store udfordringer, og det gør nytænkning nødvendig, mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen: "Finder vi ikke en velfungerende model, der kan sikre kronisk syge den rette behandling og overvågning, risikerer vi, at systemet sander til, og ressourcerne bruges forkert."

Sundhedsvæsenets opgaver og forpligtelser over for de kroniske patienter skal derfor fordeles klart mellem de nye regioner, kommuner og privat praksis. Og det er kommunalreformen og forhandlingerne om de såkaldte sundhedsaftaler en kærkommen anledning til, mener Kjeld Møller Pedersen. "Det er vigtigt, at ansvaret for de kroniske patienter bliver fordelt korrekt mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger - af hensyn til både patienter og økonomi. Det er også altafgørende, at kommunerne forstår den store udfordring, de står over for, og hvilke kompetencer den kræver.

Ender ansvaret for f.eks. en patientskole for diabetikere i en kommune, må kommunen og det lokale sygehus opprioritere samarbejdet. Sker der ikke en løbende udveksling af kompetencer og læring mellem sygehus og kommune og almen praksis, går man galt i byen," siger Kjeld Møller Pedersen. Han fremhæver dog, at de kroniske patienter også selv har en stor rolle at spille. "I behandlingen af kronisk syge lægger Sundhedsstyrelsen stor vægt på patientens egenomsorg og evne til at tage sig af sig selv. F.eks. anbefales det, at de alvorligt syge alene tilses på sygehusene, mens de såkaldt velkontrollerede kronisk syge, som udgør omkring 80-85 pct. af alle, med fordel kan behandles hos de praktiserende læger og i kommunalt regi, f.eks. kommunernes sundhedscentre," siger Kjeld Møller Pedersen.

Afprøvede modeller

I forbindelse med patientskoler mener professoren, at det er vigtigt at skelne mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse.

"Patientrettet forebyggelse er ikke en opgave, kommunerne skal løfte alene. I patientskoler er der en høj grad af patientrettet forebyggelse, og derfor er det naturligt, at mange patientskoler kører i sygehusregi. Men igen er det meget vigtigt at få diskuteret, om en given patientskole skal drives på sygehuset eller i kommunalt regi. Og det er ikke et enten-eller, men et både-og. Det må afgøres fra skole til skole, alt afhængigt af, hvilken faglig ekspertise der er behov for, og dernæst hvor den faglige ekspertise befinder sig," siger Kjeld Møller Pedersen.

Han understreger desuden, at alle patientskoler skal drives på et solidt fagligt grundlag: "Det er ikke alle faggrupper eller patienter, der kan drive en patientskole. Og det er vigtigt, at de ansvarlige tilrettelægger forløbene efter modeller, der har en demonstreret effekt. Det nytter altså ikke, at folk går ind og plukker og tilføjer det, de har lyst til. Så ved man nemlig ikke, om det har en effekt," siger Kjeld Møller Pedersen.
 

I dette nummer af Sygeplejersken tog hele redaktionen til Odense. Find alle artiklerne under indholdsfortegnelsen til højre.