Når patienten vågner

Arkivfoto : PhotoAlto

Stik imod vores antagelse kan mange patienter helt eller delvist huske deres ophold i opvågningsafsnittet. De er derfor en vigtig kilde til information, der kan føre til forbedret kvalitet af sygeplejen. Men pleje og behandling dokumenteres ud fra et scoresystem baseret på objektive, fysiologiske parametre, så fokus skal i fremtiden flyttes, så de medmenneskelige aspekter får en større plads i den postoperative sygepleje.

På opvågningsafsnittet, Afdeling V, på Odense Universitetshospital, modtager vi årligt ca.15.500 patienter i alle aldersgrupper. Patienterne har gennemgået operationer i regional (RA) eller generel anæstesi (GA) og repræsenterer alle specialer, undtagen thorax- og neurokirurgi samt større kirurgi, hvor patienten efterfølgende har behov for respiratorbehandling.

Vi ønskede at undersøge patienttilfredsheden i opvågningsafsnittet, fordi vi ville benytte patienternes oplevelse og evaluering af det postoperative pleje- og behandlingsforløb i en fremadrettet kvalitetsudvikling. Dette ligger i tråd med Odense Universitetshospitals vision "På sund kurs," hvor målet er at inddrage patienternes holdninger, så patienterne får indflydelse på de ydelser, der stilles til rådighed (1). Opvågningsafsnittets værdigrundlag lægger desuden vægt på inddragelse af patienternes ønsker og oplevelser (2).

Opvågningsforløbet er en mindre del af patientforløbet og er kædet sammen med hele operationsforløbet (3). Da patienterne ofte kun er kortvarigt i opvågningsafsnittet og her er mere eller mindre påvirkede af bedøvelse, får personalet sjældent at vide, om patienterne var tilfredse med plejen og behandlingen.

Patienttilfredshed er et multidimensionelt begreb, som ikke er klart defineret (4,5).

Samtidig er tilfredshed et relativt begreb, som er knyttet til det enkelte menneskes subjektive oplevelse (ibid.). Plejepersonalet i opvågningsafsnittet fandt det derfor interessant at undersøge patienternes tilfredshed og ønsker på en række punkter (se boks 1).  

Formålet med patienttilfredshedsundersøgelsen var at belyse patienternes tilfredshed med opvågningsforløbet og på baggrund heraf identificere kommende indsatsområder. 

Resultater og diskussion:

Smerter
Undersøgelsen viser, at 87 pct. af de patienter, som har besvaret spørgeskemaet, helt eller delvist kan huske deres ophold i opvågningsafsnittet.

35 pct. af patienterne angiver, at de havde smerter. Undersøgelsen siger intet om intensiteten af disse smerter, hvor længe patienten havde smerter, eller om smerterne var relateret til større operative indgreb. Undersøgelsen viser, at der er signifikant flere i aldersgruppen 18-30 år samt signifikant flere kvinder end mænd, der angiver, at de har smerter. Det tyder på, at man bør have fokus på præ-, per- og postoperativ smertebehandling for specielt kvinder i denne aldersgruppe.

Undersøgelsen viser, at 95 pct. af de patienter, som angiver, at de havde smerter, var tilfredse med den smertebehandling, de fik. Tilfredsheden med smertebehandlingen bygger hovedsageligt på udsagn om hurtig og løbende intervention samt opmærksomt og hjælpsomt personale. De patienter, som angiver, at de ikke var tilfredse med smertebehandlingen, var ofte utilfredse med, at de skulle vente på smertebehandlingen, eller at den ikke tog højde for deres individuelle tilstand.

"Jeg fortalte, at jeg havde lænde-ryg-smerter pga. en arbejdsskade, og at jeg var vant til at tage stærke piller for det, men blev tilbudt to tabletter Paracetamol."

Individuelle planer for postoperativ smertebehandling for alle patienter, og især patienter med kroniske smerter, vil derfor være en fordel.

Kvalme/opkastning
Undersøgelsen viser, at 11 pct. af patienterne angiver, at de havde haft kvalme/opkastning i opvågningsforløbet. Som forventet angiver flere kvinder end mænd, at de havde oplevet kvalme/opkastning (11,12), hvorimod det er overraskende, at især gruppen af urologiske og ortopædkirurgiske patienter viser signifikant højere forekomst af kvalme/opkastning. Årsagen kan være, at profylaktisk kvalmebehandling især bruges inden for kvindedominerede områder, (f.eks. gynækologi og mammaekirurgi), da det at være kvinde og få foretaget visse former for underlivsoperationer er kendte risikofaktorer i forhold til udvikling af kvalme/opkastning, hvorimod det er mindre udbredt inden for andre specialer. Kvalme bliver derfor et fokusområde for projektgruppen fremover.

