De tager traditionen med på hospitalet

Mahmoud Shamshiri Hansen: "De mange pårørende skal signalere, at der er mange, der passer på patienten." Foto: Thomas Søndergaard

For Mahmoud Shamshiri Hansen, iraner og danskuddannet psykolog siden 1998, er der ikke noget overraskende i, at pårørende til hospitalsindlagte indvandrere møder op i stort tal og insisterer på at tage del i plejen af deres familiemedlem, sådan som det fremgår af Catinéts undersøgelse af sygeplejerskernes møde med patienter med indvandrerbaggrund og deres pårørende.

"I mange af de hjemlande, indvandrerne kommer fra, er der stor mistillid til sundhedssystemet og det politiske system i det hele taget. Derfor møder de talstærkt op for at vise over for omgivelserne, at deres indlagte slægtning ikke er alene, men har et stærkt bagland," forklarer han.

"De mange pårørende skal signalere både til patienten og til hospitalet, at der er mange, der passer på ham. At her er en patient, som I - sygeplejersker og læger - ikke kan tillade jer at ignorere. Det er den adfærd, mange indvandrere bringer med sig til det danske sundhedssystem - uvidende om, at forholdene i Danmark er så ganske anderledes end i deres hjemland."

Mahmoud Shamshiri Hansen understreger, at det i bund og grund handler om tryghed for patienten og hans pårørende:

"Der, hvor jeg kommer fra, kan en hospitalsindlæggelse være enormt krævende for både patient og pårørende. Basalt handler det om at overleve i et nedslidt sundhedsvæsen, hvor professionalisme og medmenneskelighed er en mangelvare. Det oplevede jeg selv, da jeg var i Iran for at bistå min gamle mor, da hun skulle opereres for galdesten. Her må familien virkelig hjælpe næsten med alt - fra toiletbesøg og forplejning til opsyn med behandlingen," fastslår han og tilføjer:

"Oveni kommer en stærk familietradition. På grund af den kollektivistiske livsform synes familiemedlemmerne, at de bør støtte og hjælpe deres familiemedlem. Det betyder, at de vil have mulighed for at involvere sig - også fordi opfattelsen er, at fremmede sygeplejersker slet ikke kan erstatte den personlige omsorg for deres familiemedlem. Traditionelt er det netop familien, der har ageret omsorgspersoner og taget sig af de syge i familien, og det er det kulturmønster, de bringer med til Danmark."

Mahmoud Shamshiri Hansen peger også på, at der kan være indvandrere, som har følt sig diskrimineret i det danske samfund og derfor lider af en paranoia eller mistillid til deres nye hjemland. Det kan resultere i indstillingen "dem og os," og det gennemsyrer deres hverdag - og også mødet med hospitalsverdenen.

Løsningen på lang sigt er integration ifølge Mahmoud Shamshiri Hansen, men inden da handler det om oplysning:

"Når man som indvandrer eller flygtning starter et nyt liv i Danmark, skal man informeres grundigt om forholdene her. Og meget gerne med hjælp fra indvandrere, som er velintegrerede i det danske samfund," siger han.