95 pct. af de patienter, som angiver, at de havde kvalme/opkastning, er tilfredse med den behandling, de modtog i form af hurtig intervention og løbende overvågning og opmærksomhed. De patienter, som angiver, at de var utilfredse, begrunder det med manglende individuel behandling.

Forplejning
Undersøgelsen viste, at patienterne ikke har specifikke ønsker til forplejningen i opvågningsafsnittet. 65 pct. af patienterne fik tilbudt noget at drikke. Flere patienter i RA end GA fik tilbudt noget at drikke (81 pct./61 pct.) og spise (15 pct./3 pct.). 7 pct. af patienterne angiver, at de ikke ønskede noget at drikke. Kun 6 pct. af patienterne fik tilbudt noget at spise, 15 pct. angiver, at de ikke ønskede noget at spise.

Når patienterne fik noget at spise, drejede det sig om yoghurt, brød eller kiks.

Der er meget fokus på postoperativ ernæring og ernæringens betydning for restituering, så patienterne skal have bedre information om betydningen af at indtage mad og drikke postoperativt og om de muligheder, der er for at spise og drikke på opvågningsafsnittet.

Adspredelse

Undersøgelsen viste, at ønsket om adspredelse i form af musik, læsestof eller tv i opvågningsforløbet er individuelt. 10 pct. af patienterne angiver, at de fik tilbudt adspredelse, signifikant flere patienter i RA (18 pct.) end i GA (8 pct.), samt signifikant flere i aldersgruppen 18-60 år fik tilbudt adspredelse i opvågningsafsnittet. 16 pct. af patienterne har et ønske om musik, mens andre ønsker aviser, blade og tv. 64 pct. ønsker ingen former for adspredelse. Udsagn som "Ingen, jeg var for træt,"
"Jeg havde brug for hvile, jeg fik god pleje," "Lidt afslappende musik" viser forskelligheden i behovet for adspredelse.

Besøg af pårørende
Undersøgelsen viste, at ca. en fjerdedel af patienterne fik besøg, mens de var i opvågningsafsnittet, hvorimod over halvdelen af patienterne angiver, at de ikke ønskede besøg. Udsagn som: "Min mand var der, ellers havde jeg ikke lyst til besøg." "Jeg havde kun lyst til at sunde mig efter operationen." "Det er irriterende at skulle holde sig vågen, fordi der sidder nogen, der gerne vil snakke," belyser patienternes behov for besøg.

Signifikant flere kvinder end mænd ønsker besøg, men ønsket om besøg falder med stigende alder. Undersøgelsen lægger op til, at patienterne informeres om muligheden for besøg, og at de præoperativt opfordres til at aftale med deres venner og pårørende, om de ønsker besøg, mens de er i opvågningsafsnittet. Samtidig må personalet i samråd med patienten være i stand til at vurdere, om besøg af venner/pårørende på det givne tidspunkt i opvågningsforløbet er en ressource eller en stressfaktor for den enkelte.

Uro
På spørgsmålet, om patienten oplevede, at der var uro i opvågningsafsnittet, svarede 14 pct. ja, mens 70 pct. svarede nej. Flere patienter bedøvet i RA end i GA giver udtryk for, at de oplever uro. Af de patienter, som oplevede uro, var der flere, som pointerede, at uroen ikke var generende.

"Ro pga. høretelefon med vidunderlig stille musik med lyde af rislende vand og fuglelyde. Jeg følte det, som var jeg ved stranden. Alle andre lyde lukkes ude."

Af de patienter, som oplevede generende uro, var uroen ofte relateret til opvågningsafsnittets indretning med store stuer med flere patienter, hvor der, især i tidsrummet mellem kl. 10 og 18, kommer mange patienter gennem hver enkelt stue.

Derudover benævnte flere patienter personalets indbyrdes samtale som uro, "private samtaler om børnepasning," og endelig var andre patienter/pårørende en kilde til uro, her blev især grædende børn fremhævet.

Da vi ikke kan ændre på opvågningsstuens indretning, vil vi på baggrund af undersøgelsen fokusere på en bedre fordeling af patienterne, så børn lægges på samme stue. Derudover bruger vi patientudsagnene i undervisning på afsnittet, så personalet bliver opmærksomt på, hvad deres indbyrdes samtale betyder for patienterne.

Information
Med hensyn til information viste undersøgelsen, at 70 pct. af patienterne syntes, de fik den information, de havde brug for. Signifikant færre ældre over 75 år angiver, at de fik den information, de har brug for.

Patientudsagn som "fik ingen information om operationens forløb," "forskellig rådgivning, hvilket var forvirrende," "personalet forklarede, hvad de foretog sig," anskueliggør forskellene i opfattelse.

Tilstedeværelse
Den høje tilfredshed gjorde sig også gældende med hensyn til, om personalet var hos patienterne, i det omfang de havde brug for det i opvågningsforløbet, samt om patienterne følte sig veltilpas ved udskrivelsen fra opvågningsafsnittet.

De uddybende svar på disse spørgsmål viser, at opmærksomhed rettet mod den enkelte patients ønsker og behov har betydning for patientens oplevelse af forløbet. "Kiggede hele tiden?" "Der blev vist megen omsorg."

Generelt
Undersøgelsen viste, at 85 pct. af patienterne var tilfredse eller meget tilfredse med opvågningsforløbet, hvorimod de utilfredse eller meget utilfredse patienter udgjorde 1,5 pct.

Endelig blev patienterne spurgt, om de følte sig veltilpasse ved udskrivelsen fra opvågningsafsnittet. De patienter, der svarer nej til spørgsmålet, uddyber det med bl.a. følgende udsagn, "Mine ben sov stadig, var følelsesløse."

Der er ingen signifikant forskel på patientens køn, alder, bedøvelsesform, stamafdeling, eller om patienten tidligere har været bedøvet i forhold til, om de er tilfredse eller utilfredse med opvågningsforløbet.

Undersøgelsen viste, at 85 pct. af patienterne angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med forløbet i opvågningsafsnittet, hvorimod de utilfredse patienter udgør 1,5 pct. Patienttilfredshedsundersøgelser viser generelt en høj grad af tilfredshed hos de adspurgte, hvilket kan skyldes andre faktorer som f.eks. et veloverstået forløb samt fortsat afhængighed af de sundhedsprofessionelle (4,13).

Konsekvenser for praksis

Hurtig, effektiv og individuel pleje og behandling har betydning for patienternes tilfredshed, og det har medmenneskelige aspekter som opmærksomhed, omsorg og dialog, hvor patientens individuelle ønsker og behov tages alvorligt, også. Denne viden genfindes i andre undersøgelser, der har patientens perspektiv som udgangspunkt (4,14,15).

Fundet er interessant i denne sammenhæng, fordi opvågningsafsnittet i høj grad dokumenterer pleje og behandling ud fra et scoresystem, der fortrinsvis er baseret på objektive, fysiologiske parametre (16). Undersøgelsen har dermed identificeret en række fremtidige indsatsområder (se boks 2).

Susanne Winther Olsen er intensivsygeplejerske på Afdeling V, COPA.
Birthe Nielsen er afdelingssygeplejerske på Afdeling V, COPA.
Eva Lærkner er udviklingssygeplejerske på Afdeling V, Odense Universitetshospital.

Litteratur

1. Odense Universitetshospital: På sund kurs - udviklingsplan for Odense Universitetshospital 2000-2004. www.ouh.dk
2. Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, Odense Universitetshospital. Værdigrundlag for ITA - PITA - BRITA - COPA, Afdeling V's udviklings- og handlingsplan. Afdeling V, COPA, OUH, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.
3. Hatfield A, Tronson M. Opvågningssygepleje - i teori og praksis. København: Nyt nordisk forlag Arnold Busck; 2003.
4. Crow R, et al. The measurement of satisfaction with healthcare: implications for practice from a systematic review of the literature. Health technology assessment 2002, vol.6, No. 32.
5. Timm H. Patienttilfredshedsundersøgelser. Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen 1994;(6): 244-249.
6. Preacher K. Calculate for the chi-square-test.
7. Swinscow TD. Statistics at square one. From BMJ 1976. 2;2(6039):802-3.
8. Dalland O. Metode og opgaveskrivning for studenter. København: Gyldendal Akademisk; 2000.
9. Münster K. Spørgeskemaundersøgelser. In: Kock L og Vallgårda S. (ed.). Samfundsmedicinske forskningsmetoder - en introduktion. København: Munksgaard; 1996.
10. Krarup J (ed.). Regler om biomedicinske forskningsprojekter. En vejledning fra Den Videnskabsetiske komité for Vejle og Fyns Amter 2002. www.ouh.dk/vidkom
11. Espersen BT. Postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken 2000; (20): 36-50.
12. Jensen LB. Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskrift for læger. 1997; 159(3):269-274.
13. Amterne, H/S og Sundhedsministeriet: Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse år 2000. Patienters vurdering af landets sygehuse. Spørgeskemaundersøgelse blandt 34.000 patienter. www.shn.dk
14. Amtsrådsforeningen m.fl. Patientens møde med sundhedsvæsenet. Århus Amt 2003.
15. Timm H. Patienten i centrum? DSI - institut for sundhedsvæsen 1997. Rapport 97.07.
16. Anæstesiologisk-intensiv afdeling V. Udskrivningsscore. Referencerammer for opvågningsafsnittene COPA, FOPA og DOPA 2003 Afdeling V's udviklings- og handlingsplan. Afdeling V, COPA, OUH, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.